Vilde billeder: Ryttere ramt af hagl

Belgiske Tim Declercq blev temmelig forslået, da han kørte ind i en haglbyge under Critérium du Dauphiné

Tim Declercq blev hårdt ramt på 3. etape i Critérium du Dauphiné. Privatfoto
Tim Declercq blev hårdt ramt på 3. etape i Critérium du Dauphiné. Privatfoto

Der var action forrest i feltet i dag, da Critérium du Dauphinés 2. etape blev kørt.

Men stik mod sædvane på en hård bjergetape var der også drama bagerst i feltet.

For vejret i målområdet ved Col de Porte slog nemlig om, så bagerste del af feltet kørte i mål i et forfærdeligt skybrud.

Regn kan rytterne som regel tøjle, men vejret var så omskifteligt, at der også i perioder faldt hagl. Hvilket flere af rytterne fik at mærke.

Blandt andet Deceuninck-QuickSteps slider Tim Declercq, der slog et billede op i sin Instagram-story med en kort ledsagende tekst:

'Som om Dauphiné ikke var smertefuld nok for benene,' skrev han til billedet, hvor hans ryg er dækket med røde mærker efter mødet med haglene.

Men han var ikke ene om at blive ramt.

Også B&B Hotels-Vital Concept-rytteren Maxime Chevalier kom i infight med haglene:

'Maxime Chevalier angrebet af et helt felt af hagl under 2. etape i Dauphiné', tweetede holdet.

At vejret vitterligt var vanvittigt illustreres blandt andet af denne video, holdet Direct Energie optog i målområdet:

FDJ-sportsdirektør Philippe Mauduit, der tidligere har været mange år på Team Saxo Bank under Bjarne Riis, fik også fanget uvejret:

Rytterne kan efter den omgang sunde sig helt frem til fredag kl. 12.05, hvor starten til 3. etape går. Den sender rytterne 157 km fra Corenc til Saint-Martin-de-Belleville.

Se også: Opvisning

Se også: Foto viser mirakel

Se også: Efter VM-aflysning: - Det ser sort ud

58 kommentarer
Vis kommentarer