Verdens korteste karriere: Knaldet for doping efter tre dage!

Alberto Callego må være med i kapløbet om verdens korteste professionelle karriere

Alberto Gallego havde en så kort karriere, at der ikke findes billeder af ham i en Caja Rural-trøje i vores arkiv, så I må nøjes med et holdbillede af det spanske mandskab fra sidste sæson (Foto: All Over)
Alberto Gallego havde en så kort karriere, at der ikke findes billeder af ham i en Caja Rural-trøje i vores arkiv, så I må nøjes med et holdbillede af det spanske mandskab fra sidste sæson (Foto: All Over)

Den 25-årige spanske cykelrytter Alberto Callego fik lidt af en drengedrøm opfyldt, da han skrev professionel kontrakt med det mindre spanske cykelhold Caja Rural forud for denne sæson.

Endelig lykkedes det at tjene penge på den sport, han går så meget op i, og det hele så godt ud for Gallego.

Men ak, ak, ak...

Den spanske klatrer er nu allerede fortid som professionel cykelrytter. Årsag? Han er blevet testet positiv i et rutine-dopingtjek.

Se også: Nyt dødsfald i cykelverdenen: Tidligere verdensmester blev kun 37 år

Den 25-årige rytter blev testet den 3. januar i år, altså blot tre dage inde i karrieren som professionel cykelrytter, og den prøve bestod ikke 'renhedstesten'. I hvert fald medddelte UCI, at hans A-prøve var positiv for stoffet Stanozolol. I øvrigt det samme stof som fældede 100 meter-løberen Ben Johnson ved OL i 1988.

Selvom Gallego har ret til at få taget en B-prøve af testen, så har hans spanske hold reageret omgående. De har fyret ham fra holdet, og han er således allerede fjernet fra holdets hjemmeside over aktive ryttere. Caja Rural udsendte samtidig en pressemeddelelse.

- Caja Rural - Seguros RGA annoncerer, at holdet har besluttet at ophæve Alberto Gallegos kontrakt efter at have hørt om hans resultat af anti doping-testen taget 3. januar 2016.

- Beslutningen er taget i tråd med de gældende og holdets egne regler. Rytteren kom til holdet 1. januar og har ikke deltaget i nogen løb i 2016-sæsonen. Holdet er skuffet over nyheden, da vi stræber efter at deltage i en ren sport, lyder det.

Se også: Styrt koster dyrt for prominente navne i Vueltaen

Sådan kan man altså kuldsejle en professionel karriere, der aldrig rigtig kom i gang. Gallego skulle have gjort sin professionelle debut i søndagens franske endagsløb, men kan nu i stedet se frem til en karantæne, hvis hans B-prøve også er positiv.

Gallego har endnu ikke kommenteret den positive prøve, men han er næppe stolt af sin usandsynligt korte cykelkarriere.

Se også: Vuelta-hold skaffer 125.000 kg mad til fattige

32 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere