Verdensstjerne overfaldet i sit hjem

Det britiske cykelikon Mark Cavendish og dennes familie har været udsat for et voldsomt overfald og hjemmerøveri

Foto: Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix
Foto: Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix
Følg Cykling

En af tidens største cykelryttere har gennemlevet et frygteligt mareridt i sit eget hjem.

Det fortæller Mark Cavendish selv i et opslag på sine sociale medier.

Tidligt om morgenen 27. november blev den britiske stjerne overfaldet af fire maskerede og bevæbnede mænd i sit hus i Essex.

Der var tale om et uhyggeligt hjemmerøveri, hvor Cavendish' familie ufrivilligt blev en del af det grufulde mareridt.

Quick-Step-rytteren, der sammen med legendariske Eddy Merckx er indehaver af rekorden for fleste etapesejre i Tour de France, blev ifølge eget udsagn angrebet af de ubudne gæster og truet med en kniv i forbindelse med hændelsen.

Sidstnævnte trussel blev angiveligt også rettet mod Cavendish' kone og parrets børn.

Episoden fandt sted bare fem dage efter, at supersprinteren havde afsluttet sæsonen med et modbydeligt styrt under et seksdagesløb i Belgien.

Ulykken på cykelbanen i Gent kostede Cavendish to brækkede ribben og en punkteret lunge.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mark Cavendish har vundet pointtrøjen i Tour de France to gange i karrieren. Foto: Stephane Mahe/Ritzau Scanpix
Mark Cavendish har vundet pointtrøjen i Tour de France to gange i karrieren. Foto: Stephane Mahe/Ritzau Scanpix
 

Nu har den hurtige afslutter fået helt andre ting at tænke på.

Den voldsomme oplevelse i hjemmet har således sat sine spor mentalt, lader spurt-specialisten forstå i sit opslag.

'Den indvirkning, dette mareridt har haft på min familie, er allerede hjerteskærende åbenlys, hvorfor jeg beder alle, der kan hjælpe os at ringe 101 (britisk politi, red.), skriver Cavendish.

Den 36-årige cykelrytter har foruden sine mange etapesejre i Tour de France også kørt først over stregen ved talrige lejligheder i Vuelta Espana og Giro d'Italia.

Sprinterens største enkelstående triumf fandt sted i Danmark i 2011, hvor han blev verdensmester i landevejsløb.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

I årets Tour de France var Mark Cavendish for første gang i fem år tilbage i vinderens rolle. Se den følelsesladede triumf her:

 

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.