Annonce:
Annonce:

Astralis overrasker

Det danske stjernehold tog fusen på hjemmebanefavoritterne i den afgørende kamp og er nu klar til gruppespillet i IEM Cologne

Kristian 'k0nfig' Wienecke var i storform, da Astralis slog tyske BIG onsdag eftermiddag. Foto: HLTV.org
Kristian 'k0nfig' Wienecke var i storform, da Astralis slog tyske BIG onsdag eftermiddag. Foto: HLTV.org
Annonce:
Følg E-sport

Når gruppespillet i den store CS:GO-turnering IEM Cologne skydes i gang torsdag og fredag i denne uge, så bliver det med Astralis blandt deltagerne.

Det står klart, efter det danske hold overraskede mod tyske BIG i onsdagens knald eller fald-kamp og bookede billetten til gruppespillet, mens de i samme ombæring sendte tyskerne på en tidlig sommerferie.

Astralis stod ellers overfor at misse kvalifikationen til turneringen, der har en præmiepulje på over syv millioner kroner, efter de tabte åbningskampen i den lukkede kvalifikation tirsdag.

Det ville i så fald have været første gang nogensinde, at Astralis ikke havde kvalificeret sig til turneringen. Det danske hold har én gang tidligere misset den traditionsrige turnering i Köln, da de i 2017 meldte afbud.

Annonce:

I onsdagens kamp mod BIG havde Astralis ryggen mod muren, men det lykkedes for mandskabet og især Kristian 'k0nfig' Wienecke at få vendt skuden og sikret sejren.

Dermed er Astralis klar til gruppe B, hvor de fredag møder brasilianske FURIA.

Nordisk derby åbner gruppespillet

Gruppespillet i IEM Cologne skydes i gang torsdag ved middagstid, og her lægger Danmarks bedste hold, Heroic, ud.

Tiden er langt om længe kommet til den sidste turnering inden sommerpausen, IEM Cologne.

Efter et veloverstået play-in-stadie står gruppespillet nu før døren, og her skal vi have Heroic i ilden fra første færd.

Holdkaptajnen Casper 'cadiaN' Møller og resten af holdet har én gang tidligere vundet turneringen, og de sætter jagten ind igen, når de åbner gruppespillet mod svenske NIP, der har danske Patrick 'es3tag' Hansen på holdkortet.

Det bliver samtidig stortalentet Jakob 'jabbi' Nygaards blot tredje kamp i Heroic-trøjen, som han debuterede i tirsdag i denne uge, hvor det blev til en sejr over Sprout.

Annonce:

Hele kampprogrammet til IEM Colognes åbningskampe er som følger:

Gruppe A:

  • 12:30 - NIP vs. Heroic

  • 12:30 - G2 vs. Movistar Riders

  • 16:00 - ENCE vs. Vitality

  • 16:00 - NaVi vs. MOUZ

Gruppe B:

  • 19:30 - Liquid vs. Spirit

  • 19:30 - Cloud9 vs. Outsiders

  • Fredag 12:30 - FaZe vs. 00Nation

  • Fredag 12:30 - FURIA vs. Astralis

Kampene kan ses på TV 2 Play eller gratis på ESL's to Twitch-kanaler, ESL TV og ESL TV B

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: