Annoncørbetalt indhold Hvad er Annoncørbetalt indhold?
Annonce:
Annonce:

De største landsholdsoplevelser: Møde med kronprinsen, profetisk skakbræt og storsejr i Parken

Her er danskernes bedste landsholdshistorier. Tre er udvalgt til den store finalequiz

Michael Laudrup og John Lauridsen fra EM-holdet i 1984. Foto: Mogens Berger
Michael Laudrup og John Lauridsen fra EM-holdet i 1984. Foto: Mogens Berger
Annonce:

Store landsholdsoplevelser husker man for livet.

I detaljer kan folk berette om, hvor de var, hvad de lavede, og hvem de var sammen med under de største fodboldøjeblikke.

Det gælder også Ekstra Bladets fodboldglade læsere, der har sendt deres bedste oplevelser med det danske landshold ind til konkurrencen 'Er du Danmarks største fodboldfan'. Og de kommer vidt omkring med historier om bl.a. kronprinsen, storsejre og gennembruddet ved EM i 1984.

Tre deltagere er blevet udvalgt til at dyste i en kommende landsholdsquiz her på eb.dk, hvor vinderen kan se frem til billetter til alle Danmarks hjemmekampe til kvalifikationen til EM 2020. Deres historier er gode, og I får dem her:

Vi begynder hos Michael Jepsen fra Frederiksberg, der i videoen herunder fortæller om en vild storsejr til Danmark i Parken. En kamp, der sikrede dansk deltagelse til VM 2002.


Mødte kronprinsen
Næste finalist er Christian Nielsen fra Veksø, der selv mener, at han er Danmarks største fodboldfan. Han skriver:
- Jeg er 41 år og har fulgt landsholdet siden de glade 80'ere og til nu. Jeg har haft mange fede oplevelser med landsholdet, som da jeg mødte kronprinsen i lufthavnen i Ukraine på vej til Danmarks kamp mod Portugal. Jeg endte i samme kø som kronprinsen til paskontrollen, og da vi kom ud bagefter, fik vi os en fodboldsnak. Han hilste også på flere af de andre roligans og sendte os af sted med ordene 'god kamp drenge' - han skulle også på stadion og se kampen, skriver Christian og fortsætter: 

- Der er bare ting, som står så klart af oplevelser, når man snakker det danske landshold. Lige fra Allan Simonsen, der brækker benet til EM i 1984 til triumfen i i 1992 i en ellers lidt kedelig periode i dansk fodbold. Jeg har været med hele vejen, og er stolt af at være dansker, noget man specielt mærker, når man er på udebanetur med landsholdet. Ydermere kan jeg nævne resultater samt danske målscorere fra alle danske landskampe fra 1983 til nu, noget jeg har lært udenad, og som jeg husker stadigvæk. Kald det bare OCD, men jeg siger, at det er en passion for mit elskede fodboldlandshold, skriver Christian Nielsen.

Slutrunden, hvor Simonsen brækkede benet
Sidste finalist er Søren Gøthler fra Albertlund, der som ung mand i 1984 var på roadtrip til EM i Frankrig, hvor Danmark med Sepp Piontek ved roret og en ung Michael Laudrup i angrebet overraskede hele den store fodboldverden med boldspil i verdensklasse. Se ham fortælle historien i videoen her:


Mystisk mand med skakbræt forudsagde kampen
Sidste historie handler om en mystisk mand med et skakbræt. Historien nåede desværre ikke til finalen, men her fortæller Jesper Jæger Nørregaard fra Odense om en meget mærkelig oplevelse i Idrætsparken for 35 år siden.

- Danmark skulle møde England i EM kvalifikationen. Vi var en flok unge gutter fra Østjylland, som havde anskaffet os den tids smarte Roligan-kasketter, halstørklæder og en bustur med billetter til den gamle idrætspark. Spændingen var enorm - især for os, som alle oplevede en landskamp for første gang.

 - Der var dog en tidsel i bedet: Lige bagved os fem gutter stod der en mystisk mand med et skakbræt i metal og dertil magnetiske brikker. Han blandede sig i vores samvær og forklarede os kampens forløb og resultat på forhånd ved at flytte brikkerne hektisk rundt på brættet. Tosse, tænkte vi, for vi var ikke kommet efter et remis på 2-2, som han forudsagde. Vi kom for en sejr, naturligvis.

Glade, unge mænd efter kampen mod England. Foto: Jesper Jæger Nørregaard
Glade, unge mænd efter kampen mod England. Foto: Jesper Jæger Nørregaard

- Trevor Francis bragte ret hurtigt stemningen i bund med en scoring for englænderne, men tossen mængede sig igen med skakbrættet og fortalte os, hvorledes dette var gået til - altså på brættet kunne han analysere de danske spilleres fejl. Vi stod ret pakket og kunne ikke rigtigt flytte os for skakmanden, som på et tidspunkt blev fnysende rasende på os, fordi vi ikke lyttede, skriver Jesper og fortsætter:

- Allan Hansen udlignede, men hen sidst i kampen scorede Francis endnu engang, og vi hang med næbbet. 2-1 til England, og nede bag det ene mål var der nu slagsmål mellem danske og engelske hooligans, som på dette tidspunkt var et problem for engelsk fodbold.

- De danske tilskuere var begyndt at udvandre med fem minutter tilbage. Skakspilleren stod i vildelse og råbte "bliv - der sker noget spændende", mens brikkerne fløj rundt på skakbrættet. Minuttal 90 husker alle danske fodboldfans, for da driblede Jesper Olsen (kold som en brøndgravers røv) gennem det engelske forsvar samt målmand Peter Shilton og udlignede til...nåja..skakspillerens forudsagte resultat.

- Vi jublede og omfavnede skakspilleren, som nu stod mere fattet end alle vi andre...ingen grund til overraskelsesjubel, for han kendte jo allerede resultatet, skriver altså Jesper Jæger Nørregaard, der også tog billedet herover med sit kamera samme dag.

Tag en tur i omklædningsrummet med Carlsberg og se meget mere nostalgi


Kom med i omklædningsrummet med Carlsberg og oplev meget mere landsholdsnostalgi

Carlsberg og det danske landshold har været faste partnere gennem de sidste 40 år. Kom med ind i det virtuelle omklædningsrum her og gå ombord i de mange fantastiske minder.

Carlsberg har sponsoreret det danske herrelandshold siden 1978, hvor sponsoratet for alvor igangsatte dansk landsholdsfodbold. Pengene fra sponsoratet gjorde det nemlig muligt at ansætte en professionel træner i form af Sepp Piontek, og hermed begyndte tingene at tage form.

De sidste par år har sponsoratet også omhandlet at løfte stemningen på stadion gennem et øget fokus på faninvolvering og fanaktivering, og bryggeriets rolle i dette bærer frugt, viser en undersøgelse foretaget af DBU.        

”I DBU arbejder vi benhårdt på at styrke relationen til vores mange passionerede fans og lytte til dem for at sikre den bedst mulige stemning til landskampene. Carlsberg arbejder både målrettet og innovativt med netop den målgruppe, og derfor er det en aftaleforlængelse, der giver rigtig god mening. Vores fælles ambitioner at skabe masser af unikke oplevelser og værdi for vores fans i forbindelse med vores landskampe,” udtaler DBU’s kommercielle direktør.

Artiklen er sponseret af Carlsberg.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

Annonce:
Danmark skylder ikke Grønland noget
Annonce:

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

Annonce:
Annonce:
Annonce: