DIF-formand om restriktioner: Ærgerligt og forståeligt

Flere sportsgrene må undvære tilskuere i den kommende tid, og det ærgrer DIF-formand Hans Natorp

Håndboldherrerne spiller for tomme tribuner i sin kamp mod Norge i Royal Arena i starten af januar. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Håndboldherrerne spiller for tomme tribuner i sin kamp mod Norge i Royal Arena i starten af januar. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Følg Sport

Myndighederne har i lyset af stigende coronasmitte fredag vedtaget en række nye restriktioner, der blandt andet rammer det danske idrætsliv.

Det går ud over blandt andet håndbold og ishockey, der ikke kan have tilskuere på lægterne.

Metal Ligaen kommer blandt andet til at afvikle 31 kampe uden tilskuere fra søndag og frem til 17. januar, hvor restriktionerne gælder, og 10.000 solgte billetter til håndboldherrernes landskamp mod Norge i Royal Arena i starten af januar bliver nu refunderet.

Formand i Danmarks Idrætsforbund (DIF), Hans Natorp, glæder sig over, at idrætten fortsætter, men ærgrer sig over de tomme tribuner.

- Det er meget ærgerligt, men også forståeligt som den nuværende situation ser ud. Og vi forventer, at der jo trods alt bliver kompenseret for de manglende tilskuerindtægter.

- Vi har desværre efterhånden en del erfaring med at arbejde under restriktionerne, og det finder vi også ud af denne gang, siger Natorp.

Indtil videre gælder restriktionerne i fire uger, og Natorp håber, at mere normale tilstande derefter vender tilbage.

- Jeg deler et håb med alle i samfundet om, at vi får det overstået så hurtigt som muligt. Og jo mere ansvarligt vi agerer, jo større sandsynlighed er der for at få det overstået hurtigt.

DIF og forbundets partnere har som resultat af de nye restriktioner aflyst sportsshowet Sport 2021 den 8. januar og arbejder nu på et alternativ på et senere tidspunkt.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?