Verdensmester i grufuld ulykke

Den hollandske cykelstjerne Amy Pieters forulykkede under træning i Spanien og er blevet opereret i hovedet for sine kvæstelser

Amy Pieters (th.) sammen med Kirsten Wild under en af duoens talrige triumfer. Foto: Sebastian Gollnow/Ritzau Scanpix
Amy Pieters (th.) sammen med Kirsten Wild under en af duoens talrige triumfer. Foto: Sebastian Gollnow/Ritzau Scanpix
Følg Cykling

En forfærdelig hændelse har rystet hollandsk cykelsport.

Den flerfoldige verdensmester i banecykling, Amy Pieters, har været involveret i en alvorlig ulykke under et træningsophold i Spanien.

Det oplyser det hollandske cykelunion (KNWU) på sin hjemmeside

Den 30-årige rytter styrtede på landevejen og pådrog sig alvorlige kvæstelser i forbindelse med kollisionen.

Hun mistede bevidstheden og blev hentet af en ambulancehelikopter.

Fra unionens side lyder det, at Pieters har gennemgået en operation i hovedet som følge af hendes skader, men hollænderne kan ikke komme med nærmere information om hendes tilstand.

- Vi er i øjeblikket ikke i stand til at komme med yderligere meddelelser om ulykken og beder alle om at respektere de involveredes privatliv. Selvfølgelig er vores tanker hos Amy og hendes kære i øjeblikket, skiver KNWU.

Ulykken skete nær Calpe i Alicante, hvor Pieters opholdt sig med andre ryttere fra det hollandske banelandshold.

Landstræner Fulco van Gulik er blevet i Spanien, mens resten af delegationen er rejst hjem som planlagt.

Amy Pieters er en af Hollands mest succesfulde ryttere og har skabt store resultater i banecykling såvel som på landevejen. Hendes største bedrifter har fundet sted i velodromen, og hun er tredobbelt VM-guldvinder på banen.

Ved sommerens OL i Tokyo blev hun sammen med makkeren Kirsten Wild nummer fire i parløbet.

Den hollandske duo var favoritter, men deres medaljedrømme løb ud i sandet som følge af følge af et styrt.

Amalie Dideriksen og Julie Leth kørte olympisk sølv hjem til Danmark ved daværende lejlighed.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.