Dopingens mørke skygge

Undfanget i kølvandet på nationalhelten Bjarne Riis’ eventyrlige Tour de France-sejr i 1996 blev Danmarks første professionelle cykelhold født i en af de mest tumultariske sæsoner i cykelsporten nogensinde. 1998 blev med Festina-skandalen en skillelinje mellem naiv begejstring og dyb mistro. Det lille danske hold, som dengang hed Team Home Jack & Jones, blev selvfølgelig hvirvlet ind i den dopingstorm, der rejste sig i sporten, da det franske Festina-hold – og en stribe andre – under Tour de France blev afsløret som stærkt medicinerede. Enhver illusion om ædel kappestrid brast, og det danske pressekorps, som havde rapporteret begejstret om Riis’ triumf, måtte pludselig skaffe sig viden om kortison, væksthormon, testosteron og epo. Og selvfølgelig blev det danske hold også afhørt om doping, som snarere syntes at være normen end undtagelsen i feltet. Jesper Skibby, som var stjernen på det danske hold og var tv-kommentator ved Tour-starten i Dublin, blev som den første oversvømmet af spørgsmål. Hvor stod det danske hold i alt det her? Tvivl, vantro, foragt og mismod kendetegnede reporterne. De var ikke naive. De vidste, at doping var en del af spillet. Nogle af sportens allerstørste var taget for doping i deres tid. Briten Tom Simpson var endog død af det 30 år tidligere. Det var omfanget, som stod klart under Touren i 1998, som chokerede alle. Systematikken. Det gennemorganiserede bedrag. Skibby nægtede alt og fordømte de ’idioter’, der ødelagde sporten. Alle danskerne i Touren det år afviste ethvert kendskab til doping og fordømte doperne. Det gjaldt også Bjarne Riis, som var hovedaktionær i firmaet bag det danske cykelhold ved siden af sin stjernerolle på det tyske Telekom-mandskab. Med tiltagende irritation verfede han journalisterne af sig og fordømte deres spørgsmål og deres tvivl i umisforståelige vendinger. ’Naturligvis har jeg ikke taget doping, og jeg tager afstand fra alt, hvad der hedder doping. Ser jeg ud som en junkie? Nu må al den dopingsnak være slut’, sagde han ophidset til TV 2. Men dopingsnakken stoppede ikke. Den stoppede aldrig. Alle håbede vel, at dopingen i 1998 blev klemt ud af cykelsporten som det sidste puds i en betændt byld, men det skulle vise sig at være et naivt håb. Tvivlen nagede og har siden klæbet til cykelsporten – og til Riis og alt, hvad han har rørt ved. Mange år senere stod det klart, at Riis løj. Skibby løj. Hamburger, Holm, Rolf, Michael Rasmussen, Frank Høj, Nicki Sørensen. Alle løj. Det viste sig, at det danske Team Home Jack & Jones allerede tidligt blev forsynet med doping via en dopingcentral i Luxembourg, som sportsdirektør Johnny Weltz leverede stoffer til. Det viste sig, at i hvert fald Skibby og Hamburger var dopet, da holdet debuterede i Tour de France. Der var doping på holdet, da Riis atter i 2000 indtrådte i ejerkredsen. Han var fornærmet udtrådt året før på grund af DR-dokumentarer, der uløseligt knyttede ham til organiseret doping, men han red stormen af og var i august 2000 klar til at sætte sit livsværk på skinner. En af de ryttere, han hyrede til sæsonen 2001, var Michael Rasmussen. En ung, tynd rytter med et umådeligt talent, som dog ikke rakte i en verden, hvor medicin og bloddoping var udbredt. - Jeg var dopet, da jeg kom til holdet, og jeg har ingen grund til at tro, at Bjarne Riis ikke vidste det, fortæller Michael Rasmussen, som anfører, at ingen på cykelsportens højeste niveau i de år kunne være i tvivl om, hvad der foregik og hvad, der skulle til, hvis man ville gøre sig gældende. - Jeg brugte epo, men det var på Team CSC, at jeg stiftede bekendtskab med kortison. Jeg har aldrig siden fået så mange krydser i bogen, som jeg fik, da jeg kørte for Riis, siger Rasmussen men henvisning til den helbredsbog, som rytterne dengang altid havde med sig. I bogen kunne holdets læger populært sagt sætte et kryds, når rytteren var 'behandlet' med kortison, hvilket sikrede, at rytteren ikke blev fældet i en dopingkontrol. Kortison modvirker inflammation og er et effektivt middel mod belastningsskader. Samtidig er stoffet yderst præstationsfremmende, og det var oftest netop den effekt, rytterne jagtede. - Jeg var ikke en del af Bjarnes inderkreds, så jeg var ikke fortrolig med, hvad de store navne som Jalabert, Sastre og Tyler lavede, siger Michael Rasmussen. - Riis har erkendt en lille smule af alt det, der foregik i de år. Han har kun leveret en light-version af sandheden, og jeg forstår sådan set godt, at folk gør det for at holde sig selv skadesfri. - Brian Holm gjorde det samme. Og Rolf Sørensen, Frank Høj og Nicki Sørensen. De er alle ramt af hukommelsessvigt, når det gælder det, der ligger inden for forældelsesfristen. - Men ingen kan længere være i tvivl om, at doping var udbredt i feltet i mange år. Og det danske hold var ingen undtagelse, siger Michael Rasmussen. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Fortiden endevendt Siden Tour de France 1998, hvor han efter to år som beundret og tilbedt Tour-triumfator pludselig blev mødt med tvivl og mistro, har dopingspøgelset flagret omkring Bjarne Riis og det cykelhold, han gjorde til verdens bedste. Journalister gravede dybt og fandt kompromitterende materiale, og til sidst så Riis ingen anden udvej end at krybe til bekendelse. Det skete i maj 2007 på et i dag legendarisk pressemøde. Året forinden var han gået forrest i kampen mod doping, da han finansierede et avanceret, internt antidopingprogram på sit cykelhold, og med tilståelsen ville han begynde på en frisk med renvasket tavle og de angiveligt bedste intentioner om at skabe en ren sport. Problemet var, at han ikke vaskede tavlen ren. Det stod klart i 2015, da Danmarks Idræts-Forbund og Anti-Doping Danmark udgav rapporten 'Doping i dansk cykelsport', som centrerede sig om Riis og hans virke. Til efterforskningsgruppen bag rapporten havde Riis erkendt, at han havde prøvet bloddoping én gang som aktiv, og at han vidste, at hans amerikanske stjerne Tyler Hamilton i 2002-2003 benyttede sig af bloddoping. Derudover rummede rapporten et væld af beskyldninger mod Riis. Beskyldninger om aktiv medvirken til kortison-doping af ryttere og om opfordring til bloddoping og epo-doping. Riis afviste alt og har siden – senest over for Ekstra Bladet – erklæret, at han anser fortiden for at være uddebatteret. Efterforskningen blev iværksat, da Michael Rasmussen i januar 2013 gik til bekendelse og blotlagde en sport mere inficeret af doping end de fleste havde forestillet sig. To et halvt år var rapporten undervejs, og den efterlader læseren rippet for illusioner om ædel kappestrid. En række tidligere ryttere beretter i rapporten anonymt om deres forbrug af epo, som ifølge en rytter var nemt at få fat på i Belgien. Undersøgelsesgruppen konkluderer, at epo-forbruget på det danske hold var kendt af holdets ledere og læger. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- De mørke skygger Marc Streel, 1999 Mens opstandelsen efter Festina-skandalen året før stadig er stor, kaster den stærke belgier Marc Streel holdet ud i sin første dopingkrise. Han afsløres med en for høj hæmatokritværdi, som er et tegn på epo-doping. Selv om han afskediges, opgiver sponsoren Home at fortsætte Nicolaj Bo Larsen, 2000 Ved Flandern Rundt afleverer Nicolai Bo Larsen en dopingprøve med for høj hæmatokritværdi. Holdet stoler imidlertid på, at der er tale om en fejl og skrider ikke til fyring. Larsen får landsholdskarantæne i et år. Johnny Weltz, 2000 Den tidligere toprytter Johnny Weltz er som sportsdirektør involveret i en 'team-dopingcentral' i Luxembourg, hvor holdets ryttere kunne afhente epo og væksthormon. Weltz fik stofferne fragtet dertil fra Andorra. Offentligheden får kendskab til dopingcentralen via rapporten 'Doping i dansk cykelsport' i 2015. Bo Hamburger, 2001 Som en af de første i historien testes Bo Hamburger for epo ved hjælp af en ny test. Han findes positiv, men hævder sin uskyld. Efter lang juridisk kamp frikendes han på grund af en teknikalitet. Han erkender siden, at han faktisk har brugt epo i en stor del af karrieren. Michael Rasmussen, 2002 I sin sidste sæson for det danske hold sendes Michael Rasmussen hjem forud for løbet Giro Di Lucca, idet holdet konstaterede, at hans hæmatokritværdi var tæt på grænsen til det maksimalt tilladte. Holdet vidste, at Rasmussen var på epo, men bekymrede sig kun om faren for afsløring, forklarer Rasmussen siden. Tyler Hamilton, 2002 Med Bjarne Riis' vidende benytter Tyler Hamilton sig af bloddoping i sin tid på Team CSC. Det kommer frem, da Hamilton i 2012 blotlægger sit omfattende dopingforbrug gennem hele karrieren i bogen 'Det hemmelige løb'. Riis erkender og kalder det 'min største fejltagelse', at han ikke stoppede Hamilton. Nicki Sørensen, 2004 Ved OL i Athen gør Sørensen brug af kortisonpræparatet Synachten forud for landevejsløbet. Det erkender han år senere over for Anti-Doping Danmark og Danmarks Idræts-Forbund. Han tilstår også, at han tidligere i karrieren har brugt epo og væksthormon. Jörg Jaksche, 2004 Den tyske rytter Jörg Jaksche kører én sæson på Team CSC, men han trækker sig dybe spor, idet han siden – da han er fældet i 2006 i Operación Puerto – hævder, at der var organiseret doping på det danske hold, og han Bjarne Riis har rådgivet ham i brug af forskellig form for doping. Riis afviser alt. Christian Vandevelde, 2005 Erkender i 2012 i en erklæring afgivet til de amerikanske antidopingmyndigheder i kulegravningen af US Postal-holdet, at han i 2005 benyttede sig af doping på Team CSC. Han brugte kortison og testosteron én gang, hævder han. Idømt et halvt års karantæne. David Zabriskie, 2005 I en erklæring afgivet til de amerikanske antidopingmyndigheder i efterforskningen af US Postal-holdet og Lance Armstrong erkender Zabriskie i 2012, at han var dopet med epo og testosteron i 2005 og 2006, da han kørte for Team CSC. Han blev idømt et halvt års karantæne. Ivan Basso, 2006 Kort før Tour de France 2006 bliver Ivan Basso og hans formodet største rival til Tour-sejren, Jan Ullrich, forhindret i at stille op, idet de forbindes med bloddopingskandalen Operación Puerto. Basso afsoner siden to års karantæne i sagen. Fränk Schleck, 2008 Eksponeret af avisen Süddeutsche Zeitung drives Fränk Schleck til at indrømme, at han to år tidligere har overført et betydeligt beløb til den senere berygtede dopinglæge Eufemiano Fuentes, som stod centralt i Operación Puerto. Riis støtter sin rytter, som kun erkender at have været naiv. Han frikendes i sagen. Alberto Contador, 2012 Verdens måske bedste etapeløbsrytter slæbte en dopingsag med sig, da han kom til holdet i 2011-sæsonen. Han blev som Astana-rytter testet positiv for clenbuterol under Touren 2010 og bliver tidligt i 2012 idømt to års karantæne gældende fra juli 2010. Fratages sin Tour-sejr fra 2010 og sin Giro-sejr fra 2011. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- cyklemenu

Ekstra Bladet annoncer

Rapportér annonce

Tak for din henvendelse

Fejl

Sender rapport

Dopingens mørke skygge

FRA STORHED TIL FALD - afsnit 4/6: Dopingmistanken har ligget som en mørk skygge over Danmarks største cykelhold siden den allerførste sæson