Vil tjekke Armstrongs kræftjournal for doping

Amerikanske advokater vil undersøge, om Lance Armstrongs brug af doping kunne være opdaget i kræftbehandling

Lance Armstrong vandt syv Tour de France i træk - men har fået frataget dem alle, da han har indrømmet brug af doping i samtlige år. (Foto: AP)
Lance Armstrong vandt syv Tour de France i træk - men har fået frataget dem alle, da han har indrømmet brug af doping i samtlige år. (Foto: AP)

Vidste lægerne, som behandlede Lance Armstrong for kræft tilbage i 1996, at den amerikanske cykelrytter allerede den gang brugte doping?

Det spørgsmål vil den amerikanske regerings advokater forsøge at få svar på ved at få adgang til texanerens sygejournaler fra hans sygdomsforløb, skriver BBC.

Regeringen er blandt dem, som har lagt sag an mod Lance Armstrong for at få en masse af de millioner tilbage, som regeringen mener, Armstrong har modtaget uberettiget, fordi han med doping snød sig til sine triumfer.

Se også: Kyllingen: Jeg kørte langt hurtigere end Froome

Ved at kigge den falmede cykelstjernes sygdomsjournal fra kræftforløbet i 1996 igennem vil regeringen finde ud af, om flere personer har dækket over brugen af doping, som dermed kunne være opdaget langt før.

Da Lance Armstrong i 2013 tilstod brug af doping i jagten på de syv Tour de France-triumfer, som han efterfølgende er blevet frataget, indrømmede han, at han allerede dopede sig inden kræftdiagnosen i 1996.

Chris Froome vandt etapen til La Pierre-Saint-Martin i Pyrenæerne. Stensikkert. (Foto: AP) Cykling - 21. jul. 2015 - kl. 13:58 Se ekspertens regnestykke: Derfor er Froome ikke dopet

Hvis lægerne allerede i 1996 opdagede, at Armstrong benyttede doping, vil advokaterne i sagen givetvis bruge oplysningerne til at underbygge påstanden om, at en lang række personer og instanser har været med til at dække over texanerens dopingsnyd.

Den 43-årige eks-cykelrytter er blevet udelukket på livstid fra professionel cykelsport, men han var dog med i et velgørenhedsløb i Frankrig i år dagen inden Tour de France-start.

6 kommentarer
Vis kommentarer