Annonce:
Annonce:

Ekstra Bladet-journalister hyldet med stor pris

To af Ekstra Bladets journalister blev lørdag aften kåret som Årets Sportsjournalist 2021 for dækningen af Peter Hyballas regime i Esbjerg

Klaus Egelund og Thomas Nørgaard Andersen med beviset på, at de er Årets Sportsjournalist: Den gyldne pen. Foto: Anders Kjærbye
Klaus Egelund og Thomas Nørgaard Andersen med beviset på, at de er Årets Sportsjournalist: Den gyldne pen. Foto: Anders Kjærbye
Annonce:

Peter Hyballas rædselsregime i Esbjerg blev dækket tæt af danske medier, og lørdag aften blev to af Ekstra Bladets journalister hædret for deres dækning af tyskerens tvivlsomme arbejdsmetoder i det vestjyske.

Thomas Nørgaard Andersen og Klaus Egelund løb således med hovedprisen ved Danske Sportsjournalisters prisuddeling i Faaborg, som også markerede 100 års jubilæum for foreningen.

De to journalister skrev et hav af kritiske artikler om hverdagen i Esbjerg i den korte periode, Peter Hyballa nåede at regere fra maj til august sidste år, hvor ballade og dårlige resultater mundede ud i, at tyskeren formelt trak sig fra cheftræner-jobbet.

Annonce:

Inden da kunne blandt andre Ekstra Bladet berette om spilleroprør og store interne rystelser i klubben. Alligevel havde de to journalister ikke regnet med at vinde, for DR's Andreas Kraul og Morten Bruun var også nomineret for deres håndtering af Christian Eriksens kollaps under EM sidste sommer.

- Det var sindssygt uvirkeligt, for hverken Klaus eller jeg havde regnet med, at vi skulle vinde, for vi havde hørt mange gå og snakke om, at Morten Bruun og Andreas Kraul var storfavoritter, siger Thomas Nørgaard Andersen dagen derpå og suppleres af Klaus Egelund, der kalder det surrealistisk at vinde prisen foran duoen som førte Danmark gennem Christian Eriksens ulykke.

Glæden var dog til at få øje på hos dem begge.

-  Vi forstod det ikke lige i første omgang. Det var ret uvirkeligt. Jeg blev voldsomt stolt og glad over at ens arbejde bliver anerkendt. Jeg tror sgu aldrig, jeg har prøvet at blive så spontant glad. Ikke arbejdsmæssigt i hvert fald, siger Thomas Nørgaard Andersen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

To Ekstra Bladet-journalister blev lørdag hædret for arbejdet med Peter Hyballa-sagen. Foto: Ernst van Norde
To Ekstra Bladet-journalister blev lørdag hædret for arbejdet med Peter Hyballa-sagen. Foto: Ernst van Norde
 

Annonce:

Forsøgt udelukket
Ekstra Bladets sportschef, Michel Wikkelsø Davidsen, glæder sig også over, at prisen er tilbage på Ekstra Bladet.

- Det er intet mindre end fuldt fortjent, at Thomas Nørgaard Andersen og Klaus Egelund vinder Årets Sportsjournalist i år for deres fornemme arbejde med at afdække Esbjergs kaos. 

- De to har holdt stædigt fast i at afsløre de forfærdelige beslutninger, der er blevet truffet i en af Danmarks største fodboldklubber. Det kræver både godt kildearbejde, stædigt arbejde og en forbilledlig kritisk sans. Alt det, vi gerne vil på Ekstra Bladet, siger han.

Undervejs i dækningen af balladen i Esbjerg forsøgte klubben at obstruere arbejdet, men det gav kun endnu mere blod på tanden, fortæller Thomas Nørgaard Andersen.

Annonce:

- Det var en sag, der begyndte at rulle langsomt, men det stod hurtigt klart, at det var en spektakulær sag. Den havde alle aspekter. Det er en sag, man som journalist kan blive professionelt indigneret over, når en klub forsøger at udelukke os som det eneste medie - og når de prøver at lyve for os og købe sig tid. Det gør, at man som kritisk journalist vil arbejde endnu hårdere for at nå til bunds i det og nå sandheden, som vi også føler, vi gjorde.

Hvordan er forholdet til Esbjerg i dag?

- Det er okay, vil jeg sige. Esbjergs pressemand var en af de første, der skrev tillykke i går, så det tager jeg også som et hædersbevis på, at vi har kørt sagen helt straight.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Ekstra Bladet kunne i lang tid ikke få et interview med Esbjerg-træneren, men Thomas Nørgaard Andersen kom dog i audiens.
 

Medførte kraftige reaktioner
Klaus Egelund har 21 år bag sig som sportsjournalist på Ekstra Bladet og har en enkelt gang tidligere været nomineret til prisen. Han er alligevel ikke bange for at kalde Esbjerg-sagen unik på særligt et punkt.

- Det er i hvert fald den, som har medført flest reaktioner fra folk. Folk gik fra at være meget skeptiske over for spillerne og kaldte dem forkælede.

Ekstra Bladet kunne i lang tid ikke få et interview med Esbjerg-træneren, men Thomas Nørgaard Andersen kom dog i audiens. Foto: Ernst van Norde
Ekstra Bladet kunne i lang tid ikke få et interview med Esbjerg-træneren, men Thomas Nørgaard Andersen kom dog i audiens. Foto: Ernst van Norde

Annonce:

- Den klassiske fanreaktion, når man skriver kritisk, er, at folk slår ring om klubben. Men det udviklede sig til, at det pludselig var Esbjerg, der angreb os for ikke at gøre vores arbejde ordentligt, mens fansene var på vores side. Den oplevelse har været ekstrem. På grund af den dokumentation, ihærdighed og grundighed var folk i stand til at se igennem det og indse, at noget var kørt fuldstændig af sporet i Esbjerg, siger han.

Du kan læse meget mere om sagen nedenfor:

Hyballaden: Årets danske sportsskandale

Artiklen fortsætter under billedet ...

Afdøde Lars Høgh var også blandt prisvinderne. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Afdøde Lars Høgh var også blandt prisvinderne. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
 

Lars Høgh hædret
Ud over Årets Sportsjournalist blev der også uddelt en række specialpriser. En anden af Ekstra Bladets journalister - Daniel Nøjsen Fallah - fik prisen som 'Årets Ankerdal', der gives til en talentfuld journalist under 30 år. Han fik prisen for sit arbejde på sin daværende arbejdsplads BT - og var endda også nomineret til hovedprisen for sin artikelserie om talrige overgreb på børn og unge i dansk atletik.

Afdøde Lars Høgh blev sammen med forfatter Jakob Kvist hædret med prisen 'Årets Sportsbog' for 'Der er antal på alt', mens Discovery fik prisen 'Årets Digitale Hit' for programmet Start 11'eren.

Århus Stiftidendes journalist Dennis Bjerre blev 'Årets Fortæller', og så løb fotograf Gregers Tycho med 'Årets Sportsfoto' for veltimede skud af en styrtet Sara Slot i hendes karriereafsluttende løb.

Foto: Gregers Tycho
Foto: Gregers Tycho
 

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fedte-Frederiksen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: