Derfor kan FCK's 'nye Don Ø' blive en gevinst

Aktiekøb: Lars Seier kan blive manden der profilerer Parken og sig selv i fremtiden, mener ekspert

Lars Seier Christensen medejer af FCK. Pressemøde i forbindelse med hans køb af aktier. Foto: Tariq Mikkel Khan
Lars Seier Christensen medejer af FCK. Pressemøde i forbindelse med hans køb af aktier. Foto: Tariq Mikkel Khan

Vi tager lige en hurtig quiz: Hvad hedder formanden for Parken Sport & Entertainment? Og hvem er i grunden direktøren?

Har du svært ved lige at huske, hvem der optræder i de roller, er det ikke unaturligt. For det er bestemt ikke to billetsælgere i offentligheden.

Svaret er formand Bo Rygaard og koncerndirektør Jan Harrit.

Siden Don Ø blev sparket ud af Parkens bestyrelse i 2010, har virksomheden ikke haft en markant profil.

Et stort ego
Men Lars Seier Christensens opkøb af 22,55 procent af aktierne åbner døren på vid gab for, at milliardæren har fået en stor bane at spille på i fremtiden.

Det vurderer Morten W. Langer – redaktør for Økonomisk Ugebrev.

Mens de to andre hovedaktionærer, Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen, lever efter devisen: Den, der lever skjult, lever godt, har Lars Seier en helt anden profil.

– Det kan vise sig at være et godt signal for Parken, at Lars Seier har købt en betydende aktiepost.

– Lars Seier har et stort ego, og det betyder meget for ham at blive profileret i medierne. Han kan godt blive en ny Don Ø. Parken har i flere år manglet en person, der kan profilere virksomheden og sig selv i offentligheden. Den bane står nu åben for Lars Seier, vurderer Morten W. Langer, Redaktør for Økonomisk Ugebrev.

Han uddyber:

– På trods af, at Erik Skjærbæk har den største aktiepost, søger han ikke profilering i det offentlige rum. Det virker til, at Parken er et prestigeprojekt for ham. Han nyder tilsyneladende at trille op til Parken i sin store bil, når der er fodboldkampe eller koncerter, uddyber han.

Fik aktierne billigt
Økonomisk Ugebrev lavede for nylig en analyse af Parken-aktien. Hvad ville aktiekursen være, hvis man splittede selskabet op og solgte virksomheden. Analysen byggede også på virksomhedens potentiale, nu hvor et nyt Lalandia er på vej på Vestkysten. Her var konklusionen en aktiekurs på 125.

Lars Seier og Erik Skjærbæk handlede aktierne til kurs 100.

– Lønmodtagernes Dyrtidsfond har solgt aktierne billigt. Det virker til Lars Seier og Erik Skjærbæk har fået lidt rabat, da de købte, siger han.

Ro i butikken
Lars Seiers opkøb og Erik Skjærbæks køb af de resterende aktier fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, giver ro på bagsmækken, vurderer Morten W. Langer.

– Det har længe ligget i kortene, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ville af med aktierne. Men nu kan spekulationer om opkøb af Parken aftage, fordi de tre storaktionærer ikke har intentioner om at sælge lige med det samme. Lars Seier og Erik Skjærbæks opkøb skaber ro de næste tre-fire år, mener Morten W. Langer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Portræt: Selvlært milliardær

Lars Seier til pressemødet i Parken. Foto: Tariq Mikkel Khan
Lars Seier til pressemødet i Parken. Foto: Tariq Mikkel Khan

Om formuen er på tre eller fire milliarder kroner, betyder ikke så meget.

56-årige Lars Seier Christensen er milliardær. Det står ikke til diskussion efter han solgte sin andel i Saxo Bank for 2,6 milliarder. Pengene fik han først sidste år, men det er snart fire år siden, han trådte ud af den daglige drift.

Nu bruger han en smule af formuen på investeringen i Parken, hvor han har smidt 222,7 millioner kroner for 22,55 procent af aktierne i selskabet.

Autodidakt børsmægler

Lars Seier har ikke en lang teoretisk uddannelse bag sig, men er autodidakt og har selv skabt sin formue.

Men det stod ikke skrevet nogen steder, han skulle ende som en velhavende mand. Han er vokset op i Viborg sammen med sin far, der døde, da Lars kun var 15 år. Derfor flyttede han hjem til sin mor og lillebror i København, hvor han blev student fra Zahles Skole.

Siden gik rejsen over medejerskabet af en bar på Costa del Sol til London og Berlin, hvor han arbejdede nogle år som autodidakt børsmægler. Kort efter stiftede han vekselerfirmaet Midas, og få år senere blev Saxo Bank født sammen med Kim Fournais.

Lars Seier er på mange måder en person, der deler vandene. Politisk er han liberal som fortaler for lavere skatter og maksimal frihed til den enkelte. Han støtter Liberal Alliance økonomisk. Han har vist sympati for Donald Trump, og kaldte ham det mindste af to onder efter valget.

Han sagde også, at Trump havde fornuftige synspunkter på det finansielle område.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Direktør: Lars siger altid sin mening

Du kan være sikker på, du altid får et klar svar fra Lars Seier.

Det kan Thomas Friberg, der er direktør i Rungsted Ishockey, tale med om. Han har arbejdet sammen med rigmanden siden, han i 2015 købte sig ind i ishockeyklubben.

– Det mest fantastiske ved Lars er, at han altid siger sin mening. Men det betyder ikke, at han er typen, der blander sig i alt. Han er enormt inspirerende at arbejde sammen med, siger Thomas Friberg og uddyber:

– Lars er ikke vokset op med en guldske i munden. Han har været på en rejse, hvor han selv har skabt, hvad han har i dag.

– Det mærker vi, når han kommer og ser kampene. Han sidder ikke altid i loungen, men står ofte nede på ståpladserne med et papkrus i hånden. Her kan alle få en snak med ham, forklarer Thomas Friberg.

Han kender ikke baggrunden for investeringen i Parken, men han slår fast:

– Lars er uden sammenligning en stor gevinst for enhver virksomhed, han involverer sig i, fastslår han.

Ingen Karl Smart fyr
Den tidligere topbokser og nuværende forretningsmand Hans Henrik Palm har i flere år været en god bekendt til Lars Seier. De har dog ikke lavet forretninger sammen.

– Lars er en ordentlig mand. Han er ordholdende og meget jordnær. Han er aldrig pralende og på ingen måder en Karl Smart fyr.

– Jeg har stor respekt for, at han respekterer alle dem, han møder på sin vej. Han ser aldrig ned på andre mennesker, fortæller Hans Henrik Palm, der også har oplevet Lars Seier Christensen fra den generøse side.

– Jeg inviterede ham til min fødselsdag for et par år siden i Cannes. Lars kom og bestilte straks champagne. Det viser, hvor betænksom han i virkeligheden er, siger Hans Henrik Palm.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det er Lars Seier involveret i

Lars Seier har tjent sin formue ved salget af sin andel af Saxo Bank. Foto: Tariq Mikkel Khan
Lars Seier har tjent sin formue ved salget af sin andel af Saxo Bank. Foto: Tariq Mikkel Khan

Rigmanden Lars Seier Christensen, der bor i Schweiz, er involveret i mange projekter. Han ejer en stor aktiepost i Rungsted Ishockey, lige som han er stærkt involveret i Bjarne Riis’ store cykelsatsning.

Her er en oversigt, hvor store ejerandel, han har i de selskaber, han har involveret sig i. Hans hovedselskab er Seier Capital Denmark A/S.

Seier Capital Denmark A/S

Ejerandel 100 procent.

Seier Capital A/S

Ejerandel: 100 procent.

LSC Fine Wine Invest

Ejerandel: 100 procent.

Restaurant Geranium

Ejerandel: 80 procent.

Community Content ApS

Ejerandel;: 66,50 procent.

Nor Pro Cycling ApS

Ejerandel 50 procent.

Virtu Cycling Group A/S

Ejerandel: 50 procent.

Virtu Cycling Gear ApS

Ejerandel: 50 procent.

Virtu Bikes ApS

Ejerandel: 50 procent.

CMThobby ApS

Ejerandel: 50 procent.

Rungsted Ishockey

Ejerandel 45 procent.

VirtuGO ApS

Ejerandel: 42,60 procent.

Virtu Travel

Ejerandel: 35 procent.

Saxo Privatbank Investeringsselskab A/S

Ejerandel: 25,60 procent.

Saxo Treasury A/S

Ejerandel: 25,71 procent.

Initto A/S

Ejerandel: 25,71 procent.

Ejendomsselskabet Bygning 119 A/S

Ejerandel: 25,71 procent.

Saxo Privatbank

Ejerandel: 25,60 procent.

Parken Sport & Entertainment

 

 

Superligaen Indefra: Skal træffe giftigt valg om drømmespiller

- Det største talent siden Laudrup

Fodboldstjerne mistede far: Det skal være okay at sørge