Annonce:
Annonce:

Astralis skuffer i VM-kvalifikationen

De danske stjerner skuffede, da de tirsdag aften forsøgte at spille sig til den lukkede kvalifikation til majoren i Rio. De har dog et par chancer mere for at nå til den prestigefyldte turnering.

Der var ikke meget at smile af for Lucas 'gla1ve' Rossander og resten af Astralis, da de tirsdag aften røg ud af kvalifikationen til Majoren i Rio. Foto: HLTV.org
Der var ikke meget at smile af for Lucas 'gla1ve' Rossander og resten af Astralis, da de tirsdag aften røg ud af kvalifikationen til Majoren i Rio. Foto: HLTV.org
Annonce:
Følg E-sport

Det blev ikke til triumf for Astralis, da de tirsdag aften forsøgte at sikre sig en plads i den lukkede kvalifikation til CS:GO's svar på verdensmesterskabet, Majoren, der til efteråret løber af stablen i Rio.

Aftenen begyndte usikkert for Astralis, der ligger nummer fire på verdensranglisten. Modstanderen var nemlig det danske subtop-hold, MASONIC, der end ikke er at finde på verdensranglisten i skrivende stund.

Ikke desto mindre bed MASONIC fra sig og fik taget pauseføringen. Astralis kom dog stærkt igen og udnyttede MASONICs gummiben og tog sejren.

Dermed ventede russiske Aurora, der havde flere tidligere topspillere på holdet. Det var dog en på papiret overkommelig opgave for Astralis, men kampene vindes som bekendt ikke på papiret, men på serveren. Og her var Aurora for stærke for danskerne.

Astralis måtte indkassere et 16-11-nederlag og er dermed ude af kvalifikationen. Der er dog tre chancer yderligere for at sikre pladsen i den lukkede kvalifikation. De spilles i resten af august.

Dansk trio sikrede pladsen

Det blev dog alligevel en aften, hvor der var grund til at kippe med klaphatten. Sprout, der har den danske trio Ismail 'refrezh' Ali, Rasmus 'Zyphon' Nordfoss og Victor 'Staehr' Staehr på holdkortet, gjorde nemlig det, Astralis ikke kunne.

I den afgørende kamp stod de over for danske ECSTATIC, og her skød Sprout sig til en stensikker 2-0-sejr.

Dermed er de blandt holdene, der skal dyste i den lukkede kvalifikation, som løber af stablen til oktober.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: