AGF dropper eliteprojektet

AGF skruer voldsomt ned for CS:GO-satsningen, da førsteholdet bliver nedlagt.

Holdets mest prominente spiller er 32-årige René 'cajunb' Borg, der har en fortid hos både North og Astralis.
Holdets mest prominente spiller er 32-årige René 'cajunb' Borg, der har en fortid hos både North og Astralis.

AGF skruer ned for CS:GO-satsningen, da de begraver eliteprojektet for i stedet at fokusere på talentudvikling.

Det skriver AGF Esport i en pressemeddelelse.

AGF satsede ellers voldsomt, da de i 2021 lancerede et fuldtidssetup omkring førsteholdet, men den sportslige succes udeblev.

Holdet nåede således kun slutspillet i et ud af tre forsøg i POWER Ligaen i løbet af 2021, hvor det meget skuffende blev til et exit i kvartfinalen.

På verdensranglisten er holdet lige nu nummer 81, mens de i Danmark blot ligger på ottendepladsen - under flere hold, som opererer med langt lavere budget end AGF.

Det er formentlig derfor, AGF nu trækker stikket på eliteholdet for at fokusere på udviklingen af talenter.

-\ AGF Esport øger nu sit fokus på talentudviklingen, der under navnet; ”More Than Gaming” har præget organisationen siden dens start for snart fire år siden.

-\ Således vil AGF Esport nu prioritere udviklingen af nye talenter indenfor CS:GO – udelukkende med afsæt i sit akademihold frem for sit førstehold, der afsluttes ultimo februar i 2022, skriver AGF Esport blandt andet i pressemeddelelsen.

Ifølge Ekstra Bladets kilder kostede det AGF omkring 100.000 kroner om måneden i ren løn til de fem førsteholdsspillere.

AGF's førstehold består frem til 1. marts af René 'cajunb' Borg, Magnus 'Nodios' Olsen, Kristoffer 'Kristou' Aamand, Casper 'Cabbi' Jensen og Christian 'Buzz' Andersen. Derefter står de fem spillere uden kontrakt.

Udover spillerne er også AGF Esports sportsdirektør færdig. Rasmus 'FaagaN' Thomsen har selv valgt at søge nye udfordringer uden for esporten, og han stopper den 31. januar.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?