En af de største FIFA-banditter er død

Nicolas Leoz var en gangster af guds nåde - i fire år kæmpede han mod at blive udleveret til USA

Nicolas Leoz var en af de største banditter i FIFA's historie. Det siger ikke så lidt. Foto: AP
Nicolas Leoz var en af de største banditter i FIFA's historie. Det siger ikke så lidt. Foto: AP

En af de største gangstere i FIFA's historie, den tidligere vicepræsident Nicolas Leoz, døde natten til torsdag i Asunción i sit hjemland, Paraguay. Her har han de sidste fire år kæmpet mod at blive udleveret til strafforfølgelse i USA, hvor han stod til at tilbringe mange år bag jerngitter.

Leoz blev 90 år, og man kan sige, at han vandt sin sidste kamp mod USA. Til gengæld betalte han den højeste pris.

Nicolas Leoz var et fremtrædende medlem i den bande af korrupte FIFA-folk, som 2. december 2010 gav Rusland og Qatar VM i henholdsvis 2018 og 2022.

Der var mange i den internationale fodboldverden, der trak på smilebåndet, da det blev afsløret, at Nicolas Leoz havde tilbudt at stemme på England som vært for VM i 2018.

Han krævede blot to ting som modydelse: Den engelske dronning skulle slå ham til ridder, og den engelske FA-cupfinale skulle omdøbes til Leoz-cupfinalen. Ingen af den selvhøjtidelige sydamerikaners krav blev opfyldt.

Men Leoz fra Paraguay havde tydeligvis et stort ønske om at skrive sig ind i historien. Det lykkedes ham også. Han vil blive husket som en af fodboldens største svindlere.

Artiklen fortsætter under billedet..

Her er Nicolas Leoz, øverste højre hjørne, i fornemt gangsterselskab. Øverst til venstre finder vi Jeffrey Webb, tidligere FIFA-vicepræsident. Han er dømt i USA. Det samme er Jose Maria Marin, tidligere medlem af FIFA's VM-komite. I nederste række fra venstre finder vi først  Eugenio Figueredo, tidligere FIFA-vicepræsident. Han har erkendt sig skyldig i svindel og pengevask. Så følger Jack Warner, tidligere FIFA-vicepræsident og kendt for at række hånden ud, selv når han sover. Rosinen i pølseenden er Eduardo Li, tidligere medlem af FIFA's eksekutivkomite. Alle er anklaget eller dømt for korruption. Foto: AP
Her er Nicolas Leoz, øverste højre hjørne, i fornemt gangsterselskab. Øverst til venstre finder vi Jeffrey Webb, tidligere FIFA-vicepræsident. Han er dømt i USA. Det samme er Jose Maria Marin, tidligere medlem af FIFA's VM-komite. I nederste række fra venstre finder vi først Eugenio Figueredo, tidligere FIFA-vicepræsident. Han har erkendt sig skyldig i svindel og pengevask. Så følger Jack Warner, tidligere FIFA-vicepræsident og kendt for at række hånden ud, selv når han sover. Rosinen i pølseenden er Eduardo Li, tidligere medlem af FIFA's eksekutivkomite. Alle er anklaget eller dømt for korruption. Foto: AP
 

Ud over at være vicepræsident i FIFA var Leoz også i mange år præsident for det sydamerikanske fodboldforbund, Conmebol.

Conmebol offentliggjorde i 2018 en rystende revisionsrapport fra det internationale revisionsfirma, Ernst & Young. Rapporten dækker årene fra 2000 til 2014.

Nicolas Leoz var præsident for Conmebol i 27 år frem til 2013, hvor han trak sig. Selv sagde han på grund af dårligt helbred, men det var nok snarere, fordi han kunne fornemme lyden af fængselsdøre, der smækker.

Ernst og Young afslørede, at 140 millioner dollar, knap en milliard kroner, var forsvundet fra Conmebols kasser for i stedet at dukke op på ledernes personlige konti. Således overførte Leoz i sin præsidentperiode 205 millioner kroner til sin private konto.

Den grådige mand fra Paraguay var blot en ud af tre tidligere præsidenter for Conmebol, som blev anklaget for korruption af USA's justitsmyndigheder.

Leoz selv var blandt de mange højtstående FIFA-folk, som blev afsløret ved en aktion i  maj 2015. Her brød helvede løs, da politiet stormede det mondæne FIFA-hotel Baur au Lac i Zürich i Schweiz.

Det skete efter længere tids samarbejde mellem schweizisk politi og det amerikanske forbundspoliti, FBI. Leoz var ikke på hotellet, og derfor blev han efterfølgende eftersøgt over hele verden af Interpol.

Leoz formåede at flygte hjem til Paraguay, hvor myndighederne satte ham i husarrest. Til sin dødsdag kæmpede han indædt mod at blive udleveret til til strafforfølgelse i USA.

Foruden at have beriget sig selv uretmæssigt med Conmebols penge, var Leoz også anklaget for korruption og bestikkelse i forbindelse med tildelingen af VM-slutrunder.

Se også: For syg til at blive afhørt - billederne afslører noget andet

Kineserne tager fodbolden alvorligt, men det kniber med resultaterne. Billedet er fra det forsmædelige nederlag til Syrien i VM-kvalifikationen. Foto: AP Sport og Spil Har allerede købt 18 europæiske klubber: Kina vil overtage fodbold-verdenen i voldsomt angreb

Se også: Fire stjerner til Blatters banemand

54 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere