VIBORG (Ekstra Bladet): 9. august fik Oliver Thychosen comeback for Viborg FF i pokalkampen mod Silkeborg KFUM. Det skete efter knap et års ufrivillig pause med genoptræning efter en alvorlig korsbåndsskade.
Oven i skadeshelvedet har den 24-årige fodboldspiller sammen med sin jævnaldrende kæreste, Irati Aizpuru Berg-Jensen, kæmpet en hård kamp mod Iratis kræftsygdom og efterfølgende hjerneblødning.