De ekstreme fodboldkontrakter: Hvorfor megalønninger giver mening for Real Madrid

Der er en række årsager til, at de bedste spillere i de største europæiske ligaer sjældent når i nærheden af kontraktudløb, som man ellers ser med superstjerner i NBA og NFL i USA. I tilfældet Real Madrid og Cristiano Ronaldo er der det simple og indlysende faktum, at portugiseren er en af verdens to-tre bedste spillere og også kan forventes at være det i hvert fald de næste to, måske tre år. I modsætning til i amerikansk sport er der heller ikke direkte et lønloft i europæisk fodbold, og det, der er (UEFA’s Financial Fair Play), begrænser reelt antallet af mulige aftagere til en spiller med Ronaldos lønpakke, da man skal have en stor omsætning og ikke bare en milliardær med dybe lommer og lyst til at eje Ronaldo. Men havde Real Madrid og Cristiano Ronaldo bestemt sig for det, kunne de ellers sagtens have fundet en ny klub til portugiseren og muligvis scoret en overgangssum i nærheden af samme luftlag som Manchester Uniteds køb af Paul Pogba fra Juventus. I maj fortalte den franske avis Le Parisien, at Ronaldos agent Jorge Mendes havde talt med PSG’s præsident Nasser Al-Khelaifi om rammerne for et skifte til den franske hovedstad, hvis Cristiano Ronaldo bestemte sig for ikke at blive i Madrid. Mon ikke et par Premier League-klubber også havde fundet pengene, hvis portugiseren kom på markedet. Men det gjorde Ronaldo ikke. Et forbud mod at købe spillere i to transfervinduer var på vej mod Real Madrid, hvilket gav Champions League-vinderen større incitament til at holde på spillerne. Og da klubben ikke hentede andre end Álvaro Morata (fra Juventus på tilbagekøbsklausul) efter rygter i foråret og tidligt på sommeren om Paul Pogba, var det oplagt, da Real Madrid i slutningen af august meldte offentligt ud om kommende forlængelser med Luka Modric, Toni Kroos, Gareth Bale og Cristiano Ronaldo. Større kontrakter og mindre afskrivninger Ronaldo fik omkring fire millioner om ugen på sin femårige aftale, Gareth Bale lidt under tre på sin nye aftale indtil 2022, mens Modric ligger på omtrent én million kroner om ugen indtil sommeren 2020. Det er mange penge. Og så alligevel ikke. Real Madrid omsatte i 2015/2016 for 4,6 milliarder kroner. 49,5 procent af det beløb går til lønninger, og det er et lavt beløb set i forhold til de fleste andre fodboldklubber. Og regnskabsteknisk kan det være relativt billigt at forlænge kontrakten med en spiller, man har købt dyrt, selvom det indbefatter en stor lønstigning og kræver, at klubben har kontante midler til rådighed. Gareth Bale blev i sommeren 2013 købt af Tottenham Hotspur for 750 millioner kroner på en seksårig kontrakt, der før skat betalte Bale omkring 120 millioner kroner i årsløn (før skat). De 750 millioner kroner blev ifølge en lækket kopi af aftalen mellem Real Madrid og Tottenham betalt i fire næsten lige store portioner fra sommeren 2013 til sommeren 2016, hvilket vil sige, at Spurs den forgangne sommer har fået alle pengene fra salget af waliseren. Nu bliver det regnskabsteknisk. De 750 millioner kroner, Real Madrid betalte for Bale, blev i Real Madrids regnskaber ikke bogført i den takt, Real betalte pengene til Tottenham, hvilket var mellem 160 og 180 millioner kroner i 2013, 2014, 2015 og 2016. De blev i stedet afskrevet jævnt fordelt over den seksårige periode, Bales oprindelige kontrakt løb, hvilket vil sige 125 millioner kroner per år. Ergo har Gareth Bale fra sommeren 2013 til sommeren 2016 i Real Madrids regnskab kostet 125 millioner kroner i afskrivninger og cirka 120 millioner kroner i løn, i alt 245 millioner kroner per år. I sidste måned forlængede Gareth Bale så sin kontrakt indtil 2022, en ny seksårig kontrakt. På den får Bale angiveligt op mod 200 millioner kroner om året før skat, en markant lønfremgang og større udgift for Real Madrid. Til gengæld bliver de tilbageværende afskrivninger på købet af Gareth Bale nu spredt ud over den nye kontrakts løbetid. Real Madrid havde i deres regnskab afdraget 375 millioner kroner på Bale, og de resterende 375 millioner kroner bliver nu til årlige afskrivninger på 62,5 millioner – en besparelse på 62,5 millioner kroner årligt sammenlignet med Bales tre første år i Madrid. Gareth Bale går med andre ord fra at belaste Real Madrids regnskab for omkring 245 millioner kroner om året til omkring 260 millioner. Med i den handel får Real Madrid tre år ekstra med Bale, sandsynligvis en højere potentiel salgspris, hvis Bale en af de næste sæsoner skal sælges (fordi en købende klub ikke vil kunne henvise til et snarligt kontraktudløb) samt en spiller, der alt andet lige må være mere tilfreds med sit ansættelsesforhold qua de mange ekstra euro på bankbogen. I det konkrete tilfælde med Cristiano Ronaldo var der ikke meget tilbage at spare ved at omlægge de resterende afskrivninger fra transferen på 700 millioner kroner betalt til Manchester United i 2009. Men igen giver det økonomisk fin mening at beholde en spiller, man tror på, og som er betalt ud, i stedet for at hente en mindre god, yngre spiller, der måske en dag ville blive god nok, men som fra første dag også ville koste den samme bondegård som Cristiano Ronaldo på grund af afskrivningerne på transferen. Med forlængelserne har Real Madrid gjort sit til at sikre sig mod de enorme lønninger, Premier League-klubber kan lokke med på grund af deres nye tv-aftale, og et købelystent Paris Saint-Germain, der nær havde købt Neymar i sommer. Det skal ikke undervurderes, hvad det betyder for en salgbar spillers pris, når han har fem år og ikke 12-18 måneder tilbage på kontrakten. Det er også en medvirkende faktor, når betydeligt mindre klubber end Real Madrid på det europæiske fastland forlænger attraktive spillere med 2½-3 år tilbage på kontrakten – det presser uvægerligt prisen op, hvis en Premier League- eller Champions League-klub kommer med et tilbud på en spiller, der er på kontrakt i adskillige år endnu. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- FC Barcelona og problemerne (FFP) Mange af de samme rationaler går igen, når klubber og topspillere i Europas elite forlænger kontrakter. De nye kontrakter er ikke nødvendigvis så belastende på regnskaberne, som man skulle tro, og når der er tale om tilstrækkeligt dygtige (og relativt unge) spillere, vil man næsten altid være i stand til at komme af med spilleren igen på transfermarkedet, hvis han begynder at falde i sportsligt niveau. Men, der er grænser, selv for de største klubber, og den grænse hedder ikke mindst Financial Fair Play. UEFA-reglen begrænser størrelsen på de underskud, en klub i UEFA-turneringer må have, og hvor stort et spillerbudget, man kan have i forhold til klubbens omsætning. Hvor Real Madrid havde pæn luft i budgettet i sommer forud for de nye aftaler med Cristiano Ronaldo, Luka Modric, Toni Kroos og Gareth Bale, er FC Barcelona mere presset og tæt på loftet for, hvad man kan betale truppen. Neymar fik i sidste måned ny, forbedret kontrakt, efter han og FC Barcelona i flere år har kæmpet i det spanske retssystem og det brasilianske retssystem, fordi FC Barcelona og Santos skjulte størrelsen på transferen for at slippe i skat og betale mindre udbytte til investorer i Neymars transferrettigheder. FC Barcelona meldte i sommer også ud, at Ivan Rakitic’ aftale tidsmæssigt var prioriteret forud for Lionel Messi, og faktum er, at argentineren har 19½ måneder tilbage på sin aftale og om 13½ måneder som Bosman-spiller må skrive under med Josep Guardiolas Manchester City, Qatar-ejede Paris Saint-Germain eller Manchester United, Chelsea, Arsenal eller Bayern München, der også må formodes at have finanserne til lønpakken. I øjeblikket er der relativt stille omkring Lionel Messis kontrakt, men den stilhed varer højst ved et par uger endnu. I sommer fik Lionel Messi en betinget fængselsdom i Spanien på 21 måneder for skatteunddragelse, og træder han ved siden af igen, dikterer spansk lovgivning en tur bag tremmer. Dommen fik FC Barcelona til at lancere en bemærkelsesværdig kampagne ”WeAreAllLeo-Messi”, hvor fans via sociale medier blev opfordret til at udtrykke deres støtte til den, ifølge FC Barcelona, uretfærdigt behandlede superstjerne. Angsten for at miste Messi i sommeren 2018 var tydelig – i kulissen har historien været, at Messi-familien skulle være utilfreds med Barcelonas manglende opbakning til argentineren, som angiveligt stod i kontrast til energien benyttet i Neymars juridiske kontroverser. Så, vil Lionel Messi forlænge i FC Barcelona? Og har FC Barcelona råd? I begyndelsen af denne uge dukkede en, for FC Barcelona, problematisk historie op i den Madrid-baserede sportsavis Marca: Messi vil ikke forlænge men har tænkt sig at lade kontrakten løbe ud, hvilket han, ifølge Marca, allerede sagde til FC Barcelona i juli. Det var i ugerne omkring dommen i skattesagen og, ganske kuriøst, samme periode, hvor lokale medier i Barcelona kunne fortælle om færdigforhandlede aftaler med Neymar og Lionel Messi – hvorefter der gik næsten fire måneder, før Neymars signatur på papiret blev sat. Økonomisk er sagen heller ikke så lige til for FC Barcelona. Klubben bruger relativt betydeligt mere på spillerlønninger end Real Madrid, som har en større omsætning og markant mindre gæld end catalonierne, som dermed ikke har samme råderum som rivalerne. Gennem 2015 og 2016 blev der spekuleret i, at Barcelona ville sælge Neymar for at have råd til Messi resten af argentinerens tid som top 3-spiller i verden uden at komme i knibe med UEFA’s Financial Fair Play og de potentielle straffe mod klubber, der bryder de regler. I FC Barcelona knytter man blandt andet håbet til en ny aftale med Nike, der løber fra 2018 og vil betale klubben 1,1 milliarder kroner om året. I onsdag i denne uge kom en endnu større aftale i hus med det japanske firma Rakuten, der fra næste sommer og fire år frem skal lokke kunder til med et trøjesponsorat til 1,7 milliarder kroner. Med en stigende omsætning og udsigt til pengene fra Rakuten og Nike håber Barcelona at have råd til Lionel Messi, der i øvrigt er personligt sponsoreret af Adidas. Messi sidder med nøglen. FC Barcelona vil givetvis strække sig langt for at give en aflønning på mindst de 300 millioner kroner efter skat, argentineren tjener i denne sæson. Vil Lionel Messi ikke forlænge, er et salg til næste sommer det oplagte, hvis den da ikke skal stå på Newell’s Old Boys hjemme i Rosario fra 2018, når Messi er fyldt 31 år. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Store kontrakter på vej For FC Barcelona og Real Madrid gælder det i deres forhandlinger med superstjernerne, at det er svært at se alternativerne. Det lyder måske indlysende, men for alle andre end de to klubber og to-tre af deres rigeste rivaler kan man som regel altid se en måde, man kan bruge midlerne fra en så dyr spiller andre steder på banen – bare se Juventus, der ikke har nogen grund til at græde sig i søvn efter salget af Paul Pogba. Men FC Barcelona og Real Madrid kunne ikke bruge pengene fra salg af deres ikoner til at vinde flere kampe takket være et par ekstra stærke forsvars- og midtbanespillere eller erstatte Messi og Ronaldo med yngre, mere lovende modeller. I hvert fald ikke endnu. Ugelønninger på to, tre, ja også fire millioner kroner – plus matchende skattebetalinger fra for eksempel Real Madrid og FC Barcelona - er markante. Men som Paul Pogba og Zlatan Ibrahimovic’ agent Mino Raiola sagde i sommer, kan transferpriser og lønninger hurtigt stige i takt med Premier Leagues eksplosive vækst – Raiola spåede en transfer til 200 millioner pund inden for tre-fire år, når Neymar eller en ny Lionel Messi skulle handles. Hvis den nuværende Messi skal – og vil – handles til næste sommer, for at FC Barcelona kan forhindre et skifte på fri transfer i sommeren 2018, kan de samme beløb sagtens komme i spil. Paris Saint-Germain, Chelsea, Manchester United og Manchester City vil hjertens gerne hente Messi, også hvis han falder lidt i niveau. Og i sidstnævnte klub arbejder, manden bag Messis gennembrud i Barcelona. Han sagde i sidste måned i forbindelse med de to klubbers første kamp i gruppespillet, at Messis børn måske en dag gerne vil bo i et andet land og lære engelsk. Ønsketænkning? Det får vi at se i løbet af det næste halve år.

Ekstra Bladet annoncer

Rapportér annonce

Tak for din henvendelse

Fejl

Sender rapport

De ekstreme fodboldkontrakter: Hvorfor megalønninger giver mening for Real Madrid

Real Madrid forlænger løs med superstjernerne, inklusiv Cristiano Ronaldo, der nu har papir på at arbejde i den spanske hovedstad til efter sin 36-års fødselsdag. Så hvorfor har FC Barcelona ikke fået en ny aftale på plads med Lionel Messi?

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Bagholdet