Astralis kan forgyldes med millioner i Odense

Counter-Strike-holdet Astralis kan som det første nogensinde vinde en såkaldt Intel Grand Slam-titel

Astralis jubler her over Major-sejren i Wembley Arena tidligere i år. Snart jagter de danske esport-stjerner ny triumf i Odense. Foto: Lauren Hurley/Ritzau Scanpix
Astralis jubler her over Major-sejren i Wembley Arena tidligere i år. Snart jagter de danske esport-stjerner ny triumf i Odense. Foto: Lauren Hurley/Ritzau Scanpix

De danske Counter-Strike-stjerner fra Astralis rangerer som verdens bedste, og nu kan holdet også være på vej mod at skrive et lille stykke e-sportshistorie. Et økonomisk indbringende stykke historie.

Holdet vandt i weekenden turneringen IEM Chicago med finalesejr over amerikanske Team Liquid, hvilket var holdets syvende titel i 2018.

Nok så vigtigt var det, at det var den tredje titel i de otte seneste turneringer arrangeret af enten ESL eller Dreamhack, som er blandt de største arrangører.

Tager et hold fire titler inden for et spænd på ti turneringer, sikrer man sig en såkaldt Intel Grand Slam-titel, der blev stiftet i 2017.

Det har intet hold formået endnu, men Astralis står nu med to muligheder for at opnå den historiske bedrift.

Første mulighed er sågar på hjemmebane, når ESL Pro League i december rammer Odense. Glipper chancen her for Astralis, er sidste mulighed foreløbig i polske Katowice i det nye år.

En sejr i en af turneringerne vil ikke kun sikre en plads i e-sportens historiebøger, men også en bonus på hele én million dollar svarende til 6,62 millioner kroner til spillerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan ser det ud, når Astralis træner i mindre bombastiske omgivelser. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/POLFOTO
Sådan ser det ud, når Astralis træner i mindre bombastiske omgivelser. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/POLFOTO
 

Trods udsigten til en milepæl og en solid økonomisk gevinst, så er det ikke noget, der figurer i hovedet på spillerne eller andre omkring holdet. Det siger Astralis-træner Danny "zonic" Sørensen i en pressemeddelelse.

- Jeg kan godt forstå, at andre fokuserer på det, for det er en god historie. Ikke desto mindre er det ikke der, vores fokus er, og ikke noget vi bruger energi på, siger han.

- Som vi så i Chicago, så er konkurrencen benhård, og som verdens nummer ét er vi det hold, alle de andre gerne vil slå.

- Vi bliver ikke verdens bedste af at fokusere på en eller anden præmiesum eller et enkelt trofæ. Det gør vi ved hele tiden at forbedre os og holde fokus på det, vi kan påvirke.

Incitamentet for at slå Astralis bliver i den kommende tid ikke mindre af, at der er en bonus på 100.000 dollar (662.000 kroner) til det hold, som i en finale forhindrer et andet hold i at opnå en Intel Grand Slam.

Næste opgave for Astralis er titelforsvaret ved ECS-finalen i Dallas, som indledes 22. november. Turneringen er ikke en del af Intel Grand Slam-puljen.

Ståle Solbakken får over dobbelt så meget ind på kontoen i forhold til den næstbedst betalte træner i Superligaen. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Stor oversigt over Superliga-trænernes løn: Ståle sprænger banken

Brian Laudrup nåede aldrig at vise sit niveau i FCK. Her er han og assistenttræner Bjarne Hansen i tænkeboks. Foto: Jan Grarup Sport og Spil Fra scoop til ydmygende exit: I 20 år har Don Ø og Brian Laudrup ikke hilst på hinanden

Hvis nogen skulle være i tvivl. Kevin Magnussen har et strålende forhold til sin løbsingeniør Giuliano Salvi. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Brasilien: Haas-teamet bør frikendes

Se også: Danske stjerner i kæmpe triumf efter vanvittigt comeback  0

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere