Vraget OL-bronzevinder stopper: Var lige ved at græde

Rasmus Quaade er færdig på banelandsholdet, fortæller han mandag på sin personlige blog

Rasmus Quaade er en dygtig enkeltstartsrytter og har vundet DM to gange. Han vandt sølv ved U23-VM i enkeltstart i København i 2011. Foto: Claus Bonnerup.
Rasmus Quaade er en dygtig enkeltstartsrytter og har vundet DM to gange. Han vandt sølv ved U23-VM i enkeltstart i København i 2011. Foto: Claus Bonnerup.
Følg Cykling

En måned efter bronze-triumfen ved OL i Rio er Rasmus Quaade blevet sat af banelandsholdet og indstiller dermed sin bane-karriere. Det fortæller Quaade på sin blog, hvor han lader sin dybe skuffelse, ærgrelse og sorg komme til udtryk.

- Hallo, hr. banelandstræner, jeg har lige vundet bronze til OL, jeg var med på holdet. Hvorfor kan du ikke fortælle nogle andre, at de ikke længere er med i stedet for mig? spørger Quaade - og giver selv svaret:

- Han synes ikke længere, der er nok udvikling i mig, skriver Quaade og fortæller, at han tabte mælet og var så tæt på at græde, at han kun mod slutningen af mødet kunne fremstamme en tak for de mange gode år, han har haft på landsholdet.

- Hans job er jo at vurdere hvem der kan køre stærkest i Tokyo (næste OL, red.). Skal jeg sige ham imod? Det ville jeg gerne, for jeg tror på mig selv, på at jeg kan udvikle mig mere, og på at jeg stadig om 4 år kan banke de unge drenge, selvom jeg til den tid er blevet 30, skriver Quaade.

Quaade understreger, at han ikke er vred på landstræner Casper Jørgensen. Han er blot skuffet og ked af det. Og han 'kan godt følge' Jørgensens beslutning, som bunder i, at der er yngre talenter, der kan udvikle sig mere end Quaade set over de næste fire år.

Quaade, der kører professionelt på landevejen for det tyske Team Stölting, vil nu satse fuldt ud på landevejen.

- Det har været syv fantastiske år, uerstattelige. Jeg er stoppet helt på toppen. Jeg prøver at være afklaret med det, og jeg kommer til at køre stærkt på landevejen næste år, skriver Quaade.

Han kørte ikke finalen i Rio, men han fik alligevel som en del af holdet en medalje.

Danske prof-ryttere på desperat jobjagt

Sikke et brag: 'Danmarks største OL nogensinde'

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag