- Arbejderne kan fortælle om deres problemer til de valgte repræsentanter. For eksempel problemer med maden eller at der ikke er steder til at hvile.
- Problemerne bliver bragt frem på møderne foran de officerer, som er ansvarlige for velfærd og indkvartering. Tingene bliver noteret og optaget.
- På mødet i dag var der to større sager. Der blev klaget over, at der ikke er nok steder at hvile på området foran stadion. I forvejen er der to steder, hvor de kan hvile. Vi havde også flere hvilesteder, men dem var vi nødt til at fjerne, fordi der skulle bygges på området. De er dog kun midlertidigt fjernet.
- Det andet punkt var manglende urinaler. Forklaringen er den samme som i punkt et. Der skal bygges på området, og derfor må vi midlertidigt fjerne urinalerne. De kommer også tilbage.
- I dag var repræsentanterne lidt nervøse, fordi BWI var her, men vi har disse møder hver måned og faktisk var de glade for at BWI og Supreme Committee var her i dag.
- De 12 der var her er valgt ved en normal valghandling i 2019.
- Vi annoncerede, at der ville blive et valg og interesserede kunne nominere sig selv. De kunne også gå rundt i beboelsesområdet og anbefale sig selv, og de kunne sende deres valgoplæg via mobiltelefonen.
- Arbejderne stemte som ved et hvert andet valg.
- Valget var i 2019 hvor lejren havde 3000 arbejdere. 80 procent af dem stemte. I øjeblikket bor der 2015 migrantarbejdere i lejren, siger Said Pasha.