Astralis Talent fastholder delt førsteplads

Mandagens kamp POWER Ligaen blev igen til sejr for Astralis Talent, der fortsat indtager førstepladsen sammen med to andre hold.

Lige nu er både Astralis Talent og de to nye skikkelser, QBF og Singularity, nummer 1 i POWER Ligaen (Foto: Dust2.dk)
Lige nu er både Astralis Talent og de to nye skikkelser, QBF og Singularity, nummer 1 i POWER Ligaen (Foto: Dust2.dk)

Endnu en spilledag i Danmarks bedste CS:GO-liga er løbet af stablen, og der er fortsat tre hold i toppen POWER Ligaen. Det står klart efter mandagens kampe, hvor Astralis Talent lagde ud mod CEPTER BITSKINS.

Her var det en jævnbyrdig affære, hvor især Victor ‘vigg0’ Bisgaard gjorde opmærksom på sig selv og bankede hele 27 ‘kills’ på tavlen. Det var stærkt medvirkende til, at Astralis Talent tog sejren 16-13 og dermed lagde sig komfortabelt på førstepladsen.

Samtidig med den kamp var også de forsvarende mestre fra Tricked i ilden. Her blev det til en god start, da de besejrede Spirit of Amiga 16-11.

De to oprykkerhold fra DREAM.gg og Campus Vejle * Instinct bragede sammen med ligaens nye skikkelser fra henholdsvis Singularity og QBF, og her var det oprykkerne, der i begge kampe blev sorteper. Dermed har Singularity og QBF lagt sig på en delt førsteplads med Astralis Talent.

I aftenens sidste kamp skulle sidste sæsons semifinalister fra AGF op mod AaB, der lige akkurat reddede sig endnu en sæson i POWER Ligaen. Og det var AaB, der trods en jævnbyrdig affære endte med at tage de tre point efter en 16-14-sejr.

Sådan endte mandagens kampe i POWER Ligaen

  • 18:00 Astralis Talent vs. CEPTER BITSKINS - 16-13
  • 18:00 Spirit of Amiga vs. Tricked - 11-16
  • 19:00 DREAM.gg vs. Singularity - 13-16
  • 20:00 Campus Vejle * Instinct vs. QBF - 10-16
  • 22:00 AaB vs. AGF - 16-14

Sådan fordeler ligaens hold sig:

  1. Astralis Talent - 6 point
  2. QBF - 6 point
  3. Singularity - 6 point
  4. Tricked - 3 point
  5. Spirit of Amiga - 3 point
  6. AaB - 3 point
  7. Atlando Esports - 0 point
  8. AGF - 0 point
  9. CEPTER BITSKINS - 0 point
  10. DREAM.gg - 0 point
  11. Campus Vejle * Instinct - 0 point
  12. MASONIC - 0 point