Vender hjem efter skræk-ulykke

Onsdag bliver Fabio Jakobsen overført fra et polsk hospital til Holland, hvor behandlingen af ham fortsætter

Se også: Giver grådkvalt interview efter skræk-ulykke

Cykelrytteren Fabio Jakobsens tilstand er nu så god, at det er muligt at overflytte hollænderen til et hospital i hjemlandet.

Det meddeler cykelholdet Quick-Step på sin hjemmeside.

- Fabio Jakobsens tilstand udvikler sig i en positiv retning, og onsdag vil det være muligt at bringe ham til hospitalet i Leiden, hvor der laves opfølgende behandlinger af hans skader, lyder det fra Quick-Step.

Fabio Jakobsen blev presset ud i barrieren på 1. etape af Polen Rundt. Han styrtede selv voldsomt, og flere andre ryttere endte også i asfalte. Foto: Szymon Gruchalski/Ritzau Scanpix
Fabio Jakobsen blev presset ud i barrieren på 1. etape af Polen Rundt. Han styrtede selv voldsomt, og flere andre ryttere endte også i asfalte. Foto: Szymon Gruchalski/Ritzau Scanpix
 

Den 23-årige rytter var i sidste uge involveret i et voldsomt styrt på 1. etape af Polen Rundt, hvor han kæmpede med om sejren i en massespurt.

Jakobsen blev dog presset ud i barrieren af landsmanden Dylan Groenewegen, der efterfølgende er blevet suspenderet af sin arbejdsgiver, Jumbo-Visma-holdet.

Reklamebarrieren splintredes, da Fabio Jakobsen ramte den i høj fart, og flere andre ryttere blev revet med i faldet.

Hollænderen blev lagt i kunstig koma, og to dage senere blev han vækket. Han blev derudover opereret i ansigtet i fem timer.

Se også: Holm rørt til tårer: - Aldrig set lignende

0 kommentarer
Vis kommentarer