Vuelta-rytter overfaldet af tilskuer: Derfor gik det galt

Maxim Belkov fra Katusha blev overfaldet af en tilskuer på 12. etape af Vuelta a Espana - nu har han fået en forklaring af politiet

Maxim Belkov fra Team Katusha Alpecin. Foto: All Over Press/imago sport
Maxim Belkov fra Team Katusha Alpecin. Foto: All Over Press/imago sport
Følg Cykling

Det rystende overfald på Katusha-cykelrytteren Maxin Belkov under 12. etape af Spanien Rundt, har en tragisk baggrund.

Det fortæller den russiske rytter selv dagen derpå.

- Gennem Vuelta-arrangørerne har jeg fået mere info fra Guardia Civil (det spanske politi, red.) om hændelsen i går på Puerto del Torcal (bjerget, hvor det skete), hvor en fan skubbede mig i grøften. Angiveligt lider manden af en psykisk lidelse. Og alene det er grund nok for mig til ikke at forfølge sagen yderligere, siger Maxim Belkov til Team Katusha Alpesins hjemmeside.

- Jeg er rask og uskadt, men det kunne være gået galt. Cykling er en meget tilgængelig sport. Vi må kæmpe for at holde det på den måde. Jeg håber bare, at det vil være en øjenåbner for de mange fans. Rør aldrig rytterne under løbet, løb ikke ved siden af os og sørg altid for at have styr på dem, du er ansvarlig for, lyder opfordringen for Belkov.

Russeren stiller sammen med resten af feltet op til dagens flade 13. etape.

Overfaldet på bjerget
Angrebet på Belkov skete, da han stakåndet og udtømt for energi knoklede sig op over den stejle stigning på torsdagens etape i Vuelta a España. Den slagne Katusha-rytter kæmper sig op ad stigningen, da en tilskuer i rød t-shirt på den golde klippe tonser ind og overfalder Maxim Belkov, skubber ham af cyklen og ud af vejen og over barrieren.

Det chokerende og skandaløse indgreb fik torsdag Maxim Belkov til at ytre sig på Facebook, efter han var kommet rystet i mål.

Her skrev han:

- I dag på den 12. etape på sidste stigning 1-2 kilometer før toppen blev jeg skubbet af en 'fan' i en rød trøje. Jeg fløj over hegnet og ned i 'zink pit' ('afgrunden'). Det er skandaløst og overhovedet ikke sportsligt. Måske har nogle en video af, hvad der skete.

Det viser sig, at der er fans, der har video af episoden. På grund af rettigheder til løbet kan vi ikke vise den omtalte situation, men man kan se, at den angribende tilskuer sekunder efter sit overfald bliver pågrebet af en guardia civil, spansk politi.

Overfaldet på Belkov har naturligvis fået rystede ryttere til tasterne. Vores egen Michael Mørkøv var rasende på holdkammeratens vegne

- Hvad er der galt med folkene i Spanien ved Vueltaen? Det her er sindssygt, raser den danske rytter, som også i torsdag var en del af dagens lange udbrud.

En anden deltager i årets Vuelta a España, Tobias Ludvigsson, har også været ved tasterne.

- Det her er vanvittigt. Hvad fanden, respekter venligst rytterne. Jeg håber, de finder den idiot, som gjorde det, skrev svenskeren.

- Det her er måske det mest vanvittige, jeg nogensinde har set, lyder det fra Chad Haga fra Team Sunweb, hvilket måske meget godt understreger det sindssyge i tilskuerens opførsel,

'Kujonagtigt angreb i nat': Normans Vuelta-holdbus brændt af

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt