Annonce:
Annonce:

Astralis fuldender holdkortet med stortalent

Den 19-årige Christian 'Buzz' Andersen bliver sidste brik på Astralis' holdkort for 2023.

Christian 'Buzz' Andersen er sidste brik på Astralis' holdkort. Foto: Astralis
Christian 'Buzz' Andersen er sidste brik på Astralis' holdkort. Foto: Astralis
Annonce:
Følg E-sport

Kabalen omkring Astralis' førstehold er nu gået op.

Det danske storhold har torsdag præsenteret Christian 'Buzz' Andersen som ny mand i Astralis-trøjen.

Det har det danske hold netop præsenteret på deres hjemmeside.

Den 19-årige dansker kommer til fra MASONIC, hvor han fra 1. januar erstatter Mikkel 'MistR' Thomsen, der siden oktober har hjulpet til på førsteholdet i Astralis. 'MistR' ryger i stedet tilbage på Astralis Talent.

'Buzz' var en del af det MASONIC-mandskab, der i weekend sikrede sejren i POWER Ligaen, da de slog Astralis Talent i finalen. Og 'Buzz' er forståeligt nok glad for, at han nu skal til at trække i Astralis-trøjen og spille side om side med nogle af de spillere, han har set op til længe.

- Jeg er vildt glad og stolt. Jeg har set op til spillerne på Astralis-holdet i flere år, og det har på mange måder formet mig som CS-spiller.

Annonce:

- At jeg nu kan kalde mig Astralis-spiller på hold med flere af de spillere og i den rolle, jeg altid har forestillet mig, er bare vanvittigt fedt, siger 'Buzz' til Astralis' hjemmeside.

Åbenlyse kvaliteter

I forbindelse med tilgangen af 'Buzz' har også Astralis' coach, Peter 'casle' Ardenskjold, sat et par ord på sin nye spiller, som han har rosende ord til.

- I forhold til den rolle, vi skal bruge, har vi nogle helt specifikke ønsker, og vi har længe kigget på 'Buzz' som en potentiel spiller.

- Han har nogle helt åbenlyse kvaliteter, og jo dybere vi er kommet i arbejdet, desto tydeligere er det blevet for mig, at 'Buzz' ikke bare har en masse af den ungdommelige energi og attitude, vi leder efter, han har også kvaliteten til at give holdet et reelt løft.

- Vi arbejder langsigtet og gør det, vi tror på giver spillerne de absolut bedste muligheder for at levere, og jeg er overbevist om, Christian vil gøre en forskel, udtaler 'casle' til Astralis' hjemmeside.

Annonce:

Allerede i november kunne vi her på Dust2.dk erfare, at Astralis havde blikket rettet mod 'Buzz', og tidligere denne uge skrev HLTV også, at et skifte for 'Buzz' var mere eller mindre på plads.

Dust2.dk erfarer fra kilder tæt på handlen, at den 19-årige danskers kontrakt med MASONIC står til at udløbe 1. januar, hvorfor han skifter til Astralis kvit og frit.

Tidligere denne uge blev 'casle' præsenteret som permanent coach for førsteholdet, og nu er endnu en brik for Astralis' hold faldet på plads.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Dom over Haas

Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: