Annonce:
Annonce:

Astralis øjner slutspillet

Et stærkt russisk mandskab står mellem Astralis og pladsen i slutspillet ved Roobet Cup, der i disse dage løber af stablen

Benjamin 'blameF' Bremer (i midten) var i kampen mod spanske Movistar Riders bedste mand for Astralis. Den 25-årige dansker har været i forrygende form i 2022. Foto: HLTV.org
Benjamin 'blameF' Bremer (i midten) var i kampen mod spanske Movistar Riders bedste mand for Astralis. Den 25-årige dansker har været i forrygende form i 2022. Foto: HLTV.org
Annonce:
Følg E-sport

Én sejr.

Det er alt, der skal til for Astralis, når de fredag eftermiddag brager sammen med russiske Cloud9 i CS:GO-turneringen Roobet Cup, der i disse dage løber af stablen og har en præmiepulje på over 1,7 millioner kroner.

Det danske stjernemandskab er et af i alt 16 hold, der kæmper om hovedpræmien på lige over 1 million kroner.

Foruden Astralis tæller holdlisten blandt andre også verdensetterne FaZe, stjerneholdet ENCE samt altså dagens modstander for Astralis, Cloud9.

Astralis fik ellers ikke i første omgang den tiltænkte start på turneringen, da de i første kamp stod overfor spanske Movistar Riders.

Annonce:

Her måtte holdet nemlig bruge en spiller fra akademiholdet, Astralis Talent, da holdkaptajnen Lukas 'gla1ve' Rossander var syg. Derfor trådte Frederik 'Fessor' Sørensen til, men da kampen stod 7-6 til Astralis tvang tekniske problemer kampen til en afbrydelse og en besked om, at den først kunne spilles færdig dagen efter.

Derfor genoptog de to mandskaber duellen torsdag, og her var 'gla1ve' blevet frisk nok til at træde tilbage ind i kampen. Det blev dog først på anden bane, som Astralis vandt ligesom den første og dermed tog sejren 2-0.

Således fik danskerne et perfekt udgangspunkt i jagten på millionen ved Roobet Cup.

Udskældt sponsor

Roobet Cups hovedsponsor, Roobet, er ellers et navn, som Astralis ikke har gode erfaringer med.

I maj præsenterede den danske esportsorganisation et storstilet samarbejde med kryptokasinoet, og det skabte røre i andedammen.

Kritikken gik blandt andet på, at Astralis havde indledt samarbejde med et kryptokasino, der ikke har licens til at operere i Danmark og desuden har hjemme i skattely.

Det førte til, at Astralis under 24 timer efter annonceringen trak stikket på aftalen med beskeden om, at de ikke havde gjort hjemmearbejdet godt nok.

Annonce:

I den forbindelse udtalte Astralis' administrerende direktør Anders Hørsholt i en pressemeddelelse:

- Vi må erkende, at vi i dette tilfælde har ikke gjort vores due dilligence godt nok, og når man begår en fejl, må man rette den. Det gør vi her.

- Vi arbejder dagligt for at promovere de positive sider af esport og gaming og derfor ærgrer det os alle, vi selvforskyldt er havnet i denne situation.

- Der vil altid være gråzoner, hvor vi som aktør i sports- og underholdningsbranchen må træffe nogle kontroversielle valg, men i dette tilfælde har vi ikke været dygtige nok og det beklager vi over for alle implicerede parter.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst:

Tourspillets ekspert: Sådan får du succes

Managereksperten: Her er mit Tour-hold

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: