Verdensmester slår van Aert

Jonas Vingegaard blev syver på enkeltstarten i Critérium du Dauphiné, hvor Filippo Ganna vandt

Filippo Ganna vinder ofte, når han stiller til start på en enkeltstart. Det samme skete onsdag. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Filippo Ganna vinder ofte, når han stiller til start på en enkeltstart. Det samme skete onsdag. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Følg Cykling

En række af verdens største tempospecialister foldede sig onsdag ud på Critérium du Dauphinés 4. etape, der blev vundet af italienske Filippo Ganna.

Verdensmesteren, der kører for Ineos, var af mange regnet som favorit til de 31,9 kilometers enkeltstart i Frankrig, og han skuffede ikke.

Ganna tilbagelagde distancen på 35 minutter og 32 sekunder, og det giver en gennemsnitlig fart på 53,8 kilometer i timen, som kun Wout van Aert kom i nærheden af at matche.

Belgieren blev toer for anden dag i træk. Jumbo-Vismas stjerne var blot to sekunder efter, mens Gannas holdkammerat Ethan Hayter var lidt langsommere på tredjepladsen.

Van Aert bevarer føringen i det samlede klassement, hvor Mattia Cattaneo og Primoz Roglic er de nærmeste konkurrenter før de største udfordringer i bjergene.

Det største danske håb til en samlet topplacering er Jonas Vingegaard, som forud for Critérium du Dauphiné proklamerede, at han skulle bruge World Tour-løbet som træning.

Han holdt et fornuftigt tempo på torsdagens enkeltstart og sluttede på syvendepladsen - 1 minut og 12 sekunder efter vinderen. Nu er han nummer fire i løbet.

- Det kan jeg godt være tilfreds med. Det er ikke den optimale enkeltstart for mig, og jeg synes, det gik okay. Det var hårdt, men jeg havde det okay, siger han til TV 2 Sport efter etapen.

- Jeg har taget det stille og roligt, og det gør jeg også de næste dage. Det kan godt være, jeg vil køre klassement i weekenden. Jeg vil ikke skyde det ned på nuværende tidspunkt, og det kan godt være, det ender med det.

Ganna tilbragte det meste af eftermiddagen i det såkaldte 'hot seat' som etapens foreløbigt hurtigste mand.

Hverken Vingegaard, Hayter eller Roglic kunne hamle op med wattmonsteret, men ikke uventet var Wout van Aert den sværeste modstander.

Belgieren i den gule førertrøje lagde hårdt ud og var klart bedst ved første mellemtid, men måske havde han brugt lidt for mange kræfter.

I hvert fald havde han tabt over 20 sekunder frem mod anden mellemtid, og han formåede ikke at hente det tabte på tidskørslens sidste kilometer, selv om det var tæt på.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladets Jan Jensen har i mere end ti år skrevet kritisk om FIFA og Qatars VM-værtsskab. Hør hele den utrolige historie her

 

VM i Qatar er den største skandale i fodboldens historie. Det handler om magt, slaveri og korruption.

 

 

Han var udlært af Brasiliens største gangster, og da han blev FIFA’s præsident, satte han gang i en omfattende korruptionskultur.

 

VM i Frankrig i 1998 var et af de smukkeste, men på FIFA’s kongres i Paris blev det grimt. Verdensfodbolden fik en ny Godfather.

 

 

En intim frokost i det franske præsidentpalads i Paris fik afgørende betydning, da værterne for  VM i 2018 og 2022 skulle vælges.

 

Med 'I'm just a fat crook from Queens' som meddeler, og med FBI som dirigent, blev en række af fodboldens gangstere sat bag tremmer.

 

Der gik rystelser gennem Zürich. FIFA-kolossen krakelerede. Sepp Blatter holdt krampagtigt fast i magten, men til sidst blev også han fanget i korruptionens dynd. Han trak Michel Platini med sig. Her syv år efter risikerer de at havne i spjældet.

 

Det blev endnu en vild dag i Zürich. FIFA skulle vælge ny præsident og i kulissen sloges sheiker fra flere lande for at vinde indflydelse. Afsnit 7 er det sidste i første sæson. Fortvivl ikke, der kommer en ny sæson til efteråret.

 

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind