Astralis generobrer tronen

Astralis har genvundet titlen som verdens bedste CS:GO-hold, efter de mistede pladsen i sidste uge.

Astralis er tilbage som nummer ét i verden (Foto: HLTV.org)
Astralis er tilbage som nummer ét i verden (Foto: HLTV.org)
Følg E-sport

Verdensranglisten i Counter-Strike: Global Offensive blev opdateret igen mandag aften, og efter opdateringen står det klart, at Astralis er verdens bedste hold.

De danske verdensstjerner mistede ellers førstepladsen i sidste uge til det russiske mandskab Natus Vincere, som har verdens næstbedste spiller, 23-årige Aleksandr ‘s1mple’ Kostyliev, på holdet.

Nu er titlen som verdens bedste dog tilbage i det danske. Det kommer oven på gode resultater i én af de mest prestigefyldte turneringer, IEM Katowice, hvor Nicolai ‘device’ Reedtz og kompagni har vundet to ud af tre kampe indtil videre.

Den enkelte uge, hvor Astralis var nede som nummer to på verdensranglisten, markerede samtidig første gang i år, hvor danskerne ikke lå øverst.

Astralis skal forsvare førstepladsen mod Virtus.pro fredag den 26. februar, når kvartfinalerne i IEM Katowice bliver skudt i gang.

Sådan ser top 10 i verden ud:

  1. Astralis
  2. Natus Vincere
  3. Vitality
  4. BIG
  5. Liquid
  6. Virtus.pro
  7. Spirit
  8. Heroic
  9. Complexity
  10. FURIA

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen slipper med skrækken og lader andre tage skraldet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind