25-årig dansker scorer trænerjob

Danske Dennis 'sycrone' Nielsen er torsdag blevet forfremmet til førsteholdscoach i MOUZ

Dennis 'sycrone' Nielsen har siden juni været træner for MOUZ' akademihold MOUZ NXT. Foto: HLTV.org
Dennis 'sycrone' Nielsen har siden juni været træner for MOUZ' akademihold MOUZ NXT. Foto: HLTV.org

Det kommer fortsat til at blive en dansker, der varetager trænergerningen for CS:GO-holdet MOUZ.

Det står klart, efter den 25-årige dansker Dennis 'sycrone' Nielsen torsdag blev præsenteret som MOUZ' nye førsteholdscoach.

Her tager han over for Torbjørn 'mithR' Nyborg, der i slutningen af december meldte sin afgang.

'sycrone' har siden juni 2021 være træner for MOUZ' talenthold MOUZ NXT, og her har han og resten af holdet imponeret.

Blandt andet har de vundet begge udgaver af WePlay Academy League, der er CS:GO-scenens største talentliga, hvor blandt andre Astralis Talent også deltager.

Danskeren selv er da også glad for nu at tage det næste skridt.

- Det sidste år har været det bedste i min karriere. Ikke kun vækstmæssigt i en masse aspekter, men også med de mennesker, jeg har været omgivet af, skriver danskeren på Twitter og tilføjer:

- Jeg er utrolig taknemmelig for tilliden til mig og den fantastiske støtte fra alle, skriver danskeren

Genopbygning i gang

En af de første opgaver for 'sycrone' i sin nye rolle bliver at få fundet de sidste brikker til MOUZ' førstehold, der lige nu kun tæller fire spillere.

I december meldte holdets helt store stjerne Robin 'ropz' Kool sin afgang, og i denne uge blev danske Frederik 'acoR' Gyldstrand så sat på bænken. Siden er en akademispiller så blevet hentet op på førsteholdet, men der mangler fortsat endnu en spiller, for at holdet er fuldtalligt.

Dansk mester

Dennis 'sycrone' Nielsen har foruden sit halve år som træner også en spillerkarriere bag sig. Her har han blandt andet spillet for hold som Copenhagen Flames, Tricked og North Academy.

Senest spillede han for Tricked, hvor han var med til at vinde Elgiganten Ligaen sæson 15 i november 2020.

Med den nye coach ser MOUZ' holdkort ud som følger:

  • David 'frozen' Čerňanský

  • Aurimas 'Bymas' Pipiras

  • Christopher 'dexter' Nong

  • Ádám 'torzsi' Torzsás

  • Dennis 'sycrone' Nielsen (træner)

  • Frederik 'acoR' Gyldstrand (bænket)

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde