Voldsom anholdelse: Brækker armen under tumult

Sydafrikaneren Nic Dlamini får udskudt sin sæsondebut i 2020 efter en tumultarisk træningstur, der endte med en hårdhændet anholdelse

Nic Dlamini (forrest) i udbrud med Jacopo Mosca og Brian van Goethem under Tour de Guangxi tidligere i år. Foto: Artur Widak/NurPhoto via Getty Images/Ritzau Scanpix
Nic Dlamini (forrest) i udbrud med Jacopo Mosca og Brian van Goethem under Tour de Guangxi tidligere i år. Foto: Artur Widak/NurPhoto via Getty Images/Ritzau Scanpix

En træningstur i en sydafrikansk nationalpark gik fredag helt skævt for 24-årige Nic Dlamini, som er professionel cykelrytter og holdkammerat med Michael Valgren på det sydafrikanske World Tour-hold Team Dimension Data.

En videostump på Twitter viser en ganske hårdhændet anholdelse af Dlamini foretaget af vagter ansat af San Parks (South African National Parks), som administrerer og holder opsyn med nationalparker i landet.

Hvad der ligger forud for anholdelsen, står ikke klart, men det fremgår at opslag på Twitter, at Dlamini har pådraget sig brud på venstre arm.

En person ved navn Lawrence Lindeque har lagt videoen af den voldsomme anholdelse på Twitter, og opslaget er set, kommenteret og videresendt hundredvis af gange på kort tid.

Lindique har også lagt et røntgenbillede af Dlaminis brækkede arm på Twitter. At dømme efter billedet, som er forsynet med Dlaminis navn og umiddelbart fremstår troværdigt, har rytteren pådraget sig et brud på overarmen lige over albuen.

Dlamini står foran et kontraktår, idet hans aftale med Doug Ryder, som ejer det sydafrikanske hold, udløber efter 2020.

Ekstra Bladet har kontaktet Team Dimension Data for en kommentar og har modtaget følgende fra pressechef Jean Smyth:

- Vi er opmærksomme på en video, der viser, at en af vores ryttere, Nic Dlamini, var involveret i en episode i Cape Town tidligere i dag. Han gennemgår i øjeblikket behandling, hvorefter vi vil levere en fuld opdatering af begivenheden.

På Facebook har Table Mountain National Park, hvor episoden fandt sted, postet en erklæring, hvoraf det fremgår, at en cykelrytter, som 'ikke kan navngives i øjeblikket', har brækket en arm som følge af, at han modsatte sig anholdelse.

Ifølge en af vagterne havde cykelrytteren gjort sin entré i parken uden at løse adgangsbillet. Han var desuden ude af stand til at fremvise en gyldig tilladelse til at udøve aktivitet i parken, lyder det.

Da flere vagter blev tilkaldt, ekskalerede tingene hasigt, og den mistænkte, som rytteren omtales, kom til skade.

San Parks forsikrer, at både ansatte og den anholdte vil blive afhørt.

Se også: Lars Bak bliver i feltet - her er hans nye job

Se også: Koncernen smuldrer: Bliver det til noget, Bjarne?

Michael Rasmussen har siden 2015 hvert år fulgt Tour de France som kommentator på Ekstra Bladet. Her er han fotograferet i Nantuna før 9. etape i 2017. Foto: Claus Bonnerup / Ritzau Scanpix. Cykling - 5. nov. 2019 - kl. 08:30 Fuglsang er kongen af 2019!

Se også: Nyt job til superstjernen

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere