Astralis-feber i Royal Arena: De skyder om formue

Halvanden millioner kroner er på højkant, når Counter-Strike-holdene dyster ved den store BLAST-turnering i Royal Arena. Tusindvis af ellevilde fans er på lægterne

Oplev den vilde stemning i Royal Arena og mød nogle af de fremmødte.

ROYAL ARENA (Ekstra Bladet): Præmiechecken ligger på ikke mindre end 1,5 millioner til det Counter-Strike-mandskab, der trækker det længste strå ved den prestigefyldte turnering BLAST Premier Fall Final.

Den store begivenhed løb af stablen allerede onsdag i Royal Arena, men dørene blev først slået op for vilde fans fredag, hvor Ekstra Bladet også var til stede med mikrofon og kamera.

Hvad er Counter-Strike?

Counter-Strike eller CS er et skydespil, hvor man er inddelt i to hold.

På den ene side er de såkaldte ’terrorister’ og på den anden side ’antiterroristerne’.

CS spilles i runder, der typisk varer to til tre minutter.

Der er op til 30 runder i en kamp, og det første hold til at vinde 16 runder får sejren. Kampen kan dog gå i overtid.

Alle spillere får udleveret våben i starten af hver runde samt en pose penge, som man kan bruge til at købe våben.

En runde vindes ved at dræbe alle modstandere.

Hvis terroristerne får plantet en bombe, og den udløses, vinder holdet også runden.

Men hvis antiterroristerne derimod formår at demontere bomben, vinder de.

 

Pjækkede fra skole
Stemningen i arenaen var elektrisk. Fans fra store dele af verden var iført Counter-Strike-trøjer, og med fadbamser i hånden blev armene slået i vejret, hver gang en spiller fik kuglen og ’døde’.

Der var lyseffekter og kæmpe brag i arenaen, når en runde blev afsluttet, og stjernerne blev pumpet op af festglade fans. 

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der var blandt andet røde og blå lyseffekter i Royal Arena. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Der var blandt andet røde og blå lyseffekter i Royal Arena. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Følelserne sad altså helt ude på tøjet – også for de helt små Counter-Strike-entusiaster. De 11-årige drenge Karl Mørup og William Droob tog en fridag fra femteklasse og så i stedet deres stjerner optræde på den store scene.

- Vi elsker Counter-Strike. Det er federe at være her (Royal Arena, red.) end at være i skolen. Vi hepper på Astralis og håber, de vinder det hele, fortæller drengene til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Karl Mørup (tv.) og William Droob (th.) tog en fridag fra skole for at se spillerne i arenaen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Karl Mørup (tv.) og William Droob (th.) tog en fridag fra skole for at se spillerne i arenaen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Svømmer i pengesedler
Det er ikke blot de 1,5 millioner kroner, der kæmpes om i øjeblikket. Vinderen får også en billet til BLAST Premier World Final 2021 i december, hvor præmiechecken ligger på svimlende 6,5 millioner kroner.

Ved denne turnering i Royal Arena er to danske hold - Heroic og Astralis - også med i det fine selskab, hvor de er blandt de bedste hold i verden, der kæmper mod hinanden på dansk jord.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hollandske Sebastian Lalic (th.) gør alt for at støtte sit hold FaZe. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Hollandske Sebastian Lalic (th.) gør alt for at støtte sit hold FaZe. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Og det er ikke lave lønninger, som Counter-Strike-stjernerne har.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger tjener Astralis-spillerne cirka 160.000 til 200.000 kroner om måneden plus præmiepenge.

Hvis det danske hold går hen og løfter trofæet ved denne turnering, vil de 1,5 millioner kroner blive delt mellem fem-seks spillere og træneren.

Dog er det ukrainske hold NAVI favoritter til at snuppe titlen, men de resterende mandskaber står allerede klar til at byde stjerneholdet op til dans.

Turneringen løber over weekenden, og søndag aften vil den endelige vinder bliver hyldet.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.