Danmark vil være vært for stor slutrunde

Sammen med de øvrige nordiske lande vil Danmark også arrangere VM - men konkurrencen er hård

Pernille Harder og det øvrige kvindelandshold skal have en slutrunde på hjemmebane, hvis det står til DBU. Foto: Jens Dresling.
Pernille Harder og det øvrige kvindelandshold skal have en slutrunde på hjemmebane, hvis det står til DBU. Foto: Jens Dresling.

Danmark er næste år vært for fire kampe i EM-slutrunden, som er spredt udover en række lande i Europa. 

Det bliver uden tvivl sidste gang, at DBU kommer til at arrangere kampe på det niveau på herresiden, og blandt andet derfor har unionens formand, Jesper Møller, kastet sin kærlighed på kvindefodbolden. 

Han er klar over, at interessen for kvindefodbold stiger eksplosivt på verdensplan, og hvis Danmark skal nå at blive en del festen, er EM for kvinder i 2025 den sidste chance. 

Efter den tid vil Danmark ikke have stadioner og øvrige faciliteter, der er store nok til at kunne rumme en slutrunde for hverken kvinder eller mænd.

– Vi vil gå efter EM for kvinder i 2025 alene, men sammen med de øvrige nordiske lande vil vi byde på kvindernes VM i 2027.

– Vi tror, vi kan løfte EM i 2025, men i sidste ende afhænger det helt af stadionkrav. Næste gang – i 2021 – er det England, der er vært, og der bliver lige nu solgt billetter til kvindekampe i helt stor stil. Det så vi også ved sommerens VM i Frankrig.

– Jeg tror, UEFA vil se meget nøje på, hvordan vi håndterer de fire EM-kampe i Parken næste år, siger Jesper Møller.

Forleden var han til møde med sine nordiske kolleger i Oslo. Danmark, Færøerne, Island, Norge, Sverige og Finland vil som nævnt søge om kvindernes VM i 2027, og på mødet i Oslo blev der lagt en køreplan for det videre forløb.

Artiklen fortsætter under billedet...

Jesper Møller har fået en ide.  Han vil have kvindernes slutrunder til Danmark. Foto: Lars Poulsen
Jesper Møller har fået en ide. Han vil have kvindernes slutrunder til Danmark. Foto: Lars Poulsen
 

Kvindernes VM er blevet en stor mundfuld, efter at FIFA har besluttet at udvide deltagerantallet til 32 hold. 

Alligevel er ønsket om at blive vært eksploderet.

Foruden de nordiske lande har også Holland, USA og Chile allerede vist interesse for at afholde VM i 2027. 

Jesper Møller siger til Ekstra Bladet, at han vil arbejde for, at afstemningen om kvindernes VM bliver flyttet fra FIFA’s bestyrelse, det såkaldte Counsil, som består af 32 medlemmer, til FIFA’s kongres, hvor alle 211 medlemslande har en stemme.

– Det er min fornemmelse, at det bliver lettere at vinde på kongressen end i Council, hvor ikke alle er lige begejstrede for Europa. På kongressen vil vi i det mindste være sikre på 54 stemmer, hvis Europa kan blive enige om et fælles bud, siger Jesper Møller.

Afgørelsen om VM i 2027 bliver truffet i maj 2023.

Men først skal FIFA finde en vært til VM i 2023. Her bliver vinderen offentliggjort i maj 2020, og hele ti nationer har søgt om at få slutrunden, som bliver den første med 32 hold.

Det vil uden tvivl styrke det fælles nordiske bud på 2027, hvis 2023 går til et land uden for Europa.

Se også: Se billederne: Danske Harder giver medalje-kys

Se også: Stjernens kys tog fusen på en hel nation

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere