Afslører chikane: 'Håber, du får kræft'

Svenske Hampus 'Promisq' Abrahamsson er anklaget for at have hånet og nedgjort andre spillere

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Den svenske League of Legends-spiller Hampus 'Promisq' Abrahamsson skal stå skoleret internt hos Astralis efter flere anklager om hånende og nedværdigende adfærd overfor andre spillere.

Det skriver svenske Expressen.

27-årige Abrahamsson, der optræder for Astralis' League of Legends-mandskab i Europas stærkeste liga, LEC, bliver således fra flere sider anklaget for grov og chikanerende adfærd. 

Twitter skriver Adam 'Earagon' Harney, der er træner for det britiske hold Viperio, at Hampus Abrahamsson skrev, at han håbede, at Hearney fik kræft i forbindelse med en diskussion, hvor svenskeren truede med tabe med vilje, hvis han ikke fik lov at vælge den champion, han ønskede.

Da Adam Hearney spurgte, hvad Hampus Abrahamssons problem var, lød svaret angiveligt, 'jeg håber bare, at du får kræft. Hav en god dag'.

I opslaget på Twitter er ordet 'cancer' streget over, men Hearney hævder, at det var ordlyden.

Siden har den norske Cloud9-træner Marius 'Veigar v2' Aune fulgt op med flere eksempler på Hampus Abrahamssons dårlige opførsel

Aune der offentligt har fortalt, at han har Aspergers syndrom, blev kaldt 'hjernedød' af Astralisspilleren, der også skulle have skrevet, 'hvor fucking hårdt blev du tabt som barn' i en chatbesked.

Fredag valgte Astralis at udsende en pressemeddelelse om anklagerne.

'Vi er bekendt med situationen med Hampus ’Promisq’ Abrahamsson og hans dårlige opførsel. Hos Astralis fordømmer vi den form for adfærd, der ikke lever op til vores værdier og virksomhedskultur', lyder det fra Astralis, der meddeler, at sagen vil blive blive håndteret internt.

Lørdag sender Ekstra Bladet eksklusivt Copa del Rey-finalen mellem Barcelona og Athletic Bilbao. Kan Martin Braithwaite løfte sit første trofæ for storklubben? Se med her (PLUS+)