Vinokourov vil ikke fyre Nibali

Forsvarende Tour-vinder Vincenzo Nibali har kontrakt med Astana næste år, og det rokker hans præstation under Touren i år ikke det mindste på, slår Astana fast torsdag aften

Vincenzo Nibali kører også næste år for Astana, forsikrer teamboss Alexandre Vinokourov. (Foto: AP).
Vincenzo Nibali kører også næste år for Astana, forsikrer teamboss Alexandre Vinokourov. (Foto: AP).

BLAGNAC (Ekstra Bladet): Mens Astanas hotel sent torsdag henlå i mørke på grund af et strømsvigt, der fik alarmer til at hyle og en maskin-stemme til at beordre hotellet rømmet, havde holdets pressechef travlt med at inddæmme en historie, som siden morgenstunden havde plaget holdet.

Den spanske avis AS skrev torsdag, at Astana-boss Alexandre Vinokourov agtede at afskedige sin toprytter, forsvarende Tour-vinder Vincenzo Nibali, før tid på grund af en katastrofalt ringe Tour.

Det passer ikke. Overhovedet ikke, fastslog pressechef Chris Baldwin i den mørklagte foyer på Hotel Radisson og tilføjede, at historien i AS er det rene BS – en forkortelse for ’bull shit’.

Tingene går ikke lige frem Astanas vej i årets Tour, og det frustrerer teamboss Alexandre Vinokourov. (Foto: Tariq Mikkel Khan). Cykling Chefen efter Nibali-nedtur: Skulle jeg være lykkelig nu?!

Mere diplomatisk lød det i den pressemeddelelse, som Baldwin var styrtet rundt fra Herodes til Pilatus for at få godkendt:

’Som Astanas leder må jeg reagere på rygter i medierne om Vincenzo Nibalis farvel til holdet ved udgangen af denne sæson. Det har aldrig været diskuteret. Vincenzo har det godt på Astana. Som alle holdledere er jeg ikke glad, når holdet ikke vinder’, lyder det fra Vinokourov i pressemeddelselsen, hvori Vinokourov gentager sin mistanke om, at Nibali er ramt af sygdom og derfor ikke kan præstere optimalt. Den teori delte han allerede torsdag formiddag med Ekstra Bladet før starten på 12. etape.

Sådan Rafa! (Foto: AP) Cykling Majkas mesterstykke: Kongen af Pyrenæerne

’Nibali er meget bedre end hans aktuelle placering i den samlede stilling. Vi ønsker, at han kører Vuelta a Espana, så han kan vinde et stort løb i denne sæson. Der er ingen problemer overhovedet mellem ham og Astana. I modsætning til, hvad der bliver skrevet i medierne, har vi tillid til ham’, lyder det fra Vinokourov.

Nibali er aktuelt nummer ni i Tour de France, syv minutter og 47 sekunder efter Chris Froome i den gule førertrøje.

Kampen om den prikkede bjergtrøje er i fuld gang. Se Ekstra Bladets Tour-kommentator Michael Rasmussen vurdere bejlerne til trøje:

3 kommentarer
Vis kommentarer