10 dage kan ændre deres liv: Dansk trio jagter kæmpe million-gevinst

The International, verdens største Dota2-turnering med et trecifret millionbeløb på højkant, starter onsdag med tre deltagende danskere med i konkurencen

Danske Johan Sundstein, Andreas Nielsen og Marcus Hoelgaard har mere end to millioner gode grunde til at vise deres absolutte topniveau de næste ti dage.

For mere end 2 millioner dollars er på højkant til hver af vinderne af verdens mest indbringende esportsturnering, The International.

De danske e-stjerner, også kendt som henholdsvis N0tail, Cr1t og Ace,  er nemlig med fra start, når pendanten til verdensmesterskaberne i fodbold for strategispillet med fem spillere på hvert hold, Dota2, starter onsdag klokken 18.000 dansk tid.

I skrivende stund er en præmiepulje på mere end $24 millioner – knap 160 millioner danske kroner -  nemlig på højkant for danskerne og resten af den deltagende verdenselite i Dota2, og holdet, der ender på podiets øverste trin, kan rejse hjem med hele 70 millioner kroner i bagagen.

Nogen nem bedrift bliver det dog ikke for de tre danskere,  som spiller for holdene OG, Team Secret og Evil Geniuses, at rejse hjem med en kuffert stopfyldt med kontanter. I de kommende tre dage vil gruppespillet til The International blive afviklet med 18 forskellige hold fra startfløjtet, inden hovedturneringen for alvor starter på mandag. 

Allerede før kampen om de sjove placeringer begynder, vil de første to hold have fået drømmet om den prestigefyldte førsteplads og tilsvarende store førstepræmie punkteret, da feltet til hovedturneringen vil være snævret ind til blot 16 hold.  

Danskerne er underdogs
Alt kan ske, og man skal aldrig sige aldrig, men skal man forsøge at forudsige turneringen, tyder intet dog på, at nogen af de tre deltagende danskere risikerer at blive elimineret allerede i turneringens gruppespil.

Dog er danskerne heller ikke favoritter til at tage guldet. Den værdighed løber enten Team Liquid, Virtus.Pro eller fodboldklubben Paris Saint-Germains Dota2 hold, PSG.LGD, med, da disse har været dominerenede i hele den forgangne Dota2-sæson.

Derfor har de også guldet i sigte, men én eller flere af de tre danske Dota2-stjerner kan måske forkludre favoritternes vej mod millionerne.

Team Secret, der har Marcus ”Ace” Hoelgaard på holdet, er af flere kommentatorer blevet udnævnt som en dark horse til titlen - og ligeså med Evil Geniuses og Andreas ”Cr1t” Nielsen bag skærmen.

Om det kan lade sig gøre, og om én af danskerne løber med den helt store førstepræmie, får vi at se over de kommende 10 dage, hvor The International finder sted for første gang i canadiske Vancouver.

Fernando Alonso har kæmpet hårdt med en McLaren-racer, der ikke har været konkurrencedygtig. Foto: AP Sport og Spil Efter Formel 1-chok: - En verdensmester i dårlig timing

Heung-Min Son skal spille Asian Games med Sydkorea, så Christian Eriksen må undvære sin sydkoreanske holdkammeret i en måneds tid. Foto: Reuter/Ritzau Scanpix Sport og Spil Analyse: Sandhedens time for Eriksen og Tottenham

Se også: Danske konkurrenter i intern byttehandel: Stjernerne skifter hold

Se også: Nervepirrende afslutning: Dansker i VM-drama

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere