DBU bruger kassen - sender alle mand til VM

Bestyrelse og repræsentantskab skal se det danske landshold live - det kommer til at koste godt en million kroner

Jesper Møller tager alle mand med til VM i Rusland. Foto: Lars Poulsen
Jesper Møller tager alle mand med til VM i Rusland. Foto: Lars Poulsen

Mange danske fans vånder sig over, at det næsten koster en bondegård, hvis man vil følge det danske landshold ved VM i Rusland til sommer.

Hotelpriserne i VM-byerne er mangedoblet, og fordi landsholdet skal spille de tre indledende kampe i tre forskellige byer, er der også mange rejseomkostninger forbundet med en VM-udflugt.

DBU’s formand Jesper Møller siger at han allerede har taget rejst sagen overfor FIFA og de russiske arrangører, men det afholder dog ikke DBU fra selv at sende alle mand til VM. Og ifølge Ekstra Bladets oplysninger kommer det til at koste godt en million kroner

Hele repræsentantskabet, som når det er fuldtalligt tæller 146 medlemmer, skal således af sted til Rusland.

- Ja til en kamp. Det gør vi altid, siger Jesper Møller.

- Hvad med bestyrelsen?

- Bestyrelsen tager over til den første kamp sammen med repræsentantskabet og flyver med dem hjem igen.

- Derefter tager bestyrelsen over til den anden kamp sammen med vores prof-udvalg og vores breddeudvalg. De bliver i Rusland frem til kamp tre, fordi vi benytter tiden mellem kamp to og tre til at holde seminar og bestyrelsesmøde med hele sektoren.

Landsholdet til VM-playoff. Foto: Jens Dresling
Landsholdet til VM-playoff. Foto: Jens Dresling
 

- Hvor mange penge har i sat af til den udflugt?

- Det må du spørge administrationen om. De har lavet et budget. Men økonomien er grunden til, at bestyrelsen tager hjem efter den første kamp, for det bliver dyrt, hvis alle skal være der i 14 dage.

- Hvad med dig selv?

- Jeg følger holdet hele vejen som delegationsleder, siger Jesper Møller.

Se også: Revolution i DBU -'blodbad' i bestyrelsen

Se også: Kritikere har ventet et år på svar: Mørket sænker sig over dansk aftale

93 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere