På onsdagens pressekonference afslørede Doug Ryder, som nu har solgt en tredjedel af sit hold til Virtu Cycling Group, at de første samtaler om et samarbejde med Riis fandt sted helt tilbage i 2015.
Hvad han ikke gjorde et stort nummer ud af er, at holdet, der nu hedder NTT Pro Cycling, afviste et samarbejde med Riis dengang, fordi ‘holdets værdier ikke er forenelige’ med Riis’ dopingfortid.
Nu fastholder Ryder, at det derimod var timingen, der ikke var rigtig dengang.
- Det havde ikke så meget med værdier at gøre, sagde Ryder til Ekstra Bladet.
- Den daværende teammanager blev da citeret for, at det netop var værdiforskelle, der lå til grund for afvisningen?
- Fra mit perspektiv var det timingen, der ikke var korrekt. Vi var på vej ind i en epoke, hvor vi blev World Tour-hold, og der var ikke hehov for Bjarne på det tidspunkt. Det var timingen, den var gal med dengang, sagde Ryder.
- Vore samtaler begyndte allerede dengang, og vi har holdt kontakten siden. Og nu er timingen så helt rigtig.
- Hvad mener du om de kritiske røster, når det gælder Riis’ comeback?
- Alt det der var mange år siden. Bjarne har en utrolig passion, og rytterne er super-opstemte over at skulle arbejde sammen med en person med en sådan erfaring, sagde Ryder.
- Han har begået fejl og har lært af dem. Vi kan leve med det. Ånden i dette partnerskab er, at vi skal inspirere og skabe håb for hundredtusindvis af unge mennesker i Afrika, sagde Ryder med tanke på velgørenhedsorganisationen Qhubeka, som er tæt knyttet til cykelholdet.
Qhubeka skaffer cykler til afrikanere i fattige egne og skaber på den måde mobilitet og vækst.
- Vi lærer alle af vores fejl, og dette er et umådeligt vigtigt skridt i holdets historie, sagde Ryder.
Så faldt brikkerne på plads: Riis tager kontrol over storhold
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.