Derfor vælger Ajax danskere: Fra stjernestunder til forræderi og karrierestop

Da Tom Søndergaard i 1969 pakkede sine tasker for at drage til Amsterdam og blive en del af træner Rinus Michels' revolutionerende 'totalfodbold', blev han den første af hele 29 danske spillere, der over 50 sæsoner har trukket den rød-hvide Ajax-trøje over hovedet - og den næste er såmænd på vej. Desuden har den tidligere Ajax-spiller, Christian Poulsen, netop skrevet ny kontrakt som assistenttræner for den hollandske talentfabrik. Dermed er klubben, som også har haft en dansk cheftræner og stadig har en dansker til at regulere talent-trafikken med Kasper Dolberg som seneste stjerneskud, slet og ret danskerklubben over dem alle uden for landets grænser. Og det er der mange, særdeles gode grunde til, forklarer en række af dem over for Ekstra Bladet. Sammenfattende er der nemlig en helt særlig kemi mellem parterne, menneskeligt som fodboldmæssigt, der gør integrationen nem. Og så har Ajax et ekstremt gennemført setup i klubbens talentudvikling på træningsanlægget De Toekomst, 'Fremtiden'. - Tallet taler for sig selv. Danske spillere er bestemt en integreret del af klubben. Man kan jo dårligt huske, hvornår der ikke har været en i Ajax, bemærker Søren Lerby, der som 17-årig efterfulgte Søndergaard og med hele otte sæsoner nærmer sig titlen som den danske Mr. Ajax. - Humoren og mentaliteten er den samme som den danske, og sproget er forholdsvis let at lære. Vi bliver hurtigt halve hollændere. Han og Frank Arnesen blev de første af en række unge danskere, der fik deres fodboldopdragelse her. Og eleverne kom senere videre som stjerner med efternavne som Mølby, Grønkjær og Eriksen, mens verdensstjerner som Laudrup-brødrene begge valgte at afslutte karrieren i Ajax. Her lærer man alt - Der er ikke noget bedre sted at starte sin uddannelse som ung, dansk spiller. Her lærer du alt det, du skal bruge, hvis du skal videre til en større liga. Det findes ikke bedre. Men der findes nu heller ikke noget bedre sted at slutte sin karriere, som Brian Laudrup bemærker det med kærlig adresse til den offensive og boldbesiddende spillestil. - Jeg gik rundt en hel dag på De Toekomst og så hold helt nede fra U8 spille på samme måde som os. Det er tidligere Ajax-spillere, der træner dem, så der er kontinuitet. Deres fornemmeste opgave er at aflevere dem inde på det store, flotte stadion. Den tankegang er fascinerende. Her har Kenneth Perez efter en lang spillerkarriere i Holland, der inkluderede to stop i Ajax, fungeret som ungdomstræner frem til 2014. Også han er fascineret. - For mig har det altid været attraktivt at komme til Ajax. Med deres spillemåde og arrogance var det en klub, man godt kunne tænke sig at prøve at spille for. - Danskerne er nemme at integrere, men der er den lille forskel, at det er et lidt hårdere miljø i Holland. Hvor der skal hygges lidt mere i Danmark, er man mere direkte i sin coaching her. - Klubben har diætister, mentaltrænere - ja, hele spekteret er der. Men man kan jo også gå og nurse spillerne for meget. - Trænerne fortæller, hvad der er godt og skidt, og de, der ikke kan kapere det, får det lidt sværere. Her var Lucas og Marcus måske lidt for følsomme, bemærker han om to af de danske spillere, han var træner for. - Marcus Bay var en rigtig lækker spiller, og Lucas Andersen havde nogle dejlige egenskaber, men det blev ikke rigtig til mere. Viktor Fischer var jeg helt overrumplet over, men han har været lidt ramt af skader, og foreløbig er det ikke blevet helt det, jeg havde forventet. - Ikke alle kan blive til succeshistorier. Der kan ske så meget, før du bliver førsteholdsspiller, siger Kenneth Perez, der ikke føler sig helt overbevist om, at dansker-stimen fortsætter. - Ajax kigger meget på, om spillere udefra kommer til at stå i vejen for nogle af de talenter, de selv har. De henter kun de helt specielle. De håndplukker. - For den danske liga har faktisk fået ry for at være meget fysisk og organisatorisk stærk. Jeg har været til ungdomsstævner i Danmark, hvor det var de store drenge, der var på holdet. På den måde passer de ikke ind i den hollandske model. - Ajax har overvejende mindre og mere teknisk funderede spillere. De går ikke så meget op i sejre til ungdomsholdene. Det handler mere om spillernes personlige udvikling. Det er meget individualiseret. Gennembrud her giver chancen Det sidste forklarer også, hvorfor det i de senere år næsten udelukkende har været teknisk dygtige offensiv-spillere, der har taget turen fra Danmark til Holland. Det gælder ikke mindst de to seneste stjerneskud. - Du skal være teknisk god og god med bolden. Det handler meget om at være klar i hovedet og taktisk kunne tilpasse dig den måde, klubben vil spille på, forklarer Kasper Dolberg om dagens prototype på en Ajax-spiller. - Til hver træning er der fokus på detaljerne. Det betyder mere for dem, at det skal være perfekt hver gang, end det gør i Danmark. Det tekniske niveau er bare meget højere. Til gengæld er der også større perspektiver i vente, hvis du klarer at tage det skridt op, forklarer Christian Eriksen. - Hvis du kan få et gennembrud i Ajax, har du mange gode chancer for at komme videre. Du har været hele møllen igennem med forventningspres, højt niveau til træning og fans der er på nakken af dig, hvis det går dårligt. Du får en god ballast. Med til den gode integration hører den gode modtagelse. For de senere årtiers danske talenter er den startet hos klubbens erfarne, skandinaviske talentspejder, John Steen Olsen. Han forbereder den unge og hans forældre på, hvad der venter, og følger også op, selv om klubben selv har gjort sig til mestre i at modtage de unge. Lærte sproget på seks uger - Man bliver varmt modtaget og føler sig hjemme fra dag et. De er gode til at give dig en følelse af, at du er en del af det hele fra start, bemærker Ole Tobiasen, mens John Steen Olsen forklarer, at modtagelsen i dag er endnu mere struktureret. Spillerne bor først hos en familie, indtil de er faldet til og har lært sproget. Og det sidste må gerne gå stærkt. - Eriksen og Nicolai Boilesen blev fulgt fra morgenstunden af to lærerinder, som kun talte hollandsk til dem. Efter seks uger kunne de næsten sproget. Og så sørger trænerne for at tale meget med dem. Det sidste sker med stor tydelighed, fremhæver tidligere Ajax-træner Morten Olsen. - De er meget klare i spyttet, og det er en kæmpe fordel i 15-18-års alderen. Du får de værktøjer, så du er klar til næste skridt. 4-3-3 er den tydeligste måde, når det handler om at udvikle individuelle spillere i et holdspil. - De er gode til hurtigt at gøre dem så gode og voksne, at de tidligt kan komme på førsteholdet. Der er de skridtet foran os andre. - Men du skal være oppe på tæerne i hvert eneste træningspas, hvor der er høj intensitet og hårde krav. Du skal kunne tænke i højt tempo. Vil du på det bedste hold, skal du kunne tilpasse dig. - De ved, at danskere har en god mentalitet og nemt ved at tilpasse sig. Og så ved de unge omvendt, at der hele tiden bliver solgt profiler, så der kan blive plads til dig. 70'er-spillerne lagde grunden Jesper Grønkjær er ikke i tvivl om, at det fine match skyldes arven efter Lerby og Arnesen. - Meget af forklaringen ligger i, hvor dygtige og heldige de var med danske spillere i 70’erne. De lagde bunden for, at de kigger mod Skandinavien. - Og fodboldmæssigt flugter vores opvækst godt med det hollandske system. Når vi begynder at gå til fodbold i Danmark, skal det være sjovt, offensivt og med mange mål. Det er en lidt romantisk tilgang, vi har råd til, fordi vi ikke er så pressede i forhold til uddannelsessystemet. - Holland har derefter vist sig at være en vanvittig god skole for danske talenter. Det er nemlig ligesom at komme i lære. Du ryger lige et niveau op, og så bliver der fokuseret på små detaljer som at kunne tæmme bolden med venstre fod. Daniel Dvarswaard, der dækker Ajax for Allgemeine Dagblad, lægger til: - Danskerne virker rolige, afslappede og ubekymrede. De håndterer presset på en fin måde. Det er meget vigtigere end lighedspunkterne mellem Danmark og Holland. - De fleste af de 27 danskere har gjort det virkelig godt, og Ajax stoler nok mere på danskere end på afrikanere og endda hollændere. For måske er den nye Laudrup eller Eriksen i blandt dem, de henter herned. - På akademiet er det meget vigtigt at leve efter reglerne, og især skandinaver er gode til at være professionelle og holde fokus. De lytter til trænerne, og de går ikke så meget i byen. For små 50 år siden var betingelserne dog nogle andre, bemærker Søren Lerby. - Frank og jeg var jo nogle af de første, der tog af sted i så ung en alder, og det var der en del kritik af i aviserne, som skrev om ren slavehandel. - Det passede for os at tage det spring, men det var nu ikke så nemt. Det tog nogle år at falde til. Du har brug for at gå til den og have lidt held. Men set i bakspejlet er jeg da glad for, at det blev Ajax. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Veteranen fra guldalderen: Cruyffs ord var lov Efter fem forrygende år i Roda JC var Sten Ziegler vendt hjem til Danmark og hjerteklubben Hvidovre. Han havde en søn, der skulle starte i skolen, og sidste kapitel var skrevet i hans udlandseventyr, der også talte 25 landskampe, heraf ni som anfører, og et OL i München. Troede han. For blandt tilskuerne til en opvisningskamp mellem Hvidovre og Fremad Amager var Frank Arnesen og Søren Lerby, og de to Ajax-profiler fandt ud af, at klubben da lige stod og manglede en stopper af Zieglers type. Og så gik turen igen til Holland. - Det var et kæmpe spring for mig. Ajax var jo en vindende klub, og alle forventede trofæer hvert år. De tilhørte toppen i Europa, fortæller den i dag 66-årige pensionist, der pludselig kom til at spille sammen med et hav af koryfæer. - Det var en fantastisk fodboldklub at komme til, men den var også lidt kold i forhold til Roda. Ajax var en arbejdsplads. I Roda fejrede vi sejrene på vej hjem i bus og tog og hyggede os. I Ajax var kampen bare overstået. - Men det var meget lærerigt og meget professionelt, husker han med et lille grin. Sten Ziegler kom til Ajax i den gyldne dansker-periode og havde ud over Arnesen og Lerby holdkammerater som Henning Jensen og Jesper Olsen. Men i hans anden sæson vendte et endnu større navn hjem til Ajax, klubikonet Johan Cruyff. - Hans ord var lov. Det var der ingen tvivl om, fortæller Sten Ziegler. - Men han var et meget mere positivt bekendtskab, end jeg havde regnet med. Han var et fantastisk menneske og fuld af anekdoter. - Og så var han en meget stor fodboldbegavelse, siger han og illustrerer det med en episode fra en pause mellem to træningspas. - Han gik hen til et billardbord og begyndte at køre ballerne rundt i banderne, mens han forklarede, hvor mange kombinationer man kunne lave i forhold til dem, man kunne udføre på en fodboldbane. Vi prøvede at følge med i hans forklaring, men han var hele tiden syv-otte skridt foran. Sten Ziegler fik i sin første sæson rollen som sweeper, datidens frie mand bag en markerende stopper. Men året efter måtte han bytte plads med Wim Jansen, der vendte hjem sammen med Cruyff. Danskeren fornemmede tydeligt, hvem der stod bag den rokade. Men han nød fortsat at være en del af klubbens totalfodbold. - Det var den slags fodbold, som jeg selv var tilhænger af. Alle var med oppe og angribe, alle var med nede og forsvare. Det passede kreative folk som Jesper og Frank godt. - Blandt de unge stod folk som Marco van Basten og Frank Rijkaard på spring til at komme på førsteholdet. Leo Beenhakker var træner det første år, men vi blev kun nummer to, så det var ikke bestået. - Året efter var det sjovt at prøve at blive mester med Cruyff og de andre danskere, siger Sten Ziegler, der bestemt aldrig fortrød, at han lod sig lokke ud igen. - Jeg fik ikke nogen topløn. Det var mere for oplevelsens skyld. For at prøve at være i en storklub. - Det var fantastisk at se den professionalisme, Søren og Frank lagde for dagen. De var fantastisk vellidte og store profiler. Og de har jo nok gødet jorden for andre danskere i Ajax, mener han. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Stjernescout via vennetjeneste: Kunne selv være blevet Ajax-spiller Da Zlatan Ibrahimovic som årets spiller i Sverige for nogle år siden skulle have overrakt prisen 'Den Gyldne Bold', kunne han ikke få fri i Barcelona. Så han bad i stedet manden, der havde kickstartet hans karriere med skiftet til Ajax, om at modtage den på scenen, mens han selv tonede frem på en storskærm og takkede John Steen Olsen for deres venskab. Nogle år senere ønskede Christian Eriksen, at Olsen skulle overrække ham en pris i Amsterdam. Et par offentlige beviser på, at den snart 74-årige talentspejder for Ajax ikke bare er en kølig formidler af kommende stjernespillere, der betragter sit job som afsluttet, når de er afleveret på en hollandsk adresse. - Jeg vil gerne bevare den personlige kontakt med spillerne. Jeg taler stadig med Eriksen, Krohn-Dehli og Fischer. Jeg tager altid to-tre gange op til landsholdslejren for at drikke kaffe med dem, forklarer han. - Jeg føler, at jeg ikke bare kan aflevere dem og så sige farvel. At jeg fortsat kan give dem noget: 'Hvis I har problemer, så ring'. De er mine drenge, ja. Historien om hans fine boldøje er velbeskrevet via de navne, han har sendt fra Skandinavien til Ajax, og da han senest satte sin stilling ind på, at klubben skulle skrive under med Kasper Dolberg, vandt han. Selvfølgelig. - Ham stoler de blindt på, for han er en integreret del af Ajax-familien, begrunder Daniel Dvarswaard, der følger klubben for Allgemeine Dagblad. Det fik John Steen Olsen da også selv bevis for, da han for et par år siden blev kaldt op til ungdomsafdelingens ledelse i skikkelser af Marc Overmars og Edwin van der Sar, der først takkede ham for indsatsen, men derefter fandt de alvorlige miner frem. Han genfortæller klukkende Overmars' ord: 'John, vi ved jo alle sammen, at du ikke er helt ung længere, og mange af vores gamle landsholdsspillere vil gerne have dit job. Vi har desværre besluttet ... at du kan beholde det, så længe du vil, og se de kampe, du selv synes.' - Ajax er en fantastisk klub og har altså givet mig en livstidskontrakt, siger senior-scout'en og afslører, at det også var en række sammentræf, der førte til, at han i år 2000 fik jobbet. Som daværende direktør i agentfirmaet Europlayer havde han hjulpet Dan Petersen og Johnny Hansen til Ajax og fået god kontakt med træneren, Louis van Gaal. Han foreslog hollænderen, at han skulle være skandinavisk scout, og van Gaal ville gerne se et skriftligt udspil. Olsen kørte også klubbens chef-scout rundt, når denne var i Danmark, og han fik papiret med, men afleverede det aldrig - formentlig for ikke selv at afgive terræn. Men så blev Morten Olsen cheftræner i Ajax, blandt andet fordi John Steen Olsen hentede udtalelser om ham fra danske landsholdsspillere. Morten skyldte John en tjeneste, og den blev indfriet. - Herefter tog mødet med bestyrelsen kun et kvarter. Så var der enighed om løn, kørepenge, computer og kontormøbler, fortæller John Steen Olsen, der sidst i 60'erne selv var tæt på at blive Ajax-spiller. - Jeg var professionel i Boston i USA, og en engelsk træner anbefalede mig til Ajax. Jeg rejste derned i december, men dengang var det kun tilladt med én udlænding, og de havde svenske Inge Danielsson. - Vi blev enige om, at jeg skulle komme ned i januar og spille et halvt år i Haarlem og derefter i Ajax, hvis jeg var god nok. Men min ven og jeg fik et tilbud fra IFK Malmö, og så ringede jeg derned og sagde 'desværre'. Det fortrød jeg siden hen, det må jeg sige. Til gengæld er der ikke ret meget andet, Olsen fortryder i forhold til Ajax. - Det er det bedste sted til unge spillere. Der er ikke så mange penge i hollandsk fodbold som i de store ligaer, så de får hurtigt chancen for at spille. To-tre år i Ajax, og så er det videre. - Forældre synes som regel også, at det er en god idé, fordi der er så mange gode eksempler. De kan nemt tage på besøg dernede, og det gør de tit, siger John Steen Olsen, der altså selv fungerer som en slags fodboldfar for dem. - Han sætter virkelig en ære i at lære sine spillere at kende og derefter sørge godt for dem. Han ringede en gang om ugen, mens jeg var skadet, og det var jeg utrolig glad for, fortæller Per Weihrauch, der desværre endte som fodboldinvalid. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- De uheldige helte Man kan lande i for hård konkurrence, falde i unåde hos træneren eller have for svært ved at klare mosten i det skærpede, professionelle miljø. Men man kan som spiller også være direkte uheldig og blive bremset af alvorlige eller gentagne skadesforløb. Det sidste har en lille håndfuld Ajax-danskere oplevet på smerteligste vis. Per Weihrauch er det mest ekstreme eksempel. Og for det ubestridte stortalent fra Hvidovre var karrieren overstået, før den kom i gang. - Jeg fik hele tiden fibersprængninger i mit baglår, fortæller den offensive venstrebensspiller, der ankom til Amsterdam som 16-årig. Han nåede dårligt at komme i gang, før han efter et år blev hentet til Chelsea af sportschef Frank Arnesen, der i to omgange sendte Per Weihrauch på operationssbordet. - Jeg havde en flænge i lårmusklen, der skulle lappes sammen, og det gik også fint. Men mine mange fibersprængninger havde givet mig så meget arvæv, som ikke ville vokse sammen, og til sidste blev jeg erklæret fodboldinvalid som 20-årig. I dag arbejder han som scout for Søren Lerby. - Jeg var uheldig, men jeg ville vælge det samme i dag. Det skulle være første skridt i min professionelle karriere, og jeg lærte også utrolig mange ting om fodbold. - I Holland var det anderledes, næsten en livsstil, mens det i Danmark stadig var lidt hobbypræget at være ungdomsspiller. Ikke mindst uden for banen fik jeg indblik i, hvad det kræver at leve en professionel tilværelse. - Og jeg anbefaler også gerne Ajax til vores unge spillere. Ole Tobiasen nåede at etablere sig som en profil på Ajax' bedste hold og det danske landshold. Så røg han ind i en alvorlig korsbåndsskade. - Det var fantastisk at komme til Ajax, der lige havde vundet Champions League og havde et fantastisk hold. De var virkelig store i Europa. - Jeg havde to fantastiske sæsoner og kæmpede mig da også tilbage på banen, men måtte affinde mig med otte-ni år på lavere niveau, siger Ole Tobiasen, der blev hollandsk gift og i dag er assistenttræner i Sparta Rotterdam. Også Johnny Hansen var en etableret forsvarsspiller, da han som 25-årig kom til Ajax. Nu skulle karrieren bringes op på internationalt niveau. - Men allerede i den første turneringskamp ude mod Vitesse skulle jeg heade en bold væk. Jeg bankede hovedet ned i Frank de Boer, som selv sprang opad. Jeg har stadig en bro med syv tænder, fortæller stopperen, som derefter var ukampdygtig i et stykke tid. - Jeg vendte tilbage i en opvisningskamp, men mærkede pludselig et stik i knæet, som bagefter hævede voldsomt op. Jeg blev opereret, men det lykkedes ikke 100 procent. I dag kan jeg kun bøje benet 90 procent og halter lidt. Men jeg fik da seks gode år hjemme i Danmark bagefter, fortæller Johnny Hansen, der i dag arbejder med reservedele til lastbiler på et lager i Odense og ved siden af har været træner for en række fynske klubber. - Det var en fantastisk klub at være i på trods af mine skader. Jeg løb jo rundt i halvandet år og prøvede at komme i gang. Klubben kunne se, at jeg arbejdede hårdt på at komme tilbage, så de behandlede mig fint. Seneste skud på skadestuen er unge Markus Bay, der stadig kæmper for at slå igennem i Ajax, hvortil han ankom som 16-årig i sommeren 2013. Han har kontrakt frem til 2018. - Jeg fik en lyskeskade i starten af 2014 og var skadet frem til sommeren 2015. Ajax var meget opmærksomme på at passe på mig, men det var en svær vej tilbage. - Mens jeg var skadet, havde mange af mine jævnaldrende udviklet sig og flere var gået forbi mig. Jeg havde jo stået stillet halvandet år. Det var en svær periode, fortæller den offensive midtbanespiller, der i starten boede hos en værtsfamilie, men nu har sin egen lejlighed og ser en del til Kasper Dolberg. - Lige nu er det svært at få plads på U19-holdet, fordi vi er rigtig mange midtbanespillere. Dem, der ikke spiller Æresdivision i weekenden, kommer ned og spiller hos os. Så ofte får jeg kun 25-30 minutter på banen. - Så ja, jeg er begyndt at tænke på fremtiden. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Laudrup'ernes sidste stop: Det bedste sted at slutte Ingen klub kan som Ajax konvertere danske talenter til færdige proffer. Men Amsterdam ArenA har også udgjort scenen, hvor to af Danmarks allerstørste navne har valgt at afslutte deres karriere. Begge Laudrup-brødre valgte således at afslutte deres karriere her. Michael i 1998 og Brian to år senere. Et ideelt valg, fortæller lillebror. - Det kunne ikke være bedre. Ajax praktiserer en fodboldform, som alle elsker og har en sindssyg historie, mens Amsterdam er en fantastisk by. Det var perfekt på alle parametre, siger Brian Laudrup, der virkelig genoplevede en ægte fodboldglæde i sin sidste sæson. - I Ajax var det første gang, jeg blev decideret kantspiller (han havde en fri rolle i Glasgow Rangers, red.), og min fornemste opgave var at holde bredden. Der skulle ske noget, når vi fik bolden. Jeg skulle udfordre og afdrible min modstander, og det var fedt for mig. Det var jo den spiller, jeg var. - Og så var det en liga, hvor alle hold spillede offensivt. Ingen stod lavt og satsede på kontra. I modsætning til Italien, for eksempel. Det gav så også nogle sjove resultater som 8-2 og 7-1. - Derfor var det sjovt også at slutte der. For du kan gøre det med et smil på læben, siger Brian Laudrup, der bidrog med 15 mål i 38 ligakampe. - Publikum er forvænte. De har set mange store hold og store spillere. Der skal helst være lidt tekniske lækkerier, en hælaflevering, noget underholdning. Og det er jo også sjovere selv at have bolden. - Vi havde rigtig mange udlændinge, blandt andet fra Afrika og Australien, og det er de rigtig gode til i Ajax. Men sådan er Amsterdam jo også. Multikulturel og kosmopolitisk. - Ingen lægger mærke til dig, når du går i byen, og det var helt surrealistisk. Man tager sig selv i at tænke: Jamen, er de overhovedet interesserede i fodbold her? - Det er jo også fantastisk for de unge danskere, at der ikke er mere hysteri. Du kan koncentrere dig om dit job, siger Brian Laudrup. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Morten Olsen: Fejret, fyret og forrådt Det blev en tur fra himmel til helvede, da Morten Olsen i 1997 satte sig i trænerstolen i Ajax. Fra en helt forrygende sæson med et helt suverænt mesterskab 17 point foran PSV Eindhoven og med rekordmålscoren 112-22 og en sejr i pokalfinalen på hele 5-0 over samme rival - til fyring og forræderi fra egne spillere bare et halvt år senere. Oprøret blev orkestreret af truppens ledende spillere, brødrene Frank og Ronald de Boer, der ville bryde deres kontrakt til fordel for en langt større i Barcelona, men måtte blive hjemme. Først i 2009 gik de i bogformat ud og beklagede, at de havde løjet om den danske træner ved den hollandske fodbolddomstol. 'Det er min sande opfattelse, at Morten Olsen er en god gentleman. Som person kan man ikke sætte en finger på ham. I sådanne sager er der altid nogle uskyldige ofre, og i denne sag var det desværre Morten Olsen', lød det blandt andet. Undskyldningen har formildet Olsen. - Det var en situation, hvor jeg kunne vælge mellem pest eller kolera, og jeg kunne sige mange ting om den tid. Men nu har de undskyldt offentligt, og livet er for kort til at bære nag. I dag har jeg et godt forhold til dem, siger pensionisten, der i den forbindelse har været glad for, at Ajax siden har bedt ham vende tilbage. - Du kan altid blive fyret som træner, og du laver altid fejl. Men jeg har stadig et tæt forhold til Ajax, og det er en herlig følelse, at de to-tre gange har tilbudt mig jobbet. Så må jeg have gjort noget rigtigt, siger han med et lille grin. Faktisk gjorde han vel næsten alt rigtigt den første sæson med Michael Laudrup som den store, danske profil, der sluttede klubkarrieren med stil. - Det var en fantastisk tid, når jeg kigger tilbage. Resultaterne i den første sæson taler for sig selv, men vi spillede også en gang fodbold, som alle elskede at spille og se på. - Det var ellers en svær start et par år efter Bosman-dommen, hvor mange spillere havde forladt klubben, så vi måtte ud og hente 10-11 nye. Men vi fik det til at fungere, noterer Morten Olsen og afslører, at han faktisk selv kunne være blevet Ajax-spiller. - Johan Cruyff ringede og gav mig tilbuddet i 1986, men valgte at tage til Köln i stedet. For mig handlede det om, at Bundesligaen var større end Æresdivisionen. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Den forsvundne dansker: Et potentielt verdensnavn forlod scenen Ajax har selv fostret store spillere, og andre er kommet forbi. På hylden under deres navne står en særdeles boldbegavet dansker, som alle troede ville blive et verdensnavn, men som tilsyneladende ikke havde mentaliteten til at tage det afgørende skridt. - I fodbold handler det jo nogle gange om at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det har ikke været min stærke side, har han selv formuleret det, Dan Petersen, for det er ham, det handler om. Ikke alene forsvandt fynboen fra fodboldens store scene. Han lod derefter også mystikken brede sig og gik mere eller mindre under jorden. I mange år har han ikke villet tale med medierne, og han har heller ikke besvaret Ekstra Bladets henvendelser til sin korsikanske mobiltelefon. I stedet lader vi OB- og Ajax-kammeraten Johnny Hansen fortælle om Dan Petersen, superteknikeren og spilfordeleren, der aldrig rigtig fik fravristet storspillere som Dennis Bergkamp og Jari Litmanen den rolle: - Havde man kunnet lavet en kloning af Dan og mig med min vilje og hans talent, så havde man haft en fyr med 150 landskampe. Han var helt vildt god - som en Brian Laudrup med bolden. Han var verdensklassespilleren, vi aldrig fik, noterer Johnny Hansen. - Men han blev nok lidt for let tilfreds. Sådan er vi så forskellige. - Han havde blandt andet nogle småskader, som han ikke ville spille med. Personligt ville jeg have stillet op i en UEFA Cup-finale (mod Torino i 1992, red.) med et brækket ben, men da vores træner Louis van Gaal ringede til Dan og spurgte, om han var klar til at spille den, så vidste Dan ikke rigtig. Også uden for banen var Dan Petersen et afslappet gemyt. - Han var en ganske almindelig flink fyr uden de store Bendtner-attituder. Jeg kunne jo godt lide at gå ud og spille billard, og han gik også med en gang i mellem, men han ville vist hellere kigge på tøj og sko, husker Johnny Hansen, der kun har mødt sin tidligere holdkammerat en enkelt gang for mange år siden. Morten Olsen havde som nytiltrådt landstræner i 2000 flere samtaler med Dan Petersen. - Vi ville gerne have haft ham med, for han var en fantastisk spiller. En af de bedste, vi nogen sinde har haft, roser han. Dan Petersen fortsatte karrieren i Monaco, Anderlecht og Bastia. Det sidste sted mødte han lokale Isabella, som han fik datteren Elisa med. Han er i dag 44 år. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Bagsiden af Ajax-medaljen: Skriv under eller skrid Ajax er det perfekte sted, når du skal udvikle dig, og vejen til førsteholdsfodbold og 45.000 tilskuere i Amsterdam ArenA er kort. Spørg bare Christian Eriksen, Viktor Fischer, Nicolai Boilesen og Kasper Dolberg. De oplevede en eksplosiv udvikling og hurtig vej til Æresdivisionen. Når man leverer varen på træningsbanen, er Ajax berømte for at give talenterne chancen på den store scene. Men Ajax er også en benhård og kynisk forretning, hvor spillerne er en handelsvare. Og gør man ikke, som Ajax-toppen befaler, falder hammeren. Det kan Nicolai Boilesen i særdeleshed tale med om. Da han i sommeren 2015 luftede tankerne om, han gerne ville prøve noget andet, når kontrakten stod til udløb året efter - sommeren 2016 - var det begyndelsen til et år i helvede for den sympatiske back. Skriv under på en forlængelse, eller bliv solgt, lød ultimatummet fra Ajax. Nicolai Boilesen ville gerne prøve udfordringen i en anden liga på et højere niveau. Efter fem år i Ajax og rollen som viceanfører havde han trods alt opbygget en status i klubben. Ajax krævede op imod 25 mio. kr. for ham sidste sommer. Ingen klubber ville betale prisen. Tættest på var Genoa fra den italienske serie A. Klubben ville betale i omegnen af 20 mio. kr., men Ajax var ikke tilfreds med bankgarantien, og betalingen skulle foregå i fem rater. Det blev indledningen til et år i helvede for Nicolai Boilesen. Han blev sendt ned at træne med Jong Ajax, fik forbud mod at spille kampe og blev fuldstændig frosset ud i kulden i den hollandske storklub. Daværende cheftræner Frank de Boer kørte nærmeste psykisk terror på Nicolai Boilesen, der totalt blev frosset ud i Ajax-kulden. Undervejs i forløbet sagde Nicolai Boilesen til Ekstra Bladet: - De sidste to måneder af sidste sæson var jeg anfører for klubben, men siden jeg blev smidt ud af førsteholdstruppen, må jeg ikke engang spise morgenmad med dem. Jeg er ikke med på holdbilleder og eksisterer reelt ikke længere i førsteholdssammenhæng. - Det har været en svær pille at sluge og en barsk oplevelse, sagde Nicolai Boilesen, der i sommer vendte hjem til FC København, hvor han indtil videre kun træner og gør sig klar til førsteholdsfodbold i det nye år. Når han debuterer for FCK engang i 2017, vil der næsten være gået to år mellem hans to seneste kampe på topplan. Danskere i Ajax

Derfor vælger Ajax danskere: Fra stjernestunder til forræderi og karrierestop

Hele 29 spillere, en træner, en stjernescout og nu en assistenttræner har over 50 sæsoner tjent i den hollandske klub, der har opbygget en ekspertise i at integrere danske talenter og profiler i fodboldfamilien

Læs videre med
Ekstra Bladet+

For79 kr./md.

Læs videre medEkstra Bladet+

For79 kr./md.

Læs videre med
Ekstra Bladet+