Vingegaard med topresultat

Jonas Vingegaard blev nummer to på etapen i Tirreno-Adriatico - kun overgået af Pogacar

Følg Cykling

Sidste års nummer et og to i Tour de France, Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard, duellerede for første gang om en etapesejr i 2022.

UAE-rytteren Pogacar, som vandt Touren sidste år foran Vingegaard (Jumbo-Visma), vandt torsdag 4. etape af World Tour-løbet Tirreno-Adriatico.

Nummer to på torsdagens etape blev Vingegaard. Danskeren endte med at være den rytter, der var tættest på at true Pogacar i finalen.

Den 23-årige slovener stak af på etapens sidste kilometer, hvor det gik stejlt op ad bakke.

Jonas Vingegaard så formstærk ud og sad godt med fremme, da Pogacar rykkede fra en lille gruppe af favoritter.

Pogacar endte med at være to sekunder foran Vingegaard, som til gengæld holdt Victor Lafay (Cofidis) og Remco Evenepoel (Quick-Step) bag sig.

Vingegaard var træt efter etapen, men virkede trods andenpladsen glad for sin egen indsats.

- Det var en hård dag med flere stigninger. Jeg blev nummer to i sidste ende, og jeg kan være godt tilfreds.

- Det var en utrolig sprint fra Pogacar, han var virkelig stærk. Men jeg er glad for min egen præstation, siger Vingegaard til 6'eren.

Torsdagens etape gav minder om sidste års Tour, hvor Vingegaard også flere gange duellerede med Pogacar.

I den samlede stilling i Tirreno-Adriatico fører Pogacar nu med ni sekunder ned til Remco Evenepoel.

Jonas Vingegaard er samlet nummer seks - 45 sekunder efter Pogacar, som er ny mand i den blå førertrøje i Italien.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+