Dansk tøj-gigant trækker tysk fodboldstjernes kone i retten

Mats Hummels' kone har lanceret en skokollektion i sit efternavn. Det kan hun imidlertid komme galt afsted med, da Hummel har trukket hende i retten på grund af de enslydende navne

Christian Stadils kæmpestore tøjfirma, Hummel, trækker nu Mats Hummels kone i retten. Foto: MEYER KENNETH
Christian Stadils kæmpestore tøjfirma, Hummel, trækker nu Mats Hummels kone i retten. Foto: MEYER KENNETH

Hummel og Hummels.

De to navne ligger unægteligt tæt opad hinanden, og da Mats Hummels' kone valgte at lancere en skokollektion under navnet 'Hummels', måtte det danske tøjfirma skride ind.

Ifølge tyske Welt har Hummel indtil videre fået medhold ved retten i Hamborg, som har givet Cathy Hummels et midlertidigt forbud mod at bruge navnet til at sælge sine sko. Grundlaget for beslutningen lød på, at 'seks ud af syv bogstaver er de samme'.

Uenige i beslutningen
På tysk betyder 'Hummel' humlebi. Derfor mener Cathy Hummels, at hun bør have lov til at bruge sit efternavn, når hun sælger sine sko.

- Mit navn betyder humlebi, og humlebien er et dyr, som jeg rigtig godt kan lide, forklarer hun til Welt.

Hendes advokat udtaler, at de er utilfredse med beslutningen.

Cathy Hummels er nemlig ikke selv blevet hørt i sagen, og desuden mener han, at det umuligt kan være forbudt at bruge sit eget efternavn.

Hummel har netop afsluttet en anden retssag, hvor tidligere direktør i virksomheden, Søren Schriver, rettede en erstatningssag mod Hummel for uretmæssig fyring.

Erstatningssagen droppede Søren Schriver tidligere på året, og han endte med at skulle betale 200.000 kroner til virksomheden i sagsomkostninger.

Salgschef hos Hummel, Claus Sørensen, fortæller, at virksomheden ikke har nogen kommentarer på den verserende sag.

Se også: Kæmpe kollaps kom i vejen: Nørgaards debut udsat

Se også: Chokerende melding: La Liga skal spilles i Nordamerika
134 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere