Annonce:
Annonce:

Vild afslutning venter i Touren

Der skal køres en hård bjergetape og en hård enkeltstart som afslutning på Tour de France næste år

Næste års Tour de France skal afgøres på en enkeltstart. Foto: Claus Bonnerup
Næste års Tour de France skal afgøres på en enkeltstart. Foto: Claus Bonnerup
Annonce:
Følg Cykling

Næste års udgave af Tour de France får en heftig afslutning.

Mandag har organisationen bag Tour de France afsløret ruterne til de sidste to etaper af verdens største cykelløb i 2024, og der bliver tale om en hård bjergetape og en enkeltstart.

Normalt slutter Tour de France i Paris, men hovedstaden er næste år optaget af OL, og derfor kommer rytterne ikke til at spurte på Champs-Élysées. I stedet bliver den sydfranske by Nice omdrejningspunkt for løbets afslutning.

Det har været kendt siden slutningen af 2022, hvor det også blev afsløret, at den sidste etape i 2024 bliver en enkeltstart.

Det er ikke sket siden 1989, hvor Greg LeMond på spektakulær vis sprang fra andenpladsen til førstepladsen ved at slå Laurent Fignon på den afsluttende enkeltstart i Paris.

Annonce:

I 2024 bliver der tale om en fysisk krævende enkeltstart. På vejene fra Monaco til Nice skal rytterne ud på en 35 kilometer lang enkeltstart, hvor de skal over to bjergtoppe.

Den første stigning er 8,1 kilometer lang og har en gennemsnitlig stigningsprocent på 5,6. Den anden stigning er 1,6 kilometer lang og stiger i gennemsnit med 8,1 procent.

Dermed er det formentlig ryttere som Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard, der kommer til at gøre sig gældende på enkeltstarten.

Klassiske tempomonstre som Filippo Ganna, Stefan Bissegger og Stefan Küng skal køre over evne opad for at følge med.

Jonas Vingegaard lægger da heller ikke skjul på, at han allerede nu glæder sig.

- Det bliver en meget, meget spændende afslutning på Tour de France. Der kan ske meget på de sidste to etaper, så jeg ser allerede frem til det, selv om der er halvandet år til, siger han i en video, som Tour de France har delt på Twitter.

Den næstsidste etape bliver en kort, men skrap bjergetape.

Den begynder i Nice og slutter på toppen af stigningen Col de la Couillole, hvor Tadej Pogacar så sent som i lørdags satte blandt andre Jonas Vingegaard til vægs på 7. etape af Paris-Nice.

Etapen er i alt 132 kilometer lang, og rytterne skal undervejs forcere fire bjergtoppe og klatre 4400 højdemeter.

Der er altså gode chancer for, at der på de sidste to etaper vil ske afgørende forskydninger i det samlede klassement.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Så er hun alligevel dansker

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: