Verdensstjernen siet fra i forrygende dansk Tour-rekord

Verdensstjernen Mark Cavendish siet fra: Både Michael Valgren og Lars Bak er udtaget til Tour de France

Og hvad venter der så de mange danskere? Det sætter cykelekspert Michael Rasmussen luppen over her.

Tirsdag formiddag blev der skrevet dansk Tour de France-historie, da det sydafrikanske World Tour-mandskab Dimension Data satte navn på deres otte deltagende ryttere i den franske rundtur.

Verdensstjernen Mark Cavendish er blevet vejet og fundet for let, og i hans fravær er der blandt andet fundet plads til to danskere på mandskabet.

Både Michael Valgren og Lars Bak er således blandt holdets otte udvalgte, og det betyder, at der bliver skrevet et stykke dansk cykelhistorie.

Aldrig har så mange danskere nemlig fundet vej til den samme Tour de France. I år er der hele ni danske ryttere til start i løbet.

Den tidligere rekord lød på otte deltagere i både 1989 og 1991.

Artiklen fortsætter under grafikken...



Michael Valgren har haft et helt igennem forfærdeligt 2019 efter hans strålende 2018-sæson, hvor han vandt både Amstel Gold Race og Omloop Het Nieuwsblad og var blandt de nominerede til cyklingens fornemste pris, Velo d'Or.

Nærmest ingenting er lykkedes for den blonde dansker, og derfor opstod der også tvivl om, hvorvidt han overhovedet ville komme med til Touren for det sydafrikanske cykelhold, der sandt for dyden har haft en sæson til glemmebøgerne.

Men både Valgren og Bak blev altså set på med milde øjne, og det glæder naturligt nok danskeren.

- Jeg er meget glad for at være en del af Team Dimension Datas Tour de France-hold. Vi går efter sejre, og jeg kan ikke vente med at komme derned og hjælpe en holdkammerat til sejr eller måske mig selv. Det ville være ret fedt. Så jeg kan se, at jeg skal have endnu en ferie i Frankrig - i tre uger! Det er helt perfekt, lyder det fra Valgren.

Fuglsang kørte i favnen på sin kone, Loulou, da han krydsede stregen som vinder af forårsklassikeren Liège-Bastogne-Liège i april. Foto: Eric Lalmand/AFP/ Ritzau Scanpix. Sport og Spil Rolex og Porsche: Fuglsang bliver mangemillionær

Se også: - Der er gået for meget chokoladekiks og fed sovs i den!

Lars Bak kører sin 20. Grand Tour i karrieren med deltagelsen i dette års Tour. Lidt af en bedrift af den danske cykelveteran.

Hos Dimension Data er det værd at bemærke, at supersprinteren Mark Cavendish ikke har fået en billet.

Den britiske sprintkonge, der har haft flere svære sæsoner og ikke længere er øverst i sprinter-hierarkiet, må planlægge sin sommer andre steder end på de franske landeveje, og derfor er hans mål om at blive den mest vindende i Tour-historien udsat endnu et år.

Cavendish står fortsat noteret for 30 etapesejre i Frankrig i sine 12 deltagelser i træk. Fire efter legenden Eddy Merckx. Mon ikke Cavendish' mission er 'impossible' set i lyset af det faldende niveau.

Dimension Data har i stedet udtaget den italienske sprinter Giacomo Nizzolo, som får sin debut i den franske rundtur. Det bliver dermed hans job at tage kampen op mod sprint-stjerner som Dylan Groenewegen, Elia Viviani, Caleb Ewan, Peter Sagan og Alexander Kristoff.

Se også: Leth er tilbage: - TV2 kunne ikke forstå det

Se også: Opskrift på succes: Ren rå power

Se også: Dansk Tour-komet: - Vi er blandt verdens bedste

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere