Vuelta-vinder taget for doping

Juan José Cobo er blevet taget for doping. Hans samlede sejr i Vueltaen i 2011 kan ende hos Chris Froome

Juan José Cobo var den store overraskelse i Vueltaen i 2011 - men det var der måske en grund til. Foto: Juan Manuel Serrano Arce/AP/Ritzau Scanpix
Juan José Cobo var den store overraskelse i Vueltaen i 2011 - men det var der måske en grund til. Foto: Juan Manuel Serrano Arce/AP/Ritzau Scanpix

Den tidligere professionelle cykelrytter Juan Jose Cobo er blevet fundet skyldig i brug af doping og har fået tre års karantæne med tilbagevirkende kraft.

Det skriver Den Internationale Cykelunion (UCI) torsdag i en pressemeddelelse.

UCI har fundet den nu 38 år gamle spanier, der kørte sin sidste sæson som professionel tilbage i 2014, skyldig, efter at man har fundet uregelmæssigheder i Cobos biologiske pas mellem 2009 og 2011.

Cobo har fra torsdag en måned til at appellere UCI's beslutning til Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

Gør han det og taber, vil spanierens samlede sejr i Vuelta a España i 2011 gå til Chris Froome, der blev nummer to det år.

Det gør den også, hvis ikke Cobo appellerer torsdagens dom.

Det vil bringe Froome op på syv samlede grand tour-sejre.

Cykling - 13. jun. 2019 - kl. 16:38 Kammeraten så det hele: Det værste, jeg nogensinde har set

Chris Froome kørte galt på en nedkørsel på enkeltstartsruten, han besigtigede onsdag. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix Cykling - 12. jun. 2019 - kl. 20:01 Så slemt er Froome kommet til skade

Se også: Underskud i Riis-koncern: Hold truet på eksistensen

95 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere