Vueltaen er klatrernes fest: Her er favoritterne

Vuelta a España er med sine vilde etaper og stejle stigninger garanti for seværdigt og anarkistisk cykelløb, påpeger Ekstra Bladets cykelekspert, Michael Rasmussen

Vueltaen betyder altid hård kamp på barske stigninger. Her fra 20. etape sidste år i Asturiens bjerge. Foto: All Over Press
Vueltaen betyder altid hård kamp på barske stigninger. Her fra 20. etape sidste år i Asturiens bjerge. Foto: All Over Press

Det kan godt være, at Vuelta a España ligger nederst på prestige-stigen blandt de tre Grand Tours. Men hvad der mangler på det punkt, bliver så rigeligt kompenseret på andre.

Som lillebror til Tour de France og Giro d'Italia har arrangørerne de senere år lagt sig i selen for at skabe et spektakulært cykelløb - primært med mange og stejle stigninger.

Det er som regel lykkedes, og der er derfor al mulig grund til at glæde sig til at følge med i løbet, der starter med en otte km. lang enkeltstart i Málaga lørdag.

Hele otte afslutninger er på toppen af bjerge, og man kan dertil lægge de klassiker-afslutninger, der på ingen måde kan vindes af sprinterne, men snarere bliver et opgør mellem favoritterne.

Allerede søndag slutter rytterne på en kategori 3-stigning, mens der på 4. etape er mål på et kategori 1-bjerg.

- Vueltaen er klatrernes fest.

- Det er ret vildt, at, man allerede på 2. etape får første grovsortering. Der vil naturligvis være 25 mand, der kommer hjem og skal spurte om det, for alle er friske, men det er ret interessant måde at gøre det på, siger Michael Rasmussen.

Han påpeger, at den bratte start betyder meget for løbet og især for den stress, der altid er i en Grand Tour.

- Det betyder, at der langt tidligere kommer ro på i feltet, for hierarkiet bliver sat tidligt. Der er slet ikke den stress, der var i Tour-feltet i den første uge, hvor ingen vidste, hvem der var stærkest, og alle troede, at de kunne vinde.

- Det er man hurtigt ude over, når man på 2. etape slutter på en kategori 3 og på 4. etape går i mål på en kategori 1. Så ved man, hvad det rækker til.

- Man skal ikke tro, at man kan køre sig i form til tredje uge. For der er det for sent, siger Michael Rasmussen.

Begivenhedsrige bjergetaper kendetegner Vuelta a España. Dette års udgave ser ikke ud til at blive anderledes. Foto: Manuel Bruque/AP/Ritzau Scanpix
Begivenhedsrige bjergetaper kendetegner Vuelta a España. Dette års udgave ser ikke ud til at blive anderledes. Foto: Manuel Bruque/AP/Ritzau Scanpix

Intet billigt til salg
I dette års udgave er der ikke en decideret storfavorit, som der ellers normalt er i en Grand Tour. Men det betyder på ingen måde, at sejren er billigt til salg.

- Man er sjældent heldig, når man vinder en Grand Tour.

- Richie Porte, der måske var den største udfordrer under Touren, er tilbage efter sit styrt. Og hvis han skal nå at vinde et cykelløb af betydning, så er det ved at være nu.

- Der er flere Grand Tour-vindere til start, så der er intet billigt til salg, siger Michael Rasmussen, der ikke helt kan fralægge sig sin forkærlighed for Nairo Quintana.

- Alt andet lige må man mene, at Movistar har en hel masse, de skal have revancheret. Det har ikke spillet for dem.

- Og Nairo Quintana har tidligere vist, at han godt kan i anden omgang i Spanien - efter at det er gået knap så godt i Touren.

- Han har et meget fint hold omkring sig med blandt Alejandro Valverde og Richard Carapaz. Måske det stærkeste hold i feltet, siger Rasmussen, der også har et godt øje til Astanas Miguel Ángel López.

Men der kan også komme udfordringer fra uventet side. For Vueltaen bliver typisk brugt til at eksperimentere.

- Det er stedet, hvor man kan prøve nye folk af. Sky kommer eksempelvis med Tao Geoghegan Hart. Det er noget af det, der gør Vueltaen spændende. Ryttere, der bliver prøvet af eller skal revanchere en skidt Tour eller bare skal køre sig i VM-form.

- Det er et stort miskmask og noget helt andet end Giro d'Italia, der i højere grad er en national Tour.

Vuelta a España starter altså lørdag og slutter søndag 16. september i Madrid.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Danskerne i Vueltaen

Årets Vuelta a España er hurtigt overset, hvis man kigger efter de danske ryttere. Der er nemlig kun to til start. For nemhedens skyld kører de på samme hold, Quick-Step.

Michael Mørkøv kommer til at være en vigtig del af sprint-toget for Elia Viviani, der hører til blandt favoritterne på de få flade etaper. Mørkøv skal med sin gode placeringsevner navigere Quick-Step-toget gennem trafikken indtil den sidste kilometer, hvor Fabio Sabatini tager over og afleverer Viviani.

Kasper Asgreen får sin debut i en Grand Tour, og han er i høj grad med for at lære. Med sine fremragende tempo-evner får han til opgave at træde frem for at hjælpe med at hale udbrydere ind, når en sprint-afgørelse kan lede sig gøre. Ellers gælder det for ham blot om at komme igennem.

 


Nøgle-etaperne

 

4. etape, 28. august
Velez-Malaga-Alfacar. Sierra de la Alfugara, 161,4 km


Første bjergetape kommer allerede på 4. etape. Så er vi i gang. Med to kategori 1-stigninger med afslutning på Puerto de Alfacar, der er 12,4 km lang og stiger med 5,4 procent. Ikke verdens hårdeste stigning, men nok til at skabe problemer for dem, der ikke har fundet bjergbenene.

9. etape, 2. september
Talavera de la Reina-La Covatilla, 200,8 km


En hård og lang dag med fire bjerge. For første gang i år slutter rytterne på en stigning uden for kategori. Det sker på Alto de la Covatilla - 9,8 km med en gennemsnitlig stigningsprocent på 7,1.

Det lyder ikke voldsomt, men der er to kilometer i starten og to til slut, hvor den ikke stiger med mere end 2-5 procent. Det gør de midterste seks procent ganske stejle, og det er her, der kommer angreb. Forvent hård kørsel - der er hviledag dagen efter.

13. etape, 7. september
Cadas. Carreño-Valle de Sabero. La Camperona, 174,8 km


Den første af tre etaper med mål på toppen af et bjerg. Rytterne bliver mørbanket af en lang opkørsel til kategori 1-stigningen Puerto de Tana, inden der er finale på Alto de la Camperona.

Den starter ganske stille og roligt, men de sidste 2,6 km er modbydelige. Hele 13,3 procent stiger det i snit her - det gør ondt i lårene på selv de lette folk.

14. etape, 8. september
Cistierna-Les Praeres. Nava, 171 km


Der bliver ikke tid til en slapper for rytterne, der på den midterste dag i de kantabriske bjerge skal over tre kategori 1-stigninger, en i kategori 2 og en i kategori 3.

Der er mål på Alto les Praeres. Nava, der blot er fire km lang. Men den stiger altså med 12,5 procent, så her skal man ikke have en dårlig dag.

15. etape, 9. september
Ribera de Arriba-Lagos de Covadonga. Centenarios 2018, 178,2 km


Inden rytterne kan tage endnu en hviledag, skal de lige tilbagelægge 4700 højdemeter. Det er noget af en mundfuld.

Det er finalebjerget, Lagos de Covadonga også. 11,7 km med 7,2 procent i snit - men der er et fladt stykke og sågar en nedkørsel undervejs.

Det var her, Nairo Quintana vandt og grundlagde sin sejr i 2016.

17. etape, 12. september
Getxo-Balcon de Bizkaia, 157 km


På dagen efter enkeltstarten venter der rytterne hele fire kategori 3-stigninger og en kategori 2-stigning, inden de slutter på kategori 1-stigningen Alto del Balkón de Biskaia, der på sine 7,3 km stiger med 9,7 procent i gennemsnit.

En grum mur, der ligger lige midt mellem Bilbao og San Sebastián og derfor kan komme i spil til Touren en dag. På det stejleste sted stiger den med næste 24 procent, så rytterne skal huske at få bjerg-gearene på.

19. etape, 14. september
Lleida-Andorra. Naturlandia, 154,4 km


Der er egentlig ikke meget at sige til etapen. Den er relativt ukompliceret, indtil rytterne kører ind i Andorra cirka 20 km fra mål. Kort efter begynder opstigningen til Coll de la Rabassa, der er 17 km. lang med en stigningsprocent på 6,6.

I kraft af sin længde trækker den tænder ud på rytterne, der er godt møre efter næsten tre ugers strabadser.

20. etape, 15. september
Andorra. Escaldes-Engordany-Coll de la Gallina. Santuario de Canolich, 97,3 km


Den sidste etape inden paraden til Madrid er kun knap 100 km. Men det gør den bestemt ikke til en walk over. Der er 3500 højdemeter fordelt på en kategori 3-stigning, en kategori 2-stigning og tre kategori 1-stigninger (faktisk kun to, men en enkelt skal passeres to gange) inden finalen uden for kategori.

Her er ikke tale om en vild stigning, men 7,6 km med 8,2 procent i gennemsnit skal nok få presset det sidste ud af rytterne.

Ruten Rundt i Spanien

 

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere