Eksklusivt interview: Så tæt var Brøndby på afgrunden
- Jeg ved godt, vi smed en bombe med ansættelsen af Zorniger, men det har vist sig, at spillerne elsker de klare og kontante budskaber fra trænerstaben, siger storaktionær Jan Bech Andersen
Jan Bech Andersen har stadig fingeren på pulsen, selv om han ikke er formand i Brøndby længere. Han er trods alt - efter banken - den største kreditor i klubben. Det var eksempelvis ham, der fandt Alexander Zorniger. (Foto: Lars Poulsen)
Ekstra Bladet
I de her dage er det tre år siden Jan Bech Andersen trådte frem som storinvestor i Brøndby.
Det har på ingen måder været en nem rejse for storaktionæren. For der har ikke duftet meget af tidligere tiders storhed på Vestegnen. Lige indtil sidste søndag og 7-0 sejren over AGF.
Brøndby er nemlig for første gang i hans tid på førstepladsen i Superligaen.