Annonce:
Annonce:

- Volapyk fra A til Z

At forholdet mellem Brian Holm og Rolf Sørensen er kørt af sporet som fremstillet i en artikel, kan Brian Holm slet ikke genkende

Brian Holm kan slet ikke genkende udlægningen af, at han og Rolf Sørensens venskab er forlist. Foto: Ernst van Norde
Brian Holm kan slet ikke genkende udlægningen af, at han og Rolf Sørensens venskab er forlist. Foto: Ernst van Norde
Annonce:
Følg Cykling

To af dansk cykelsports koryfæer lader til at være røget uløseligt i totterne på hinanden.

Det er i hvert fald fremstillingen af situationen mellem Brian Holm og Rolf Sørensen i en artikel på mediet POV International.

Her beskrives det, at forholdet er gået fra hjerteligt til isnende hen over sommeren og efteråret, efter at Rolf Sørensen i sin egenskab af ekspertkommentator på TV 2 ved først DM og senere VM kritiserede Holm og hans Deceuninck-QuickStep-ryttere for deres taktiske valg

Den udlægning er Brian Holm dog lodret uenig i:

- Jeg er kun uvenner med Rolf professionelt og ikke privat, siger Brian Holm til Ekstra Bladet.

Han kan ikke genkende fremstillingen i artiklen, hvor deres forhold fremstilles som forlist.

- Vi enes om at være uenige professionelt og ikke privat, og sådan skal det være.

- Vi skiller tingene ad, og sådan har det altid været.

Annonce:

- Resten er volapyk fra A til Z, siger Holm.

Han understreger, at forholdet til Rolf Sørensen er fint, og at han talte med ham onsdag aften, hvor alt var i skønneste orden:

- Jeg vidste, at Rolf har været gennem en hård tid privat og ringede til ham så sent som i går for at høre, om alt var okay, og det var det, siger Brian Holm, der refererer til Rolf Sørensens forestående skilsmisse samt de alkoholproblemerne, Sørensen sidste år fortalte offentligheden om.

Rolf Sørensen skal i sin egenskab af ekspertkommentator på TV 2 ofte have en mening om, hvordan de forskellige hold griber et cykelløb an. Foto: Tariq Mikkel Khan
Rolf Sørensen skal i sin egenskab af ekspertkommentator på TV 2 ofte have en mening om, hvordan de forskellige hold griber et cykelløb an. Foto: Tariq Mikkel Khan

Det er journalist Kurt Lassen, der har skrevet artiklen på POV International - og han tager Holms kritik af sit arbejde med ophøjet ro:

- Der er ikke noget som helst volapyk i det for min del.

- Det er velunderbygget med flere af hinanden uafhængige kilder. Jeg har al den dokumentation, jeg skal bruge, siger han til Ekstra Bladet.

Over for Kurt Lassen har Brian Holm dog erkendt de faktiske forhold, der ligger bag skærmydslerne fra DM og VM.

Annonce:

Efter DM valgte Holm at konfrontere Rolf sørensen og netop afdøde Chris Anker Sørensen på Twitter, hvor han kaldte dem 'Gøg og Gokke':

Og han ringede dem efterfølgende op og lod dem forstå, hvad hans holdning til dem var.

Dernæst beskrev han Rolf Sørensens kritik af belgiernes VM-kørsel - i særdeleshed stortalentet (og QuickStep-rytteren) Remco Evenepoels.

Heller ikke det faldt i god jord hos Holm, der sendte beskeder til Sørensen om, at hans kommentarer var 'dumme og nærmest ubegavede'.

Men det ser han ikke det store problem i.

- Ja, er det så slemt?

- Må jeg så sige, at jeg har ret i, hvad jeg skrev til ham. Han kørte godt, Remco, og Rolf sidder og sviner ham til, siger Holm i artiklen.

Hvordan Rolf Sørensen betragter Brian Holm står hen i det uvisse. Han ville ikke medvirke i Kurt Lassens artikel, og han er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets forespørgsel.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: