Det var lige godt satans: Fire dumpede i VM-testen

Selv om Ungarn fik klø 24-21 var alt langt fra prangende i den første af tre testkampe - se de danske karakterer her

Lasse Svan er en af de spillere, der skylder en kvajebajer efter kampen mod Ungarn. Foto: Rene Schütze.
Lasse Svan er en af de spillere, der skylder en kvajebajer efter kampen mod Ungarn. Foto: Rene Schütze.

Niklas Landin 5

Anføreren viste formatet. En stribe af redninger, også på helt frie skud, var med til at pille pynten af Ungarn.

Jannick Green UB

Kom ikke på banen

Kevin Møller UB

Kom ikke på banen

Niclas Kirkeløkke UB

Kom ikke på banen

Magnus Landin 4

Fik chancen i anden halvleg og greb den begærligt. Tre mål på fire skud er absolut godkendt. Også fint forsvarsarbejde.

Mads Mensah 2

Han er blevet holdets altmuligmand. Energien fejler intet, men det er ikke alt, der lykkes offensivt. Arbejder hårdt i forsvaret.

Casper U. Mortensen 1

Det var en trist første halvleg, han præsterede. Brændte en friløber og havde heller ikke held fra fløjen. Det er en ommer.

Jesper Nøddesbo UB

Kom ikke på banen

Lasse Svan 1

Det var lige godt satans. Brændte mere mod Ungarn, end han gjorde under hele OL. Tal lige om manglende motivation

Hans Lindberg 2

En bleg indsats af højrefløjen. Blot en enkelt mål og en rodet forsvarsindsats, der også kostede en udvisning.

Rene Toft Hansen 3

Fysikken fejler ikke noget hos den store midterforsvarer, men det klæder ikke hans spil, at han filmer lidt rigeligt.

Henrik Møllgaard 3

Var med til at stabilisere forsvaret i anden halvleg, hvor Ungarn blev indhentet og overhalet. Møllgaard er garanti for kvalitet

Kasper Søndergaard 1

Som set så ofte før har Søndergaard svært ved at sætte sig op til træningskampe. Det ses tydeligt på hans spil.

Henrik Toft Hansen 4

En mand, der altid leverer varen i begge ender af banen. Stred bravt for at holde sammen på forsvaret og scorede flotte må fra stregen.

Mikkel Hansen 4

Begyndte flot, faldt dybt, for så at rejse sig igen i anden halvleg, hvor der kom mere fart og finesse i spillet.

Morten Olsen 4

Playmakeren havde store problemer med at få sat spillet i første halvleg. Hans individuelle kvaliteter er dog så store, at han alligevel slap godt fra kampen.   

Michael Damgaard 4

Om nogen var Damgaard manden der fik sat skub i det danske angreb i anden halvleg. Foruden flotte scoringer blev det også til fine assist.

Lasse Andersson 1

Manden fra Barcelona ville så meget, men intet lykkedes. Han kan gøre det meget bedre, og det forventer vi at se i de kommende kampe.

Simon Hald UB

Kom ikke på banen

Gudmundur Gudmundsson 3

Islændingen havde ikke fået sat sit hold op. Men han fandt dog brugbare løsninger undervejs. Manglede at bringe Niclas Kirkeløkke i spil  

Se også: Ungarsk nam-nam: Her kiksede Danmark

Se også: Revser dansk stjerne for film: Jeg forstår det ikke

Se også: Landin'erne viste VM-form i dansk test-sejr

9 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere