Han var klar.
Han følte sig klar.
Kroppen var i hvert fald klar.
I hvert fald hvis man skal tro det billede, canadiske Antoine Duchesne har smækket på Twitter, efter han overraskende for ham sig ikke blev udtaget til Tour de France af Direct Énergie-mandskabet.
Bryan Coquard - holdets sprinterstjerne - er raget uklar med ledelsen på holdet og kommer derfor ikke med. Og det går nu ud over Duchesne, der var udset til en vigtig rolle i at bringe Coquard frem i spurterne.
Og det ærgrer selvsagt den 25-årige rytter.
For kroppen - især benene - syntes klar.
- Når du gør dig klar til Tour de France og formår at gå ned fem kilo i vægt, skriver han i sit tweet akkompagneret af sine senede, fedtfri lår og lægge.
Så senede og fedtfri, at blodårerne nærmest buldrer ud gennem huden...
Han tilføjer, som du måske har set, et par emojis til sit tweet, der indikerer, at det ikke har været nogen udpræget fornøjelse at nå dertil.
Spørgsmålet er så, om han klandrer ledelsen på holdet eller Bryan Coquard.
Med til historien hører i øvrigt, at Duchesne er en glimrende klatrer. Han måtte dog udgå af Schweiz Rundt for et par uger siden på grund af sygdom, hvilket fik ham til at konstatere, at 2017 bare ikke er hans år, men Duchesne kan køre opad og vandt bjergkonkurrencen i Paris-Nice 2016 og kunne derfor nok have hjulpet Thomas Voeckler på de stejle stigninger undervejs.
Det bliver der ikke noget af.
I stedet kan Duchesne som os andre konstatere, at der dermed ikke vil være en eneste canadier i feltet. Det er første gang i ti år.
De største dramaer i verdens hårdeste klassiker
Husker du Hans-Henrik Ørsted: Slagsmål, rivalisering og forfølgelse
Kyllingen: Her er fremtidens Tour-konger