Astralis-stjerne: Vi er favoritter

Fredag aften åbner BLAST Pro Series for tredje gang dørene i Royal Arena

Peter 'Dupreeh' Rasmussen glæder sig til gensynet med de danske fans i Royal Arena. Foto: Cooper Neill/Ritzau Scanpix
Peter 'Dupreeh' Rasmussen glæder sig til gensynet med de danske fans i Royal Arena. Foto: Cooper Neill/Ritzau Scanpix

Selv om man har hele verden som sin legeplads, så er der intet som at komme hjem.

For det danske Counter-Strike-hold Astralis er 'hjem' lokaliseret på Amager - nærmere betegnet i Royal Arena. Fredag aften begynder BLAST Pro Series nemlig for tredje år i træk, og her er det danske hold storfavorit til at tage titlen foran en udsolgt arena.

12.000 billetter er således ude til turneringen, der åbner for publikum lørdag.

Til hltv.org fortæller Peter 'Dupreeh' Rasmussen, at gensynet med de ellevilde danske fans da også er dét, som holdet glæder sig til året rundt.

- Vi ved, at cirka 90% af de tilskuere, som kommer i Royal Arena, vil heppe på os, så det er naturligvis stort. Hver eneste gang jeg ser arenaen, så tænker jeg altid, at nu kommer turneringen tættere og tættere på. Vi har meget selvtillid lige nu, og vi håber, at vi kan vise os frem fra vores bedste side, siger Peter 'Dupreeh' Rasmussen.

Selv om Astralis altså kan se frem til en voldsom opbakning fra hjemmepublikummet, så har det dog ikke hjulpet dem til at vinde turneringen i Royal Arena i de to tidligere forsøg, som spillerne har haft.

Favoritværdigheden ligger dog stadig hos danskerne, lyder det fra 'Dupreeh'.

- Jeg synes, at vi er favoritter. Team Liquid har set en smule rystede ud på det seneste, og Na'Vi har også haft lidt op- og nedture.Men det er svært at sige - alle holdene har spillet mod hinanden så mange gange, at det ofte handler om at ramme dagen. Hvis vi ikke selv stepper up, så ender vi med at tabe, for der er ikke nogle dårlige spillere med, siger 'Dupreeh'.

De indledende runder ved BLAST Pro Series spilles fredag aften for lukkede døre, mens Royal Arena lægger gulv og tribuner til de afgørende kampe fra klokken 14.00, hvor Astralis spiller mod rivalerne fra Team Liquid.

Herunder kan du læse mere om to af profilerne fra Astralis. Andreas 'Xyp9x' Højsleth, der er at holde hovedet koldt, samt Lucas 'Gla1ve' Rossander, der er holdets kaptajn.

Se også: CS-hjernen bag Astralis skal ingen steder  

Se også: Clutchministeren er den bedste nogensinde

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste CS:GO
Seneste CS:GO
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere