Verdensstjernens utrolige uheld overskygger Nibalis storsejr

Mark Cavendish slog en kolbøtte kort før finalen i Milano-Sanremo lørdag eftermiddag - Vincenzo Nibali sejrede lige præcis i forrygende finale

Nibali under Giroen sidste år. Foto: AP
Nibali under Giroen sidste år. Foto: AP

Det var en opløftende melding, der kom forud for forårets første klassiker, Milano-Sanremo.

Mark Cavendish ville stille til start.

Den britiske sprinter følte sig så meget ovenpå efter sit styrt og medfølgende skader i Tirreno-Adriatico sidste uge, at han meldte sig klar.

Cavendish har ellers haft en kedelig periode. Ud over styrtet på den indledende holdtidskørsel i det italienske etapeløb pådrog han sig en hjernerystelse i et styrt i Abu Dhabi Tours 1. etape.

Og så gik det galt igen.

Lørdag efter en laaaangt løb fra Milano, netop som feltet trillede ind i Sanremo ved Det Liguriske Hav, styrtede han.

Et ellers ret synligt helle midt på vejen stod alligevel i vejen for Cavendish, der tordnede direkte ind i det. Han slog en gevaldig kolbøtte og landede direkte på ryggen. Det skete midt i feltet, og flere andre ryttere røg ned sammen med ham.

Mark Cavendish røg også alvorligt i asfalten under sidste sommers Tour de France. Her ses han på vej i mål på 4. etape. Foto: Christophe Ena/AP)
Mark Cavendish røg også alvorligt i asfalten under sidste sommers Tour de France. Her ses han på vej i mål på 4. etape. Foto: Christophe Ena/AP)
 

Flotte danske placeringer
Kort efter strøg Vincenzo Nibali afsted. Selvfølgelig gjorde han det.

Det var ventet, ligesom det var ventet at Michal Kwiatkowski eller Peter Sagan, ville tordne efter på Poggio-stigningen kort før mål.

Men det gjorde de ikke. Så Nibali kom afsted. Og den eminente nedkører fik efterfølgende lige præcis den luft og det hul, han havde brug for, så han efter en hektisk finale med en voldsom jagt fra et decimeret felt, kunne stryge først over målstregen.

Det viste sig at være en forrygende timet finale af den italienske stjerne. For sekundet efter tordnede sprinterne over stregen. De nærmede sig meter for meter på den sidste kilometer, og på opløbsstrækningen må Nibali havde bøjet et par halshvirvler, så meget som han så sig tilbage. Det lykkedes dem dog lige præcis ikke at nå op.

Danske Magnus Cort blev flot nummer otte, mens Matti Breschel tog en ligeså fin 12. plads.

Her ryger bl.a Mark Cavendish i asfalten under Tour'ens 4. etape til Vittel, som kostede Peter Sagan et spark ud af løbet. Foto: AP Photo/Christophe Ena Cykling - 5. dec. 2017 - kl. 15:55 Kyllingen efter kæmpe skandale: Ualmindelig tåbeligt!

Peter Sagan forklarede sig efter den dramatiske etape, hvor han endte med at blive smidt helt ud af løbet. Foto: Claus Bonnerup Cykling - 5. dec. 2017 - kl. 11:16 Superstjerne blev kylet ud af Touren: Nu tager skandalen kæmpe drejning

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere