Voldsomme billeder: 17-årig spiddet under løb

Italienske Lorenzo Gobbo fik en enorm træsplint igennem kroppen under U23-EM i Belgien

For Lorenzo Gobbo endte U23-europamesterskaberne i banecykling i belgiske Gent bestemt ikke, som han havde ventet - eller håbet på.

Den blot 17-årige italiener måtte lide den tort at blive kørt væk i ambulance efter et styrt.

Men modsat så mange andre styrt i branchen var det ikke kravebenet eller andre knogler, der var knust hos Gobbo.

Han blev spiddet.

Det skete i scratch-finalen, og få kunne have forudset den række af tilfældigheder og det vanvittige uheld, der skulle overgå ham.

Først kolliderede en række ryttere, hvilket omgående førte til styrt. I kaosset i de samme sekunder borede en pedal sig angiveligt ned i banen, der som alle andre cykelbaner i verden er lavet af træ.

Men pedalens placering, vinkel og kraft i træet betød, at underlaget gav efter, så et stykke kunne løsrive sig. Alt i alt et stykke på en halv meters penge.

Netop i det øjeblik som træet løsrev sig og drejede opad, kom Lorenzo Gobbo væltende ned over det.

Træstykket borede sig ind i hans venstre side af maven - og ud på den anden side.

Den kunne have ramt ham i øjet eller i skridtet, så hvis nu glasset skal være halvt fyldt, så kunne han være kommet fra Gent i langt værre forfatning, end tilfældet nu blev. Men i øjeblikket har Gobbos bæger nok nærmere være tomt.

Han var dog ved bevidsthed og sad efterfølgende på banen og betragtede træsplinten - lad os kalde den det. Det har flere billeder online af tilstedeværende personer bevidnet.

En surrealistisk og forfærdelig situation for teenageren.

- Utroligt, hvad der skete på banen i Gent for #LorenzoGobbo, der faldt sammen med andre, blev gennemboret af et stykke træ, der var løsrevet fra banen. Indlagt og det ventes, at han skal blive der omkring 15 dage. God bedring, skriver Twitter-brugeren Michele Malfatti.

Han fik ved lejligheden punkteret sin ene lunge og blev hurtigt kørt på Jan Palfijn-hospitalet i byen. Her gennemgik han en tre timer-lang operation, hvor træstykket blev fjernet.

- Jeg har netop besøgt ham igen. Han er på intensiv. Han har ikke haft den bedste nat, men han har ikke feber og får det stadig bedre. Men han forbliver på intensiv-afdelingen for at beskytte ham mod infektioner, er Frank Glorieux, der er direktør for Cycling Vlaanderen, der organiserer europamesterskaberne, citeret for at sige til sportza.be.

Lorenzo Gobbo er desuden i fint humør, situationen taget i betragtning, fortæller Frank Glorieux.

- Han sagde, at han nu hellere ville have vundet løbet end at ende i aviserne på denne måde, siger han.

- Han kunne stadig grine, men han kommer ikke til at køre cykelløb det næste lange stykke tid. Han skal genfinde sit mod, og så skal han komme sig helt, siger han.

Styrtet og især Gobbos forfærdelige skade vækker minder om malaysiske Azizulhasni Awang, der for otte år siden var udsat for noget lignende.

Den grufulde episode i Manchester kan du læse mere om her: Se også: TV: Fik træsplint gennem benet ved styrt

Carsten V. Jensen er på papiret den rette mand for Brøndby. Foto: Philip Davali Sport og Spil Her er beviserne: Brøndbys nye boss er Danmarks bedste købmand

Jakob Fuglsang ved teampræsentationen på den smukke Grand Place i Bruxelles torsdag aften. Foto: REUTERS/Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Fuglsang scorer million-jackpot


Peter Foldgast overtog FC Roskilde-truppen i de sidste kampe i sidste sæson, der fik en yderst turbulent afslutning for truppen i det midtsjællandske, men for 'Peter' i særdeleshed. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Mistænkt for matchfixing: Nu fortæller han sin historie

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere