Astralis eneste danskere tilbage i stor turnering

Efter gruppespillet i IEM Katowice er Astralis nu de eneste danskere tilbage i turneringen, der har knap 6 millioner kroner på højkant. Slutspillet begynder i senere på ugen.

Fredag spiller Astralis kvartfinale i IEM Katowice-turneringen. De er de eneste danske spillere, der er tilbage i turneringen. (Foto: HLTV.org)
Fredag spiller Astralis kvartfinale i IEM Katowice-turneringen. De er de eneste danske spillere, der er tilbage i turneringen. (Foto: HLTV.org)

Astralis er nu de eneste danskere, der er tilbage i den store IEM Katowice-turnering, der i disse uger løber af stablen.

Det er status, efter de sidste kampe i gruppespillet blev spillet søndag aften.

Turneringen startede torsdag, hvor samtlige danske deltagere var i kamp, da Heroic og Astralis begge vandt. Heroic slog det tyske hold BIG, mens Astralis tog sejren i opgøret mod det internationale hold mousesports.

Derefter gjaldt det for Heroics vedkommende det russiske hold Spirit, og her blev danskerholdet fejet af banen med et sviende 2-0-nederlag. Dermed skulle de ud i en ekstra kamp for overlevelse i turneringen.

Her ventede et andet russisk hold, Gambit, der også slog Heroic-mandskabet, der dermed røg helt ud af turneringen.

Ydmyget i gruppefinalen

Astralis gentog derimod resultatet fra deres åbningskamp og vandt igen 2-0. Denne gang var det over det amerikanske hold Evil Geniuses. Dermed var Astralis klar til gruppefinalen, hvor Heroics overmænd fra Spirit-holdet ventede.

Søndagens gruppefinale bliver nok en, Astralis helst vil glemme. For selvom pladsen i gruppefinalen er lig med kvalifikation til slutspillet i turneringen, så ville en sejr sende dem direkte i semifinalen.

I stedet må de nu en tur i kvartfinalen, efter de søndag i den grad blev sat på plads af Spirit.

Det begyndte ellers godt med sejr til danskerne på første bane. Man spiller dog som bekendt bedst af tre, og Spirit tog revanche på næste bane. Dermed skulle de to hold ud på tredje bane, og her fik Astralis ikke et ben til jorden. Der spilles bedst af 30 runder med sidebytte efter 15 runder. Og ved pausen var det russiske hold foran 15-0, hvorfor faren for et ‘æg’, altså nul point, lurede.

‘Æg’ endte det dog ikke med, da Astralis vandt første runde efter pausen. Men i den efterfølgende runde tog Spirit sejren og vandt dermed kampen 2-1 samlet.

Verdensettere videre

I turneringens anden gruppe spillede de nuværende verdensettere NaVi sig også videre. De gjorde rent bord frem til gruppefinalen mod amerikanske Liquid, der dog tog gruppesejren 2-1.

Foruden Liquid og NaVi er også det internationale hold Virtus.pro videre fra gruppen.

I slutspillet skal Astralis op mod Virtus.pro i kvartfinalen, mens NaVi møder Gambit i den anden kvartfinale. Vinder Astralis opgøret, venter Liquid i semifinalen. I den anden semifinale skal Spirit op mod enten NaVi eller Gambit.

Finalen spilles på søndag.

Den kamp samt alle andre til turneringen kan ses på Twitch samt TV 2 ZULU.

De er videre:

  • Gambit (kvartfinale)
  • Natus Vincere (kvartfinale)
  • Virtus.pro (kvartfinale)
  • Astralis (kvartfinale)
  • Spirit (semifinale)
  • Liquid (semifinale)

De er ude:

  • FURIA
  • G2
  • FaZe
  • Vitality
  • Evil Geniuses
  • Heroic
  • OG
  • NIP
  • BIG
  • mousesports
0 kommentarer
Vis kommentarer